Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sundhedsvæsenet indstiller sig på nye biologiske behandlingsmuligheder

Speciallægerne venter med spænding på fremtidens næste biologiske behandlingsmuligheder. Med præparater, der formentlig kan gribe type-2 inflammation lige under epitelet, inden inflammationen når at ødelægge og aktivere de vigtige celler i type2-sygdomme, kan man nemlig behandle endnu tidligere og mere effektivt.

Men disse biologiske midler er dog stadig fremtidsmusik, og i ventetiden behandler lunge-, hud- og andre specialer med eksisterende godkendte præparater i EMA (European Medicines Agency) og FDA (U.S. Food & Drug Administration). Præparater, der formentligt også er lige rundt om hjørnet for patienter med næsepolypper i Danmark. Mange steder har man desuden taget hul på den efteruddannelse, der forbereder f.eks. øre-næse-hals kirurgerne, som indtil nu har fokuseret på kirurgi, til et skifte til en mere biologisk medicinsk fremtid.

Til at guide denne omstilling og blandt andet uddanne øre-næse-hals-lægerne i immunologi og biologisk behandling ansatte Rigshospitalets Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi 1. august professor Vibeke Backer som overlæge. Hun er samtidig professor i lungesygdomme på Statens Institut for Folkesundhed og forskningsteamleder i den lungemedicinske forskningsgruppe på Center for Aktiv Sundhed.

"Det er en helt utrolig spændende udvikling, vi står overfor," siger hun.

"For kirurgerne indebærer dette skift, at de skal have mere viden om medicin on-top-of deres kirurgiske færdigheder, og for patienterne med CRSwNP (kronisk bihulebetændelse med næsepolypper), at de nu uden nye store kirurgiske indgreb sandsynligvis kan leve et velbehandlet liv."

Opfølgning af en succes

I 2004 var Vibeke Backer den første til at tage hul på biologisk behandling med Xolair ved astma. Herhjemme er hun desuden en af de specialister, der både har stor viden om udviklingen inden for biologiske præparater til behandling af type 2-inflammationer, har deltaget i mange lægemiddelforsøg i Danmark og har et tæt internationale netværk med gode samarbejdspartnere bl.a. forskere andre steder i Europa og verden, hvor man indenfor CRSwNP er lidt længere fremme, og flere biologiske præparater er taget i brug.

"De ledende øre-næse-halslæger i Danmark med viden om type 2-inflammation, næse polypper og astma, professor Christian v Buchwald (RH), Professor Anette Kjeldsen (OUH) og overlæge Kristian Brun Petersen (Skejby), håber på en positiv udvikling i behandlingsmuligheder til patienter med disse sygdomme, også i Danmark," siger Vibeke Backer.

Studiet Response to omalizumab in patients with severe allergic asthma: A real-life study https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0954611117302743 som hun er medforfatter til, følger op på de patienter, der fik omalizumab fjorten år tidligere. Og resultaterne er gode.

"Det er simpelthen gået deltagerne så godt og det har virket på langt de fleste," siger hun.

"Vi har forsøgt med at seponere behandlingen efter fire år. Det bekymrede de fleste, men halvdelen klarede sig herefter uden, mens den anden halvdel vendte tilbage til behandlingen. De fleste deltagere i begge grupper har efterfølgende klaret sig godt."

Revolution til hårdt ramte patienter

Biologiske præparater bliver ifølge Vibeke Backer fremover en kæmpehjælp til især patienter med CRSwNP, som er meget påvirkede af sygdommen og f.eks. har nedsat smags- og lugtesans, hovedpiner, tandpiner etc.

"Det er en sygdom, der kan gå hårdt ud over livskvaliteten," siger hun.

"Af de hårdest ramte med CRSwNP har 65 procent også astma, mens 20 procent af de sværeste astmatilfælde også har kronisk bihulebetændelse. Med biologiske præparter vil vi kunne behandle begge grupper på samme tid, ligesom præparatet også virker på atopisk dermatit og nældefeber."

Der samles ifølge Vibeke Backer en stadigt større buket af sygdomme og fremtidige biologiske behandlinger, som virker på flere måder og flere sygdomme på samme tid.

"For de patienter, der ellers har været meget hårdt ramt, er udviklingen af biologiske præparater en revolution," siger hun.

"Præparaterne har forskellige virkningsmekanismer, og virker det ene præparat ikke, vil vi fremover kunne vælge et andet."

Dansk godkendelse haster

Dupixent er i Danmark endnu kun godkendt til behandling af astma og atopisk eksem. EMA har dog godkendt præparatet til behandlingen af CRSwNP.

En dansk godkendelse haster ifølge Vibeke Backer, fordi det er en effektiv behandling, der dog også er dyr og ofte livslang. 

"I forhold til astma har vi i mange år brugt omalizumab og de øvrige biologiske midler, godkendt til astma og hudsygdomme, og den behandling vil blive forfinet med nye præparater. Men når præparater også bliver godkendt til behandlingen af kronisk bihulebetændelse, kommer der virkelig til at ske et vigtigt skred," siger hun.

"Den kirurgiske behandlingen af CRSwNP indebærer, at der skæres hul mellem næse og bihulerne, samtidig med at polypperne fjernes. Mange får recidiv og skal have gentaget denne kirurgi, og andre har hyppigt behov for steroid tabletbehandling, som kan være indikation for biologisk behandlingsstart. Med fremtidig behandling med biologiske præparater kan dette ret omfattende indgreb stort set undgås. I speciallægepraksis er medicinsk behandling ikke ukendt, og f.eks. har allergiudredning rustet speciallæger i øre-næse-hals til en mere medicinsk fremtid. På hospitalernes øre-næse-hals afdelinger er man også helt indstillet på, at nye behandlingsmuligheder indebærer forandringer og mere uddannelse i immunologi og medicinsk behandling."

Tværfagligheden eksisterer

Biologiske medicin med bred terapeutisk effekt kalder på mere tværfaglighed, og samarbejde mellem specialer er allerede udbygget på mange hospitaler. På Rigshospitalet har man fokuseret den tværfaglige indsats i eget regi, og er langt med forberedelserne til biologisk behandling af patienterne med CRSwNP i tæt samarbejde mellem Vibeke Backer, som er speciallæge i intern medicin og speciallægerne i øre-næse-halskirurgi, mens andre hospitaler har valgt anderledes f.eks. er det på Skejby i Aarhus lungespecialisterne, der indtil nu er tovholdere.

"Tværfagligheden eksisterer allerede på Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling på Rigshospitalet, hvor vi f.eks. også har overlæger med pædiatrisk ekspertise ansat, fordi de har helt bestemte skills ved børneoperationerne i øvre luftveje. På Bispebjerg har man ansat gerontologer på Ortopædkirurgisk Afdeling i erkendelse af, at samarbejdet mellem dem og kirurgerne styrker genoptræning og forebygger genindlæggelser af ældre med brækkede hofter. Så tværfaglighed er hverken nyt eller noget, vi er bange for.

Den vigtige faglige identitet

Vibeke Backer advarer dog mod risikoen for, at tværfaglighed også kan opløse de kulturer, der sikrer faglighed og identitet i arbejdet.

"Man må ikke underkende, at glæden ved arbejdet er vigtig benzin. Specialister er ikke generalister, de gør alt af interesse for deres fag og det fagområde, de er committed til," siger hun.

"Kultur er en vigtig arena, når man skal føle, at man hører til og har hjemme. En kirurg er en kirurg, og en lungespecialist begejstres af det samme som en fagkollega. Men i brydningsfeltet kan vi alle glædes, når kræfterne samles om at optimere patientbehandlingen."

Vibeke Backer har selv opleve, at der kan være en bagside af mere tværfaglighed og en risiko for udvanding af såvel faglighed som arbejdsglæde.

"Jeg var engang ansat på en stor medicinsk afdeling, hvor mange specialer var samlet. Ingen af os trivedes rigtigt, fordi konferencerne f.eks. ikke kunne samle eller begejstre alle. Alle interesserer sig ikke for det samme. Men i behandlingen med de biologiske midler har vi fælles interesse og mål, behandling af type 2-sygdom. Og det er en vigtig forskel."

Erstatter steroidbehandling

Indtil videre er biologisk behandling dyrt, behandlingen er ikke en kur, og medicinen skal formentlig oftest tages livslangt.

"Sygdommen kommer i bølger, og jeg har kendskab til patienter, der har fået Xolair i syv-10 år," siger Vibeke Backer.

Ud over kirurgisk behandling af patienter med CRSwNP modtager denne gruppe ofte også behandling med systemisk steroid.

"At slippe for behandling med steroider er ønskeligt, ikke mindst set i lys af ny forskning, som netop har vist, at bivirkningerne ved steroidbehandling akkumuleres gennem livet med svækkelse, mere svær overvægt, åreforkalkning og afkalkning af knoglerne. Så det er bestemt et stof, vi gerne skal undgå at bruge. Vi skal selvfølgelig også holde øje med konsekvenserne af langvarig brug af biologisk medicin, medicinudgifterne og i øvrigt håbe, at det bliver et billigere behandlingsalternativ."

KOL-inhalator med en ny type bæremolekyler

Medicinalvirksomheden AstraZeneca har i deres Aerosphere inhalator skabt en ny teknologi, der skal sikre, at medicinen på bedre vis når helt ned i de fineste dele af patientens luftveje. Det sker blandt andet ved hjælp af amfifile fosfolipidmolekyler.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter