Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

Metformins virkning forbundet med fastende GLP-1-øgning

Skrevet af Redaktionen den i kategorien Diabetes.

Metformins reducering af blodsukkeret kan hænge sammen med at det øger fastende GLP-1.

Det antyder en dansk undersøgelse fra Gentofte Hospital, som onsdag blev præsenteret (Webcast 110 ) af læge Laura Schmidt Hansen ved en session - Treating diabetes with peptides from the gut - på EASD i Barcelona.

Undersøgelsen viser, at selv om metformin sænker blodsukkeret efter måltider (postprandial), så ser det ud til at øge såvel fastende som postprandiale GLP-1-niveauer og glukagonkoncentrationer.

Det er kendt, at metformin øger niveauet af det naturlige glukagonlignende peptid 1 (GLP-1). Det har dog hidtil været uvist, om metformin-induceret GLP-1-sekretion bidrager til de fordelagtige virkninger af metformin på postprandial glukosemetabolisme.

Forskerne undersøgte derfor effekten af ​​metformin-induceret GLP-1-sekretion under måltidsindtagelse hos patienter med type 2-diabetes ved hjælp af GLP-1 receptorantagonist exendin (9-39) NH2 (Ex-9).

I en dobbeltblindet, placebokontrolleret, randomiseret, tværgående undersøgelse blev patienter med type 2-diabetes (14 metforminbehandlede, 1 diætstyret, medianalder: 71 år, BMI 30,1 kg/m2, HbA1c 50 mmol/mol) blev sat på hhv. 14 dages metformin og placebo-behandling i en randomiseret rækkefølge med mindst to ugers udvaskning før behandlingsperioder.

Ved afslutningen af ​​hver behandlingsperiode blev der gennemført to randomiserede fire-timers blandede måltidsforsøg med enten samtidig Ex-9 (450 pmol/kg/min) eller saltopløsning.

Metformin sænkede den fastende plasmaglukose og postprandiale plasmaglucoseudsving (p = 0,0003 (saltopløsning) p = 0,0008 (Ex-9 infusioner)) sammenlignet med placebo. Metformin reducerede postprandiale plasmaglukoseudsving lige under saltvand og Ex-9-infusioner (p = 0,3583).

Metformin sænkede fastende C-peptid (p = 0,0134) og Ex-9-infusion reducerede postprandiale C-peptidudsving (kun efter placebo-behandling (p = 0,0065)).

Metformin øgede fastende plasmaglukagon (p = 0,0072), postprandial glukagonudsving (p = 0,0593 for saltopløsning, p = 0,0246 for Ex-9-infusioner), fastende plasma GLP-1 (p = 0,0075) og øgede postprandiale GLP-1-udsving ( p = 0,0221 (Ex-9 infusioner) p = 0,0673 (saltvand infusioner)).

Baseline-GIP og postprandial GIP-udsving var ens på alle fire undersøgelsesdage. Genopfyldning af galdeblæren var langsommere, og postprandial CCK-niveauer var højere efter metforminbehandling sammenlignet med placebo (henholdsvis p = 0,0116 og p = 0,0192).

Metformin sænkede postprandial glukoseudsving lige under placebo og Ex-9 men øgede fastende og postprandial GLP-1 såvel som glukagonkoncentrationer, konstaterer de danske forskere.

"Stigninger var mere udtalt med Ex-9, mens C-peptidresponser faldt. Således afskaffede Ex-9 ikke den postprandiale glukosesænkende effekt af metformin, og vores fund antyder, at metformin-inducerede forhøjelser af fastende GLP-1 kan spille en rolle for metformins glukosesænkende virkning," konkluderer de.