Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Misbrugsekspert: Drukkultur er med til at fritage krænkere for ansvar

Da #Metoo eksploderede i Danmark i efteråret med sagen om De Radikales formand Morten Østergaard og Københavns overborgmester Frank Jensen, var der ikke meget fokus på, at mænd, der krænker kvinder, ofte gør det i forbindelse med et stort indtag af alkohol.

Er det fordi krænkere ikke erkender, at de har et alkoholproblem? Eller fordi vi som samfund har set med milde øjne på krænkelser begået i fuldskab?

På den Norske TV-station, NRK, har man i et forsøg på at komme sexisme og krænkelser på arbejdspladsen til livs besluttet, at der til festlige arrangementer, kun må serveres tre genstande per person ud fra den betragtning, at der stort set altid er alkohol involveret, når mænd krænker kvinder. I Danmark er der ikke mange andre end Kristendemokraterne, som har påpeget den sammenhæng – uden, at det af den grund har sat en debat i gang. 

”I Danmark har vi en fest og drukkultur, som vi helst ikke vil pille ved, fordi vi er nødt til at kigge grundigt på os selv, hvis vi begynder at tale om det. Og der er nok mange af os, der har lavet ting, vi ikke er stolte af under indflydelse af alkohol,” siger misbrugsekspert hos Alkohol & Samfund, Bjarne Stenger Elholm.

”Og så ligger det lige for at have en kollektiv beslutning om, at alkohol mildner det personlige ansvar for egne handlinger.”

Et problematisk forhold til alkohol

Men lige så vel som spritbilisten også må stå til ansvar for, at han er skyld i et trafikuheld, må en mand, som drikker sig sanseløs beruset, også stå til ansvar for, hvordan han opfører sig over for kvinder, når han har drukket. Det mener Bjarne Stenger Elholm.

”Man er ligeså ansvarlig for sin adfærd, når man har drukket alkohol, som man er, når man er ædru,” fastslår han. 

For nogle mennesker er et par glas vin til en sammenkomst nok til at sætte dem i festlig stemning, mens andre slet ikke behøver noget alkohol for at have en fest. Og så er der dem, for hvem en enkelt genstand leder til 20, fordi de ikke kan stoppe, når de først er i gang.

”Har man det sådan, har man et problem med alkohol, som det kan være en god ide at se på,” siger Bjarne Stenger Elholm. Et alkoholproblem kan have mange negative konsekvenser for ens liv og ens pårørende.

"På Alkolinjen oplever vi, at folk ringer ind og er bekymrede for deres pårørende, når de skal i byen, fordi de drikker så meget, at de mister dankort og mobiltelefoner og ender med at falde i søvn tilfældige steder. Det er farligt og ubehageligt - både for dem, som drikker og deres omgivelser," siger han.  

Rusmiddel-politik

Når man mister kontrollen over sin opførsel, kan det være svært at erkende bagefter, fordi man simpelthen ikke kan huske noget eller ikke helt har opfattet, hvad man har lavet.

Vi ville gerne have spurgt Frank Jensen om de krænkelsessager, som opstod i festligt lag og endte med at koste ham jobbet som overborgmester og næstformandsskabet i Socialdemokratiet, har ændret hans måde at drikke alkohol på, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

”Alkohol i forbindelse med arbejdet er især udbredt i politik og i mediebranchen, hvor arbejde og fritid flyder sammen, og man mødes om aftenen. Derfor vil det – også der - give rigtig god mening, at man laver en rusmiddel-politik på arbejdspladsen, så man undgår den krænkende adfærd i forbindelse med fuldskab, siger Bjarne Stenger Elholm.

”Men det er ikke nok ’bare’ at skrive det ned. Ledelserne rundt omkring er nødt til at følge op og vise, at de taget det alvorligt,” siger han.

 

Fire danske børn har været ramt af MIS-C som følge af covid-19 infektion

Internationalt er der løbende rapporteret om alvorlig inflammatorisk sygdom hos børn (MIS-C) som følge af infektion med covid-19. Senest har der været flere tilfælde i Sverige. I Danmark er der indtil videre fire tilfælde – og danske børnelæger følger udviklingen tæt.

Forskning skal hjælpe hjertebørn med mentale senfølger

Børn født med en hjertesygdom har op til dobbelt så stor risiko for at udvikle kognitive og psykosociale senfølger. Nu skal en stor bevilling kortlægge omfang, mulig sammenhæng og i øvrigt sikre bedre hjælp til børnene og deres familier.  

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter