Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Måske derfor kan motion forebygge diabetes

En proces i kroppen igangsat af motion kan forbedre insulinresistensen i skeletmusklerne.

Det antyder et nyt studie, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications, hvor resultaterne viser, at moderat til intensiv motion kan fremme nedbrydningen af mitokondrier i musklerne via autofagi.

Autofagi er et normalt led i cellens omsætning af sine organceller og er særligt fremtrædende ved omstilling af cellen til andre funktioner og under reparation af cellebeskadigelser.

Denne proces kan ifølge forskerne bag undersøgelsen bidrage til at forbedre insulinresistensen i skeletmusklerne.

I studiet, der stammer fra University of Virginia School of Medicine, satte forskerne mus til at løbe på en lille trædemølle i 90 minutter for at se på, hvad der skete, når musene stoppede. Seks timer senere kunne forskerne se tegn på en igangværende mitofagi i musenes skeletmuskulatur.

Øvelsen stimulerede enzymet AMP-aktiveret protein kinase (AMPK), der spiller en betydelig rolle for at øge insulins evne til at stimulere optagelsen af kulhydrater i musklerne. Det nu stimulerede AMPK aktiverede et protein kendt som ULK1, hvis rolle er at aktivere andre komponenter i cellen til at fjerne dysfunktionelle mitokondrier.

Kan fungere som stresstest

Selv om forskerne ikke ved præcis, hvordan disse kropslige processer koordineres, mener de, at ULK1 er afgørende for processen med at rydde op i beskadigede mitokondrier i muskelceller. Da de forsøgte at fjerne ULK1-proteinkodningsgenet i musenes skeletmuskulatur, fandt de ud af, at fjernelsen af ​​dysfunktionelle mitokondrier nu var svækket. Samlet set tyder resultaterne på, at moderat til intensiv motion kan fremme nedbrydningen af mitokondrier i musklerne via autofagi.

Det kræver dog yderligere forskning for at kunne fastslå, hvor meget motion der er nødvendig for at stimulere autofagi hos mennesker, og i hvilket omfang processen er opreguleret.

 

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter