Struer-læger oplever stor gevinst af fast psykiater i lægehuset
Borgere ramt af depression, angst og ADHD får en kæmpe hjælp, når praktiserende læger har en psykiater boende på gangen.
Tommy Stoltz er praktiserende læge i Struer Lægecenter. Han har for første gang nogensinde fået en psykiater til at flytte ind i en almen lægepraksis. Psykiateren fungerer nu som et nærtilbud til byens praktiserende læger.
”Det er en god og velfungerende ordning, som støtter en patientgruppe, der er i nød. Der er op til to års ventetid for at blive set af en praktiserende psykiater. Med en psykiater tilknyttet i en almen praksis kan en del af dem blive set noget før,” siger Tommy Stoltz.
Han blev for halvandet år siden kontaktet af psykiateren, som han kender fra sin tid som praksiskonsulent i regionen. Hun var lige gået på pension, men følte, at hun stadig havde lyst til faget, dog ikke på fuld tid.
”Det var noget helt nyt med tanken om at blive tilknyttet almen praksis. For at sikre at det fagforeningspolitiske og overenskomstmæssige var i orden, blev der taget kontakt til de relevante organisationer, og løsningen blev en konsulentordning med ansættelse i lægeklinikken. Ordningen har været godkendt hele vejen forbi samarbejdsudvalget, psykiatriudvalget og regionsrådet,” siger Tommy Stoltz.
Med hjælp fra regionen har psykiateren nu fået sit eget journalsystem, således at hun kan supportere i alt 11 læger i Struer-området omkring patienter, der har eksempelvis ADHD, depression, angst og lignende psykiatriske lidelser. Der er aftalt to klinikdage ugentligt, hvor der også er telefontid hos psykiateren, hvilket giver Struer-lægerne muligheden for råd og vejledning.
Nærmeste praktiserende psykiater kan snart være 50 km væk
Nærheden har også betydning for borgere med behov for en psykiater, og som ikke har nogen bil, der kan transportere dem til nærmeste psykiater, som kan befinde sig langt fra bopælen. Denne afstand kan pludselig blive noget længere, da den nærmeste klinik aktuelt er 15 kilometer væk, fortæller Tommy Stoltz, og her har det indtil nu ikke har været muligt at afhænde klinikken.
”Bliver den nærmeste klinik ikke overtaget af en anden psykiater, kommer nærmeste psykiater til at være mere end 50 kilometer væk. Busruter er nedlagt, og for mange borgere med psykiatriske lidelser er det uoverskueligt at skulle arrangere en transport,” siger den praktiserende læge.
Derfor er det en kæmpe fordel, at patienterne nu kan se en psykiater i samme by.
”Det er noget helt andet, end hvad jeg tidligere har kunnet henvise til. Og når vi stadig skal lave henvisninger, kan vi også nu få hjælp af vores egen psykiater til at udfærdige henvisningerne, sådan at vi ikke får tilbagehenvist lige så mange, som vi ellers gør, når vi henviser til hospitalspsykiatrien,” siger Tommy Stoltz og fortsætter:
”Vi møder stadig dem, der er så dårlige, at de skal ind i distriktspsykiatrien. Men når man har mistanke om eksempelvis ADHD eller depression, kan vi nu spille bold med Inge, som psykiateren hedder. Der er en kæmpe pukkel af yngre med ADHD, som har det virkelig dårligt, hvor det virkelig er en hjælp at have en ekspert inden for murene. Ringer man til regionens hotlines, får man en fremmed læge i røret, som også kan være udmærket og flink, men med Inge kan vi drøfte patienten i frokoststuen, mens vi kan se hinanden i øjnene.”
Vejen hen til det nuværende samarbejde, der har kørt i et år nu, er dog ikke enkel, understreger Tommy Stoltz.
Det nuværende system i Struer er indtil videre en enlig svale, der vil være svært at kopiere 1:1 for andre områder eller andre specialer, hvor der er ventetid til både praktiserende speciallæger og hospitalets ambulatorier.
”Ordningen er et supplement til de eksisterende ordninger, hvor der er mangel på speciallæger og dermed lange ventetider. Med den lange ventetid til en psykiater er det en win-win situation for alle parter,” mener Tommy Stoltz.
”En psykiater som Inge stod og var på vej ud af arbejdsmarkedet, og en profil som hende er nødvendig, for at projektet kan give mening: En psykiater, der er tiltrukket af et par dages arbejde om ugen. Dengang, det skulle besluttes politisk, var der ingen fornuftige argumenter for at sige nej til projektet. Det er en hjælp til et område, som lider,” siger Tommy Stoltz, der er i gang med at forny sin ansøgning til regionen, sådan at samarbejdet kan fortsætte.
FAPS: Husk de eksisterende muligheder
Formanden for Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Ann-Louise Reventlow-Mourier, er ikke afvisende overfor forsøget, men peger på, at de praktiserende speciallæger også vil kunne bidrage med en løsning:
”Ordningen er muliggjort, fordi en pensioneret psykiater har haft lyst til at arbejde deltid i en almen praksis. Vi er enige i, at almen praksis skal have lettere adgang til psykiatere, men spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre at etablere et landsdækkende netværk af pensionerede læger,” siger formanden for FAPS, Ann-Louise Reventlow-Mourier.
Og under alle omstændigheder vil det være positivt, tilføjer hun, hvis de praktiserende læger i højere grad bruger de muligheder for tæt samarbejde med praktiserende psykiatere, som findes i dag.
”Vi har i overenskomsten givet almen praksis let adgang til faglig sparring med de praktiserende psykiatere, og der er også mulighed for at få en konsultation inden for 30 dage, hvis der eksempelvis er brug for at få vurderet patientens medicin eller andet. Og det vil være oplagt, at regionerne gør mere for at informere almen praksis om disse muligheder, så de kan blive anvendt i højere grad end i dag,” siger Ann-Louise Reventlow-Mourier.