Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Akne skal behandles som en kronisk lidelse

Omkring tre procent af den voksne befolkning lider i en eller anden grad af akne. Mange af dem er desuden plaget af andre hudlidelser, som den praktiserende læge med fordel kan lægge en langvarig behandlingsplan for, viser ny viden.

Selv om mild til moderat akne kan behandles relativt let med forskellige udvortes behandlinger, er der behov for øget fokus på håndtering af lidelsen på grund af de andre hudlidelser, mange voksne med akne oplever. Tyske forskere har i et omfattende nyt observationsstudie fundet signifikant og hyppig sammenhæng mellem akne og hudlidelser som blandt andre folliculitis, kontakteksem, rosacea, pyoderma, seboroisk eksem og håndeksem. Det fund understreger ifølge forskerne betydningen af akne hos voksne patienter.

Studiet, som havde til formål at kortlægge følgelidelser til akne, omfatter i alt 161.269 voksne personer med en gennemsnitsalder på 43 år, og i denne gruppe fandt man akne hos 5.311 personer. Det svarer til godt tre procent, og i denne gruppe var forekomsten af andre hudlidelser også stor. Eksempelvis fandt man folliculitis, kontakteksem og rosacea hos tre ud af fire personer, og det tyder på, at der er behov for behandling og guidelines, der tager det billede af hudlidelsen i betragtning, mener forskerne.

Personlige behandlingsforløb

Deres ønske er imødekommes måske af et nyt redskab i form af en samling anbefalinger fra den internationale ekspertgruppe PACE (Personalising Acne: Consensus of Experts). Ifølge gruppen, som er sammensat af 13 dermatologer fra Europa og Nordamerika, mangler der anbefalinger for langvarig aknebehandling, der tager hensyn til patienternes kroniske belastning både af selve aknen og dens følgesygdomme, og de har derfor udviklet “The Personalised Acne Care Pathway” (PACP).

PACP bygger på flere nøgleområder i behandlingen af akne, og for hvert område foreslår ekspertgruppen, hvilke forhold lægen bør tage i betragtning og eventuelt diskutere med patienten. Ligeledes identificerer den nedslagspunkter, der kan påvirke den kliniske beslutning. På den måde giver PACP mulighed for at tilrettelægge et personligt behandlingsforløb, som fokuserer på seks områder:

  • Etablering af en patientprofil, som blandt andet inkluderer aknens karakter, lokalisering, sværhedsgrad og risiko for følgesygdomme.
  • Afklaring af personlige mål for behandlingsresultatet og afstemning af forventninger.
  • Identifikation af de vigtigste emner, der bør drøftes med patienten ved konsultationer.
  • Etablering af mål for de enkelte faser i behandlingen, for eksempel opstart og vedligeholdelse.
  • Løbende opfølgning og vurdering af, om behandlingen bør justeres eller afbrydes.
  • Behandling af følgesygdomme.

Et væsentligt tiltag er for eksempel at drøfte de langsigtede forventninger til behandlingen med patienten. En drøftelse, der bør indledes allerede ved den første konsultation og derefter tages op løbende. PACE-gruppen er ligeledes enig om, at man allerede fra behandlingens start bør tilstræbe at reducere forekomsten af akne mest muligt og forhindre nye læsioner i at opstå, og at dette fokus bør fastholdes gennem hele behandlingsforløbet.

 

Artiklen har været bragt i Medicinske Tidsskrifters magasin Almen Praksis i december 2021