Cheflæge: Praktiserende læger bør holde åbent om aftenen og i weekenden

Praktiserende læger bør være tilgængelige, når behovet er der – også om aftenen og i weekender. Sådan lyder det fra cheflæge Jesper Juul Larsen fra Hillerød Hospitals akutafdeling, der har taget utraditionelle metoder i brug for at håndtere presset fra patienter med problemer, som han mener hører til i almen praksis. Også regeringens sundhedsudspil sigter mod længere åbningstider og øget tilgængelighed i almen praksis.

På overfladen er det en succeshistorie, at det er lykkedes Hillerød Hospitals akut­afdeling at nedbringe ventetiden ved at bytte fire senge ud med ti behandlerstole, hvori patienter med mindre problemer hurtigt kan ekspederes. Fra patienterne møder op i skranken, til de er ude af døren igen, går der typisk under tre timer. Stolene har lettet presset på sengene og givet færre patienter i venteværelset, men succesen dækker over et større strukturelt problem i det danske sundhedsvæsen. Det mener akutafdelingens cheflæge Jesper Juul Larsen.

”Omkring 40 procent af vores patienter bliver udskrevet efter meget kort tid i afdelingen, fordi de har banale problemer, som egentlig burde være klaret i almen praksis. Hvis vi ikke var så gode til at håndtere de mange korte forløb, ville vi have svært ved at nå frem til patienter, der reelt er syge og truet på deres liv eller førlighed,” siger han.

Højt omkostningsniveau

Det er især ved sen eftermiddag og tidlig aften, at stolene er mest effektive – altså i perioden umiddelbart efter, at de praktiserende læger som regel lukker klinikkerne. Det er også lige efter klokken 16, at der er mest pres på 1813.

”Det er tankevækkende, men ikke særligt overraskende. Borgerne søger derhen, hvor tilbuddet er, og akutafdelingen er altid åben. Problemet er, at det er et meget dyrt og sundhedsfagligt forkert tilbud, da akut­afdelingen er gearet til kritisk og alvorlig sygdom. Når man træder ind på akutafdelingen med ondt i halsen, så bliver det løst på et ret højt omkostningsniveau. Vores forståelsesramme er, at patienten i udgangspunktet er syg, indtil det modsatte er bevist. I primærsektoren er det omvendt,” siger Jesper Juul Larsen.

Dyskoordineret

Cheflægen peger især på to problemer, som øger presset på akutafdelingen: Dårlig tilgængelighed til almen praksis uden for normal åbningstid og manglende koordinering af de samlede tilbud mellem almen praksis og hospitalerne. Der mangler styring af primærsektorens kapacitet, således at den matcher borgernes behov og det samlede akutsystems kapacitet, mener han.

”For det første ved jeg ikke, hvornår de praktiserende læger i mit planområde har åbent, så vi har ikke mulighed for at koordinere med dem. For det andet oplever jeg ikke, at almen praksis er tilgængelig, når behovet er der, og det er et problem, når almen praksis er tænkt som en gatekeeper til det øvrige sundhedssystem. Der er visse praktiserende læger, som har sen konsultation en gang om ugen, men det er svært at gennemskue, hvor ofte det forekommer, og om det lever op til behovet,” siger Jesper Juul Larsen og fortsætter:

”Det er virkelig underligt, at vi har så central en spiller i det akutte og nære sundheds­væsen, som får lov til at have så stor autonomi og agere så dyskoordineret i forhold til resten af sundhedsvæsenet.”

Der er i det hele taget noget anakronistisk, mener cheflægen, over den nuværende struktur, hvor almen praksis nyder status som et liberalt erhverv med en dertilhørende autonomi, som karambolerer med hospitalets drift og borgernes forventninger til sundhedsvæsenet.

”De praktiserende læger kan holde lukket i weekenden og på helligdage, mens vi må øge bemandingen på akutafdelingen for at imødekomme behovet. Det virker uhensigtsmæssigt, at vi skal kompensere for, at gatekeeperfunktionen ikke har åbent, og det passer meget dårligt ind i et presset sundhedsvæsen, hvor borgerne forventer at kunne få løst store og små problemer, når det passer ind i deres rytme og liv,” siger Jesper Juul Larsen.

Kunne være undgået

Den manglende adgang til almen praksis i weekenderne har den konkrete virkning, at akutlægerne må forvente travlhed særligt mandag og fredag.

”Vi har travlt om mandagen, fordi der er ophobet arbejde i weekenden, som faciliterer en masse henvendelser. Det er ikke blodpropper og tarmslyng, vi har travlt med, det er en masse småting, som burde være håndteret i almen praksis. Men behovet står ikke mål med kapaciteten, og så sendes patienterne på akutafdelingen,” siger Jesper Juul Larsen. Fredag er også en travl dag af primært af to årsager, fortæller han. Dels lukker mange praktiserende læger tidligt, hvorfor de patienter, de ikke når at se, bliver sendt på hospitalet. Dels har de praktiserende læger ikke mulighed for at følge op på deres patienter lørdag og søndag, fordi der er lukket, og så er det nødvendigt at sende dem til tjek på hospitalet i stedet for.

”Vi har rigtig mange konsultationer i weekenden, som kunne være undgået, hvis der var et andet tilbud i weekenderne, som vel og mærke skal være patientens egen læge og ikke 1813.”

Skal praktiserende læger så ikke have lov til at holde weekend?

”Jo, men jeg mener, at der bør være et rul, hvor de praktiserende læger i et planområde dækker ind for hinanden i weekenden, så der er en rimelig kapacitet i almen praksis, uden at akutsystemet belastes. Der er nødt til at være en vis tilgængelighed til almen praksis i weekenden og på helligdage for at lette presset på akutafdelingerne, så vi ikke skal agere praktiserende læge.”

Mener du også, at de praktiserende læger skal arbejde om aftenen?

”Der er omkring 220 praktiserende læger i mit planområde, som har åbent og lukket helt asynkront med borgernes behov og med, hvordan hospitalet drives. Åbnings­tiderne burde reflektere behovet og det øvrige samfund, sådan at man for eksempel indtil klokken 21 kan komme igennem til sin egen læge.”

Er det ikke det, vi har lægevagten til?

”Jo, men vi må bare konstatere, at rigtig mange borgere bruger sundhedssystemet uden for almindelig kontortid, og på den måde er begrebet ”vagtlæge” blevet udvandet. I den kalkule mangler de praktiserende læger.”

Læger bør møde forskudt

Det er ikke en holdning, Jesper Juul Larsen står alene med. Medicinske Tidsskrifter afholdt i foråret et webinar om aflastning af hospitalerne, hvor blandt andre den tidligere sygehusdirektør på Bornholm og nuværende regionsmedlem (Soc.) i Region Hovedstaden, Leila Lindén, deltog. Hun slog fast, at de praktiserende læger skal mere på banen, og at det er svært at være en nøglespiller i sundhedsvæsenet, hvis man lukker klokken 16. Medicinske Tidsskrifter har bedt hende uddybe.

”Vi har brug for at aflaste hospitalerne, og hvis der er nogen, der kan holde patienterne væk fra hospitalerne, så er det de praktiserende læger. Derfor er så ærgerligt, at de kun har åbent i otte timer i hverdagen og lukket alle weekender og helligdage.”

Hvor længe skal klinikkerne så have åbent?

”Måske til klokken 18 eller 19. Det ville betyde, at folk på arbejdsmarkedet ikke skulle tage fri for at komme til læge, og det kunne måske forhindre, at man går for længe med noget, fordi man ikke kan tage fri fra arbejde.”

Så er der vel behov for flere læger?

”Ja, eller også skal man møde forskudt, så der for eksempel er en læge i klinikken, der møder senere. De fleste kan jo bedst lide at arbejde regelmæssigt fra 8 til 16, men på hospitalerne tåler alle at have vagter efter klokken 16. Det kan de praktiserende læger også, men det kræver jo, at lægerne vil være med til det. De har en attraktiv arbejdstid nu, og det vil de formentlig gerne blive ved med at have.”

Hvis lægerne skal holde længere åbent, bliver det dyrere for samfundet. Er du klar til at bevilge de midler?

”Det handler selvfølgelig om, hvor store omkostningerne er, men det er klart, at ulempeomkostningerne vil stige, når man kommer ud over normal arbejdstid. Det accepterer jeg gerne.”

Regioner og regering ønsker bedre tilgængelighed

Tilgængelighed til almen praksis er et aktuelt emne i disse tider, hvor regeringens sundhedsudspil også sigter mod længere åbningstider og øget tilgængelighed i almen praksis. 

Også Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) forsøgte i forhandlingerne med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) om Aftale25 – overenskomsten om almen praksis at sikre ”bedre adgang for patienter til klinikken: telefonisk, digitalt og ved fremmøde.”

I oplægget kunne man blandt andet læse, at ”RTLN finder, at kravene til almen praksis sådan set i nogle tilfælde rammer det ønskede niveau, men at det fortsat reelt er svært at komme i kontakt med lægen, at patienterne oplever, at de ikke kan få behandlet to problemstillinger ved én konsultation og/eller at der er lang ventetid på konsultation, og kun meget få tider efter klokken 16.00.”

RTLN skriver også, at ”det er velkendt, at dårlig tilgængelighed om eftermiddagen skubber mange kontakter til lægevagten. RLTN ønsker, at der med en ny overenskomst arbejdes for god kontinuitet og tilgængelighed for borgeren – også ved henvendelser om eftermiddagen.” 

I september blev RLTN og PLO dog enige om en etårig fornyelse af overenskomsten om almen praksis, som ikke rummede noget om det, fordi man afventede regeringens sundhedsreform. 

Regeringen vil nu i sit forslag til sundhedsreform flytte åbningstider og tilgængelighed ud af aftalesystemet og i stedet gøre det til en del af den nationale opgavebeskrivelse for almen praksis. 

PLO: Helt urealistisk

Medicinske Tidsskrifter har også forsøgt at få et interview med PLO-formand Jørgen Skadborg for at foreholde ham Jesper Juul Larsens og Leila Lindéns kritik. Han sender et skriftligt svar:

”Der er meget store dele af den offentlige service, der i lighed med almen praksis ikke holder åbent i weekenden – det gælder for eksempel mange ikke-akutte funktioner på sygehusene. Uden for egen læges åbningstid er der mulighed for at kontakte lægevagten ved akut opstået sygdom, der ikke kan vente. I Region Hovedstaden drives dette tilbud af regionen. Hvis cheflægen på Hillerød Sygehus’ akutafdeling oplever, at 1813 ikke fungerer tilfredsstillende, vil jeg opfordre ham til at gøre regionen opmærksom på problemerne. Generelt så jeg gerne, at tilgængeligheden til almen praksis blev forbedret, især for sårbare patientgrupper, men det kræver, at vi bliver markant flere praktiserende læger. Lige nu er vi desværre i den situation, at vi er for få praktiserende læger, samtidig med at arbejdsbyrden stiger, blandt andet på grund af opgaveglidning fra sygehusene. Derfor er det helt urealistisk med en så voldsom udvidelse af tilgængeligheden, som Leila Lindén og Jesper Juul Larsen foreslår.”

Artiklen er en redigeret udgave af artikel bragt i printmagasinet Medicinsk Tidsskrift i september 2024