Sundhedsstyrelsen klar med 20 anbefalinger, der skal forme fremtidens speciallæger
De seneste årtiers positive udvikling i behandling af blandt andet hjertesygdom, kræft, diabetes og lidelser i bevægelsesapparatet har betydet, at mange patienter lever længere. Det er positivt, men det stiller krav til speciallægernes faglige udvikling, og lægernes videreuddannelse bør derfor moderniseres, mener Sundhedsstyrelsen.
Styrelsen har offentliggjort en rapport med anbefalinger til fremtidens speciallægeuddannelse. Rapporten er et resultat af flere års arbejde og omfattende høringer hos blandt andet patientforeninger, faglige organisationer, specialeselskaber, regioner og kommuner.
”Sundhedsvæsenet står over for en række udfordringer, der stiller særlige krav til, hvad kommende speciallæger skal kunne for at møde patienternes behov. Dygtige sundhedspersoner, herunder speciallæger, er centrale for et velfungerende sundhedsvæsen,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Claus Malta Nielsen.
”Derfor er omdrejningspunktet i de nye anbefalinger, hvordan den lægelige videreuddannelse kan ændres, så kommende speciallæger har tilstrækkelig faglig bredde til at kunne arbejde mere alsidigt og forholde sig en stor del af patienternes problemstillinger der knytter sig til mul-tisygdom nu og i fremtiden,” siger han.
Den seneste gennemgribende revision af speciallægeuddannelsen fandt sted omkring årtusindeskiftet. Speciallægekommissionens betænkning fra 2000 indførte blandt andet kompetencebaseret uddannelse og de syv lægeroller. Siden da er der sket betydelige ændringer i sundhedsvæsenets faglige, organisatoriske og teknologiske rammer. Behandlingen af folkesygdomme har udviklet sig, og antallet af ældre er stigende, hvilket medfører, at færre skal tage sig af flere patienter i fremtiden.
Revisionens fokus er på, at speciallægerne i fremtiden skal have bredere kompetencer, livslang læring, systematisk kompetencevurdering og en national dimensionering af uddannelserne. Der skal også være en større sammenhæng mellem, hvad speciallægerne uddannes til, og hvad de forventes at arbejde med.
I rapporten kommer Sundhedsstyrelsen med 20 anbefalinger med ændringer til den lægelige videreuddannelse, som skal sikre målet for fremtidens speciallæger.
De 20 anbefalinger er:
1. Kompetenceniveau for speciallægeanerkendelse: Speciallægeanerkendelse skal bygge på et klart defineret kompetenceniveau, der sikrer, at lægerne besidder de nødvendige færdigheder og viden til at udføre deres opgaver effektivt og sikkert.
2. Klinisk kompetenceprofil for nyuddannede læger og bevarelse af klinisk basisuddannelse: Nyuddannede læger skal have en klinisk kompetenceprofil, der tydeligt beskriver de færdigheder, de skal have ved afslutningen af deres uddannelse. Den kliniske basisuddannelse skal fortsat være en central del af lægeuddannelsen.
3. Videreuddannelsens varighed: Den samlede varighed af speciallægeuddannelsen skal justeres for at sikre, at lægerne får tilstrækkelig tid til at opnå de nødvendige kompetencer.
4. Nationale specialebeskrivelser der beskriver kerneopgaver: Der skal udarbejdes nationale specialebeskrivelser, som præcist definerer kerneopgaverne for hvert speciale, så der er en klar forståelse af, hvad hver speciallæge skal kunne.
5. Nye målbeskrivelser der styrker fælles kompetencer: Målbeskrivelserne for speciallægeuddannelserne skal revideres for at inkludere fælles kompetencer på tværs af specialer, hvilket vil fremme samarbejde og fleksibilitet.
6. Fleksibilitet og merit: Uddannelsessystemet skal være fleksibelt, så læger kan få merit for tidligere opnåede kompetencer og let tilpasse deres uddannelsesforløb efter behov.
7. Modernisering af de syv lægeroller: De syv lægeroller, som udgør fundamentet for lægeuddannelsen, skal moderniseres for at afspejle de nuværende og fremtidige krav i sundhedsvæsenet.
8. Nye kriterier for specialer: Der skal udvikles nye kriterier for, hvad der kvalificerer som et speciale, for at sikre, at specialerne er relevante og opdaterede i forhold til nutidens sundhedsbehov.
9. Oprettelse af funktionsmodel med fælles uddannelsesindhold for klinisk biokemi, klinisk immunologi og klinisk mikrobiologi: En ny funktionsmodel skal indføres, hvor klinisk biokemi, klinisk immunologi og klinisk mikrobiologi integreres med fælles uddannelsesindhold.
10. Modernisering af funktionsmodellen i intern medicin: Funktionsmodellen i intern medicin skal moderniseres for at sikre, at den er tidssvarende og effektiv i forhold til uddannelse og patientbehandling.
11. Flere fælles kompetencer i de kirurgiske speciallægeuddannelser: Der skal indføres flere fælles kompetencer i de kirurgiske speciallægeuddannelser for at fremme fleksibilitet og samarbejde på tværs af kirurgiske specialer.
12. Det akutmedicinske speciale: Det akutmedicinske speciale skal styrkes for at sikre, at lægerne er godt rustet til at håndtere akutte medicinske situationer.
13. Efteruddannelse der styrker speciallægekompetencen: Efteruddannelse skal prioriteres højt for at sikre, at speciallæger kontinuerligt opdaterer og udvider deres kompetencer.
14. Fagområdeuddannelser og fagområdekriterier: Der skal udvikles specifikke fagområdeuddannelser og kriterier for disse for at sikre, at lægerne har de nødvendige specialkompetencer inden for deres fagområder.
15. Systematisk kompetencevurdering i alle videreuddannelsesforløb: Alle videreuddannelsesforløb skal inkludere systematisk kompetencevurdering for at sikre, at lægerne opnår de nødvendige færdigheder og viden.
16. Tilpasning af specialespecifikke og generelle kurser: Specialespecifikke og generelle kurser skal tilpasses for at sikre, at de er relevante og opdaterede i forhold til nutidens sundhedsbehov.
17. Forskningstræning erstattes af kursus i anvendelse af forskning og kvalitetsarbejde: Forskningstræning skal erstattes af kurser, der fokuserer på anvendelse af forskning og kvalitetsarbejde i klinisk praksis.
18. Medicinsk-pædagogisk understøttelse af uddannelsesopgaven: Der skal være en stærkere medicinsk-pædagogisk understøttelse af uddannelsesopgaven for at sikre, at undervisningen er effektiv og evidensbaseret.
19. Kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse i almen- og speciallægepraksis: Kvaliteten af den lægelige videreuddannelse i almen- og speciallægepraksis skal udvikles og sikres for at opnå høj standard i hele landet.
20. Koordineret dimensionering og prognose: Dimensioneringen af speciallægeuddannelsen skal koordineres bedre, og der skal udvikles præcise prognoser for at sikre, at der er tilstrækkeligt med læger i fremtiden.