Psykolog i almen praksis: Hun griber patienter, som viser tegn på stress, angst og depression

Lena Lippke er en af de få psykologer i Danmark, der er ansat i en almen praksis. To dage om ugen hjælper hun med at afklare patienter med symptomer på psykisk mistrivsel. Som psykolog kan hun bistå de praktiserende læger med de opgaver, som de ikke har hverken tiden eller de rigtige redskaber i værktøjskassen til at nå helt i mål med.

Det er en solbeskinnet tirsdag formiddag hos Lægerne 1. sal i Skanderborg. En ældre mand spørger om en tid til at få behandlet sin fodvorte. Venteværelset er fyldt med unge og gamle, der tålmodigt venter på at komme ind til en af klinikkens læger eller sygeplejersker. Nogle af dem venter også på en samtale med klinikkens psykolog, for på listen over ansatte i klinikken er også Lena Lippke – en af de få psykologer i Danmark, der er ansat i en almen praksis.

”Jeg laver primært udredninger og afklaringer på patienter, der har symptomer på psykisk mistrivsel, og guider dem i retning af tilbud, hvor de kan få mere hjælp,” siger Lena Lippke.

Sygemeldinger i klinikken

Idéen med at ansætte Lena Lippke opstod tilbage i foråret 2023. Klinikken havde brug for ekstra hænder på grund af sygemeldinger blandt lægerne, men de kunne ikke få fat i en lægevikar.

”Derfor var vi nødt til at tænke ud af boksen. Her opstod idéen om at ansætte en psykolog, da der var nogle konsultations­typer, hvor vi ikke helt følte, at vi slog til som læger. Vi havde hverken tid eller de rigtige redskaber i værktøjskassen. Det var patienter med lettere stress, angst og depression, som vi har mange af i klinikken,” siger Peter Voss, der er en af tre klinikejere hos Lægerne 1. sal. Han tilføjer:

”Vi havde brug for hjælp til at afklare, om disse mennesker havde en svær psykiatrisk sygdom eller blot var overbelastede i en travl hverdag. Derfor tænkte vi, at det kunne hjælpe os, hvis vi kunne ansætte en psykolog, der havde kompetencerne til at klare de samtaler. Samtidig kunne en psykolog også følge op på patienterne, så vi ikke skulle overbooke og løbe stærkere med noget, som vi alligevel ikke følte, at vi kunne nå i mål med.”

To dage om ugen

Efter at have diskuteret idéen med de andre klinikejere tog Peter Voss kontakt til Lena Lippke. Hun havde netop afsluttet en ansættelse som psykolog hos det kommunale sundhedscenter, der bor i samme bygning som Lægerne 1. sal, og var nu i gang med at starte op som privatpraktiserende psykolog. Hun havde siden 2015 samarbejdet med lægeklinikker i forbindelse med henvisninger til stresshåndteringsforløb, som hun havde varetaget i forskellige kommunale sammenhænge og haft over 500 borgere i forløb.

”Så jeg tænkte, at jeg godt kunne have noget at bidrage med, når en lægepraksis viser en åbenhed over for at tænke nyt og ansætte en psykolog. For jeg kan godt lide at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret, og den mulighed ville jeg ikke få i egen praksis,” siger Lena Lippke.

Derfor sagde hun ja til at blive ansat i klinikken, og her har hun været siden august 2023. Først én dag om ugen og siden februar 2024 to dage om ugen. De patienter, som bliver visiteret til Lena Lippke, har typisk symptomer på stress, angst eller depression – eller somatiske symptomer, som ikke umiddelbart kan forklares. I begyndelsen var det lægerne, der visiterede patienter til Lena Lippke, men efterhånden er sekretærerne begyndt at give patienterne tider direkte ved hende, fordi de begynder at have en god fornemmelse for, hvem der har brug for at tale med en psykolog uden at se en læge først.

Eksamensangst og demens

De samtaler, som Lena Lippke tilbyder, har en varighed på 30 minutter, og den enkelte patient kan maksimalt få syv samtaler. En stor del af hendes arbejde består i at afklare patienter - og visitere til andre tilbud, som hun har kendskab til.

”Jeg havde for eksempel en patient med eksamensangst. Her forsøgte jeg i første omgang at afklare, om problemet var isoleret til den sammenhæng, hvor hun skulle præstere i forbindelse med eksamen. Jeg spurgte også til, hvad hun havde forsøgt sig med tidligere,” siger Lena Lippke.

Det viste sig, at den unge kvinde gerne ville forsøge sig med noget beroligende medicin, hvilket Lena Lippke konfererede med en af lægerne om. Samtidig havde hendes forældre en sundhedsforsikring, hvor hun kunne få hjælp. Alt i alt blev det et forløb, som kun krævede én samtale. Et helt andet patientforløb på i alt tre samtaler havde Lena Lippke med en mand på cirka 50 år, som var adoptivbarn fra Korea. Han stod pludselig med en tvivl og usikkerhed om sin egen adoptionshistorie på baggrund af, at der var opstået offentlig debat om emnet. Manden var blandt andet plaget af tankemylder, mindre energi og nedsat selvtillid.

”Jeg var i første omgang opmærksom på at få ham screenet for depression, hvilket han ikke havde. Patienten gav udtryk for, at det lettede ham at dele sine tanker og følelser omkring tvivlen om sin egen baggrund, da han følte sig meget alene med det. Jeg gav ham information om Ankestyrelsens PAS-rådgivning til voksne adopterede, hvor han selv søgte og fik bevilget fem samtaler hos en psykolog tilknyttet som PAS-rådgiver,” siger Lena Lippke.

For nylig snakkede Lena Lippke desuden med en kvinde i slutningen af 50’erne, som omtalte sine symptomer som en stressproblematik.

”Her blev jeg opmærksom på, at der er noget påfaldende ved hendes ageren i rummet. Hun var forvirret og havde usammenhængende forklaringer omkring tidligere og nylige vigtige livsbegivenheder. Jeg lyttede mig også til, at der var en historik med forældre, der havde været demente. Så her blev det vigtigt, at vi fik en læge med indover, og hun er nu i udredning for demens,” siger hun.

I nogle tilfælde er det nødvendigt for Lena Lippke at foretage en udredning på patienter, der strækker sig over et længere forløb med samtaler. Her kan hun have brug for at snakke med lægerne undervejs og ender måske med at komme med et udkast til en hurtig psykiatrisk vurdering, så patienten kan sendes til en privatpraktiserende psykiater og få en hurtig vurdering af, hvorvidt der er tale om en psykisk sygdom. 

Mental støtte til kronisk syge

En anden del af Lena Lippkes arbejde i klinikken tager udgangspunkt i forskningsprojektet Sundt Sind, som koordineres fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

I Sundt Sind-projektet prøver man at forbedre den mentale trivsel blandt patienter med kroniske sygdomme som diabetes og iskæmisk hjertesygdom. Det sker gennem problemløsende samtaleforløb – kaldet PLST-samtaler – hvor patienterne lærer at tilgå deres problemer på en struktureret og rationel måde og selv er med til at løse dem. Metoden har vist sig at være effektiv i tidligere studier, men den er ikke før afprøvet i almen praksis. Lægerne 1. sal har afprøvet Sundt Sind-projektet på patienter med kroniske sygdomme og vil gerne udbrede metoden til andre patientgrupper.

”Så jeg uddanner løbende praksispersonalet i at kunne udføre PLST-samtalerne, så de kan varetages både af lægerne og sygeplejerskerne i klinikken. Samtidig laver jeg også supervision efter samtalerne, så personalet kan øve sig, kvalificere deres færdigheder og fælles reflektere over metoden og det samarbejde, som de har med patienterne omkring metoden,” siger Lena Lippke.

Håndholdt støtte

En tredje og mindre gruppe patienter, som Lena Lippke også ser, er socialt udsatte patienter, som ikke har råd til at betale for psykolog – heller ikke selvom de får en henvisning til psykolog med ydernummer, så de kun skal betale 40 procent af honoraret. Det samme gælder for en gruppe af patienter, som er blevet henvist til psykolog eller psykiatrien, men hvor ventetiden er så lang, at man er nødt til at holde øje med patientens mentale helbred i mellemtiden.

”At støtte de patientgrupper er en del af den praktiserende læges kerneopgave, fordi der reelt ikke er nogle alternativer for dem andre steder i det offentlige system. Nu er det Lena, der tager en del af disse samtaler her hos os,” siger Peter Voss.

Gode erfaringer

Da Lena Lippke begyndte hos Lægerne 1. sal, var hun lidt spændt på, hvordan det ville blive at arbejde i en almen praksis.

”Jeg vidste godt, at det ville blive et helt andet konsultationsrum, end jeg var vant til. Og hvis det havde været for otte år siden, så havde jeg nok ikke sagt ja. Så havde jeg været mere rigid omkring hvilke rammer, en psykolog skal have – både lokalemæssigt og tidsmæssigt. Der ville jeg nok ikke have haft mod på at sige ja til noget, hvor vi mere eller mindre kører, mens vi asfalterer. Men i dag hviler jeg mere i min faglighed som psykolog, end jeg gjorde tidligere, og er parat til, at vi har været nødt til at justere tilbuddet undervejs,” siger hun.

I starten var Lena Lippke også lidt forbeholden over for, hvordan hun kunne bidrage til patienternes trivsel ved at have en samtale med dem på 30 minutter, for som psykolog var hun vant til længere behandlingssamtaler – og hun havde heller ikke nogen almenmedicinsk baggrund.

”Men det hjælper mig at være skarp på, at jeg tilbyder en afklarende, udredende og visiterende del og ikke behandling. For så kan jeg godt føle, at jeg lykkes med det. Samtidig er jeg rigtig glad for den tværfaglige del, hvor vi kan sparre sammen om patientens forløb. Jeg sidder dør om dør med lægerne og kan gå ind og snakke med dem om relevansen af for eksempel søvnmedicin. Jeg hører også fra patienterne, at de har været meget glade for de forløb, hvor der både har været en læge og mig med som behandler, fordi det efter deres opfattelse giver en mere helhedsorienteret behandling.”

Mere ro på udredningen

Set med klinikejerens øjne er der nu kommet meget mere ro på udredningen af mennesker med stress, depression og angst i klinikken.

”På hele udredningsdelen har det hjulpet os vældig meget at vide, at Lena er her. Det er også kæmpestort for os, at vi har fået sat PLST-samtalerne i system. Vi er nu ti behandlere i klinikken, der kan gennemføre PLST-samtalerne, og det er måske lidt for mange, hvis alle fast skal have patienter i forløb. Men vores unge uddannelseslæger har været enormt glade for at få et redskab som PLST, når de kom til os her i almen praksis, fordi det har gjort arbejdet mere håndgribeligt for dem,” ,” siger Peter Voss og tilføjer:

”PLST-metoden signalerer meget tydeligt for både patient og behandler, at det ikke er behandleren, som skal fikse patientens problem. Det er vigtigt at vide for både patient og behandler, og vi tror på, at det modvirker overbelastning hos behandlerne her hos os.”

Ikke tilbud om psykologsamtaler

Peter Voss understreger, at ansættelsen af Lena Lippke ikke er en stille protest mod de lange ventelister til udredning i psykiatrien og til psykologbehandling med offentligt tilskud.

”Lena er en hjælp for vores klinik, når vi skal udføre vores opgaver. Vi havde brug for hjælp, fordi vi havde sygemeldinger i klinikken. Men vi forsøger ikke at sende et signal til det øvrige samfund om, at systemet med henvisning til psykiatrien eller psykologer ikke fungerer,” siger han og tilføjer:

”Det er også vigtigt for mig at understrege, at vi ikke tilbyder psykologsamtaler i traditionel forstand. Det er ikke derfor, at vi har ansat Lena. Det har vi et helt andet marked, som tager sig af. Lena hjælper vores læger med at afklare, hvad patienternes problem er,” siger Peter Voss. Han ser også muligheder for, at samarbejdet med psykologen kan udvides i fremtiden.

”Mange af de journalnotater, som Lena laver, kunne godt danne grundlag for det testarbejde, der skal sendes til kommunen, når en patient er sygemeldt, så her er en mulighed for at udvide samarbejdet. Samtidig kunne vi også inddrage Lena i arbejdet med at lave opfølgende kontroller på de patienter, der allerede er i behandling for stress, angst, depression og måske ADHD.”

Økonomi er ikke afgørende

Økonomisk set er ansættelsen af en psykolog ikke en god forretning for klinikken, men det er heller det vigtigste for Peter Voss.

”Direkte set giver det underskud at have en psykolog ansat. Vores overenskomst sikrer, at lægen kan tage samtalehonorar for op til syv samtaler per patient om året. Lena må ikke tage dette samtalehonorar, selvom hun udfører den samme opgave som lægen, så derfor kan hendes konsultationsarbejder ikke dække hendes løn. Men det vidste vi godt, så det kom ikke bag på os,” siger Peter Voss. Han tilføjer:

”Vi ansatte heller ikke Lena for at tjene penge på hende. Vi gjorde det for at varetage nogle bestemte patientgrupper i en tid, hvor vi manglede hænder og for at gennemføre uddannelse og supervision i PLST-metoden med det formål at undgå overbelastning blandt lægerne. Og det har tilsammen været den indirekte indtjening. For jeg er ret sikker på, at vi nu er blevet meget bedre til at udrede patienter med mulige psykiske sygdomme og følge dem uden selv at blive stressede over det.”

Om Lægerne på 1. sal

Kompagniskabspraksis beliggende i Sundhedscenteret Skanderborg – et lokalt sundhedshus, der blandt andet rummer tre praksisklinikker, en fysioterapeut, en tandlæge, det kommunale sundhedscenter, satellitfunktioner for Regionshospitalet Horsens og mange andre sundhedstilbud. Lægerne 1. sal har eksisteret siden 1993.

Klinikken har tre ejere (praktiserende læger).

Det øvrige praksispersonale består af: En fastansat læge, en lægevikar, to til tre uddannelseslæger, tre sygeplejersker, seks sekretærer, en bioanalytiker og en psykolog.

Psykologen har været ansat siden august 2023. Først én dag om ugen og siden februar 2024 to dage om ugen. De øvrige dage arbejder hun som privatpraktiserende psykolog, hvor hun laver behandlende samtaleterapi og konsulentarbejde.

Et fuldt program for psykologen i klinikken er cirka 10 patienter om dagen. Hver patient får en samtale à 30 minutters varighed – i nogle tilfælde en kortere opfølgende samtale på 15 minutter. Typisk ser psykologen tre patienter i træk og derefter er der afsat tid til at skrive journalnotater og få supervision hos lægerne, hvor der konfereres om patienter.

En håndfuld psykologer i almen praksis

Det er meget få af de omkring 12.000 psykologer i Danmark, der er ansat i en almen praksis.

Dansk Psykolog Forening registrerer ikke hvilke af deres psykologer, der arbejder hos en praktiserende læge.

I forbindelse med en rapport om trivsel blandt praktiserende læger fra 2023 har seniorforsker og psykolog Anette Fischer Pedersen, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, spurgt, hvilke faggrupper praksisklinikkerne har ansat. Ifølge hendes registreringer er der ”en håndfuld læger,” der har oplyst, at de har en psykolog ansat i deres klinik. Det reelle tal kan dog være højere, da undersøgelsen kun havde en svarprocent på omkring 50 procent.

Artiklen har tidligere været bragt i Medicinsk Tidsskrifts printmagasin for praktisrende læger i september 2024