Hvorfor må vaccinerne koste mens diabetes-patienter må nøjes

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Peter Rossing: Diabetesfremskridt kræver mere individualiseret behandling

Den seneste udvikling indenfor diabetesbehandling og -forskning kalder på større brug af biomarkører – og eventuel billeddannelsesteknikker – til at stræbe efter en mere individualiseret behandling af særligt type 2-diabetes, pointerer professor Peter Rossing.

”En mere detaljeret tilgang, når man vælger den rigtige behandling til den rette person, kan i første omgang virke kompliceret og dyr, men har potentialet til at spare både patienter og sundhedssystemet betydelige omkostninger,” skriver Peter Rossing og kollegaer i en ny artikel udgivet i American Diabetes Association’s tidsskrift Diabetes.

Artiklen udkommer i forbindelse med, at professor Peter Rossing i 2019, som den første dansker nogensinde, modtog den prestigefyldte, internationale Edwin Bierman-pris for sin indsats og førende position indenfor forskning i diabeteskomplikationer og behandling deraf.

I den forbindelse gav han en forelæsning på American Diabetes Association-kongressen med fokus på hjerte-kar- og nyresygdom som en komplikation til type 2-diabetes.

Det er denne forelæsning, som er udgangspunktet for den nye artikel, hvor Peter Rossing og kollegaer opsummerer og analyserer de seneste års udvikling i diabetesbehandling, -diagnostik og komplikationer hertil.

”Det næste trin er at konvertere dette (indsigterne, red.) til fuldt ud individualiseret medicinsk behandling, der kombinerer nye muligheder inden for billeddannelse og biomarkørbaseret risikoprognose med detaljeret viden om terapeutiske muligheder.”

Detaljerede indsigter vil kunne nuancere behandlingerne

Mængden af ​​information, der understøtter design af individualiseret behandling forventes at vokse drastisk, de næste år, vurderer forfatterne.

”Undersøgelser af nyrerne og hjertet ved hjælp af funktionelle MR- og nyrebiopsiundersøgelser vil føre til en bedre diagnostik. Samtidig øger genetiske, epigenetiske og metaboliske studier vores viden om fysiologiske processer. Alt dette vil øge kompleksiteten af sygdommene, men vil [også] give en bedre forståelse, når vi lærer at fortolke den store mængde tilgængelige data. Forhåbentlig vil dette føre til en bedre forebyggelse af nyre- og kardiovaskulære komplikationer i fremtiden.” 

Udviklingen i prognose og diagnostik indenfor diabetes havde ellers stået ret stille i en årrække, fortæller Peter Rossing over telefon, men de seneste år er der kommet flere nye lovende behandlingsmuligheder. Det gælder blandt andet: 

  • SGLT-2-hæmmere,
  • ET-blokkere
  • GLP-1-agonister
  • Aldosteron-antagonister

De nye lægemidler har de seneste år tydeliggjort en forbindelse mellem diabetes og nyre- og hjertesundhed, ved blandt andet at vise, at en fordel for nyrerne, ofte er en fordel for hjertet, og omvendt. 

Ligesådan har studier peget på en lang række biomarkører, der kan bruges til at forudsige risiko for hjerte-kar-sygdom og nyresygdom. 

”Der er sket fantastiske gode ting lige nu, men hvordan finder vi ud af, hvordan vi bruger det på den bedst mulige måde? Vi har en udbredt og farlig sygdom, og nu har vi pludselig en masse muligheder, som vi skal finde ud af bruge på den bedst mulige måde,” siger Peter Rossing, der er professor ved Steno Diabetes Center Copenhagen, og fortsætter: 

”Nogle af tingene er i vores hænder nu, nogle ting er på vej. Det er ikke realistisk eller praktisk muligt at give alle alt – og nok heller ikke det bedste for patienterne. Der vil være behov for en individualiseret tilgang. Vi (endokrinologer, red.) er langt bagefter eksempelvis onkologerne, som tager vævsprøver af tumorer og skræddersyer behandlinger herefter.

Om vi en dag ender der med diabetes, hvor vi ikke kun bruger biomarkører ikke i blodet eller urinen, men måske også fra vævet, det er svært at sige. Det er alt andet lige nemmere og billigere at tage en blodprøve.” 

Første skridt er at teste biomarkører i praksis

Selvom der allerede er en række muligheder for brug af biomarkører, skal der stadig samles mere viden om dem som prognostisk redskab i forbindelse med praktisk tilrettelæggelse af behandling, konstaterer Peter Rossing.

”Der er uhyrlige mange biomarkører. Nogle i forhold til nyrefunktion, inflammation, arvævsdannelse, åreforkalkning. Der er forskellige sygdomsmekanismer, man kan undersøge. Vi er selv i gang med at lave studier, hvor vi afprøver en række biomarkører i forhold til forskellige behandlinger,” siger Peter Rossing og fortsætter:

”De studier, vi laver, er små, så der skal mere til. Vi er også partnere på store EU-studier, som foregår lige nu. Hvis de forskellige projekter peger i samme retning, vil vi kunne begynde at tage det med i retningslinjerne. Det er klart, at de mest sofistikerede værktøjer også er de dyre. Så måske vi skal starte med de mere simple, og så eventuelt vælge de mere sofistikerede til med tiden.”

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Feed ikke fundet.

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo