Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Steno-initiativ: Diabetesbehandlingen flytter ind hos psykiatrien

Det er ambitionen for det nye Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS), at mennesker med psykisk sygdom og diabetes kan få et samlet og koordineret løft i behandlingen. Direktør for SDCS, Lise Tarnow, tror på, at bro mellem psykiatri- og diabetesbehandling er opskriften på succes.

Initiativet er unikt og ikke prøvet før. Man lader helt konkret diabetesbehandlingen flytte ind i psykiatrisygehuset i Slagelse, hvor patienterne vil få skræddersyede konsultationer.

"Jeg tror på, at det her bliver vores første og største succes," siger Lise Tarnow med tanke på, at der som en del af styrket diabetesindsats i Region Sjælland er kommet fokus på, at behandlingen af psykisk syge med diabetes skal have et markant løft.

Og Lise Tarnow er fortrøstningsfuld, når man taler om et forbedret diabetes-behandlingstilbud til regionens mest sårbare borgere, som der i dag ikke findes nogle målrettede tilbud til.

En intern opgørelse fra Region Sjælland har vist, at der er 964 patienter med en psykiatrisk behandlingskontakt til Psykiatrien i Region Sjælland, som også har en diabetesdiagnose.

Derudover er der en stor gruppe af borgere med psykisk sygdom og diabetes, som fortsat ikke er diagnosticeret – og så er der hele gruppen med prædiabetes. Hos regionen forventer man, at gruppen er af en betydelig størrelse, fordi mange patienter med psykiatrisk sygdom er overvægtige, hvad der til dels hænger sammen med deres medicin for psykisk sygdom. Det betyder, at de er i højrisiko for at udvikle diabetes.

"Der er samlet tale om mere end 2000 borgere i Region Sjælland, som vil være i målgruppen for en særlig indsats på grund af, de både har psykisk sygdom og diabetes eller forstadier til diabetes," siger hun. 

Lise Tarnow fortæller, at blandt de 964 patienter med kendt diabetes, så er der ikke særlig meget kendskab til, hvor de går i behandling for deres diabetes – hvis de altså overhovedet får behandling for sygdommen.

"Man udskriver noget medicin og håber på, at patienten tager den, men vi ved det reelt ikke," siger Lise Tarnow.

Patienterne med psykisk sygdom og diabetes passer ikke ind på ambulatorierne, fordi de har angst, skizofreni og de er psykotiske, fortæller Lise Tarnow. Derfor kan de slet ikke klare, når de skal ind til en konsultation, hvor man måske har 10 minutter til det hele. De har brug for meget mere tid end 10 minutter for at føle sig trygge ved konsultations-situationen, fortæller hun.

I stedet skal patienter med psykisk sygdom og diabetes i fremtiden tilknyttes psykiatrisygehuset i Slagelse, som de kender og føler sig trygge ved. I de trygge rammer kan de foruden behandling for deres psykiske sygdom også få behandling for deres diabetes. Der vil i den forbindelse blive sat 30-60 minutter af per patient til en konsultation, og patienterne får tilbudt samme-dags-screening. På den måde bliver der gjort noget for at skabe rammerne omkring en tillidsskabende konsultation, som patienten med psykisk sygdom og diabetes kan være i, fortæller Lise Tarnow.

"Vi overvejer også, om vi skal finde ressourcer til, at en støtteperson, som er fast tilknyttet den psykisk syge, kan få mulighed for at tage ham eller hende i hånden og følge personen til konsultationen," siger Lise Tarnow.

Foruden den fysiske behandlingsenhed i Slagelse, etablerer SDCS en vidensenhed på tværs af psykiatri, somatik, faggrupper og sektorer. Det bliver vidensenhedens opgave at sikre, at den rette faglighed og viden er til stede, så patienterne kan få en god, kvalificeret og sikker behandling. Formålet med vidensenheden er at sikre, at der en helhedsorienteret tilgang i både somatikken og psykiatrien, hvad der er en nødvendighed ved kompleks komorbiditet.

Helt konkret vil vidensenheden bestå at nogle få fastansatte medarbejdere, og derudover tilknyttes sundhedsprofessionelle fra flere afdelinger, blandt andre læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister, fodterapeuter, socialrådgivere og psykologer. Dertil kommer, at andre specialer kan tilknyttes, hvis der er behov, herunder gynækologi/obstetrik og bariatri-kirurgisk ekspertise. Sidst, men ikke mindst etableres der akademiske støttefunktioner til videnskondensering og formidling.

"I vidensenheden skal vi lave forsknings – og udviklingsprojekter. Vi skal blandt andet se på, om mennesker med psykisk sygdom absolut behøver at få den anti-psykotisk, som de tager mest på af. Derudover får vidensenheden en bunden opgave i at se på de mennesker, der har diabetes, og som også har begyndende psykisk sygdom. Det kan være en screeningsmodel for begyndende depressioner. Sammen med den psykiatriske enhed vil vi gerne udvikle noget til lige netop de patienter," fortæller Lise Tarnow.

"Jeg tror på, at det her bliver vores første og største succes, fordi der ikke er andre, der arbejder inden for området."

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter