Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Dansk produceret medicinsk cannabis et skridt nærmere

Den anden danske virksomhed har nu fået den endelige tilladelse til at producere og sælge cannabis som medicinalprodukter.

Det er Schroll Medical på Fyn, som har fået den afgørende tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til dyrkning og forarbejdning af medicinsk cannabis under forsøgsordningen. En større gruppe virksomheder har fået tilladelse til at have cannabisplanter i deres drivhuse, men de tilladelser er givet under den såkaldte udviklingsordning og giver ikke ret til en egentlig produktion og salg af lægemidlet.

Kun Spectrum Therapeutics/Canopy Growth, også på Fyn, har fået samme tilladelse. Den virksomhed har brugt 350 millioner kroner på at etablere sig.

Vejen frem til at de første produkter kan sælges til de danske patienter er dog fortsat minimum fire måneder, da der både er produktionstid samt procestid til produktgodkendelse hos Lægemiddelstyrelsen. Selve det færdige produkt skal nemlig også godkendes. Schroll Medical forventer, at de første planter kan høstes til februar, og omkring en måned senere kan det færdige medicinske produkt være klar til salg.

”Vi ser frem til at kæmpe videre med de næste udfordringer frem imod at få første produkt godkendt til patienterne,” siger administrerende direktør Carsten Garbo Schroll, der mener, at det har været en særdeles udfordrende opgave at blive certificeret. Der er f.eks. særdeles omfattende krav til såvel faciliteter, etablerede kvalitetssystemer samt medarbejdernes kompetencer.

Carsten Garbo Schroll og hans bror Søren Dolleris Schroll ejer sammen med den canadiske cannabis-producent Aphria Schroll Medical.

Virksomheden har ombygget eksisterende bygninger og bygget nyt, så den nu har 8000 kvadratmeter drivhus og 2000 kvadratmeter produktionsareal til cannabisproduktionen.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter