Hvorfor må vaccinerne koste mens diabetes-patienter må nøjes

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Bugspytkirteltransplantation er fortsat en succes – men patienterne udebliver

Transplantation af bugspytkirtler kurerer type 1-diabetes, og det er langt henad vejen et sikkert indgreb men en kompleks operation. Få tager dog imod tilbuddet, og der er et overskud af bugspytkirtler.

I praksis foretager man ikke bare en bugspytkirteltransplantation, men en dobbelt-transplantation med både nyre og bugspytkirtel. Det behøver ikke ske i samme omgang, men kan være tidsmæssigt forskudt. Det er patienter med type 1-diabetes, som har så nedsat nyrefunktion, at de er i dialyse eller er på vej til det.  

Lige nu ligger antal nyre-bugspytkirtel-transplantationer i Danmark på omtrent fem til 10 årligt, og ventelisten til en nyre-pancreas-transplantation er kort. Der er pancreas-organer og patienter til flere transplantationer. Der er enten ikke nok patienter, som ønsker behandlingen, ellers er de måske ikke klar over muligheden.

”Jeg er ikke klar over, hvorfor vi ikke får flere henvendelser. Alle, der har den mindste interesse, og er vurderet egnede af deres kontaktlæge, bliver inviteret til samtale om fordele og ulemper ved transplantationen. Vi har et overskud af pancreas-organer, og det vil være muligt at lave flere transplantationer, end vi gør nu,” siger Mads Hornum, forskningslektor og overlæge på Afdeling for Nyresygdomme ved Rigshospitalet og en del af det team, som tager sig af de bugspytkirtel-transplantationer, der finder sted i Danmark. 

Indgrebet kræver, at patienten har et rimeligt helbred, og så skal vedkommende være indstillet på at få immundæmpende behandling resten af livet. Derudover skal patienten gå til livslang kontrol på flere afdelinger efter operationen. Ud over kontrol på en nefrologisk afdeling, skal man også følges på en hudafdeling. Dette skyldes, at der er en øget risiko for bl.a. hudkræft på grund af den  immundæmpende medicin, og andre kræftformer ses også øget efter en transplantation. 

I Danmark er der indtil videre kun udført (nyre-)bugspytkirtel-transplantation hos patienter, som også har kronisk nyresvigt. Det kunne også blive en mulighed for udvalgte patienter med type 1-diabetes, som stadig har en god nyrefunktion, men er så dårligt reguleret, at de får alvorlige og livsfarlige tilfælde af hypoglykæmi. Teamet på Rigshospitalet har dog endnu ikke oplevet, at en endokrinologisk afdeling henviser en patient til samtale om bugspytkirtel-transplantation. 

”Dem, som har livstruende komplikationer i forbindelse med deres type 1-diabetes, og som har god nyrefunktion, kan opnå en fordel ved transplantationen. Vi ved, at dårligt regulerede på sigt får alvorlige komplikationer pga. deres type 1-diabetes, og så er spørgsmålet bare, om patienten har lyst til at vælge en transplantation fremfor at leve med type 1-diabetes,” siger Mads Hornum og fortsætter:

”Som start tager vi dem i hvert fald hjertens gerne ind til samtale, fortæller dem om fordele og ulemper, og vurderer deres helbred og sygdomshistorie.” 

Blodpropper og organafstødning

Hvis en patient skal have en transplantation, skal det selvfølgelig ske på veloplyst grundlag med alt, hvad det indebærer af risici, komplikationer og efterfølgende behandlinger, pointerer Mads Hornum.

”De mest akutte alvorlige komplikationer har historisk set været blodpropper i det fraførende blodkar fra den nye bygspytkirtel, som har ramt cirka 10 procent. Derfor giver man blodfortyndende medicin. I dag er det dog ekstremt få, som får blodpropper. Til gengæld oplever fem til otte procent af patienterne blødninger, men det er blevet færre gennem tiden, fordi vi har reduceret brugen af blodfortyndende. Det er desuden kontrollable og ikke livstruende blødninger, de får,” siger Mads Hornum. 

Ifølge internationale opgørelse siges indgrebet at have en ét-års overlevelsesrate på 99 procent. Af dem der er transplanteret i Danmark siden 2015 er ingen død i forbindelse med transplantationen. Til gengæld viser internationale opgørelser, at ca. 24 procent af transplanterede patienter vil opleve organafstødning efter fem år, hvor bugspytkirtlen vil blive afstødt af kroppen. Det er i princippet ufarligt, men patienten er herefter tilbage til at have type 1-diabetes. 

”Det viser bare, at man godt kan undvære en bugspytkirtel, for man kan behandles med insulin,” siger Mads Hornum.

For at undgå afstødning af de nye organer er det vigtigt, at patienten får massiv immundæmpende behandling før og efter transplantationen, hvorfor det er pancreas-transplantations-teamets vurdering, at pancreas-transplantation samlet set og i hovedparten af tilfældene bør forbeholdes til patienter, der alligevel skal transplanteres med f. eks. nyretransplantation, altså en kombineret operation. 

”Man giver så meget medicin til at starte med, at man er sikker på, at kroppen ikke afstøder de transplanterede organer. Man får det skrappeste immundæmpende, vi har, og så trapper man patienterne ned til en mindre dosis over et halvt år. Medicinen er effektiv til at forhindre afstødning, men har også en række bivirkninger, som man som patient skal være bevidst om og forberedt på,” siger Mads Hornum. 

Små fremskridt

Fordi der er meget få patienter, som får lavet operationen, og det er svært at lave solid forskning og udvikling på området, men der sker næsten ingen fremskridt indenfor pancreas-transplantation, fortæller Mads Hornum. 

”Vi holder det på meget få hænder i Danmark, så vi kan bruge vores erfaring. Det har f.eks. været at justere på det blodfortyndende medicin for at mindske blødninger. Men i bund og grund gør de fleste lande det samme og følger samme internationale standarder på området,” siger Mads Hornum.

Han har svært ved at spå om, hvordan udviklingen bliver indenfor området fremadrettet, og om bugspytkirteltransplantation fortsat vil være et tilbud i Danmark. Men han tror det. Selvom der sker udvikling i insulinpræparater, og der kommer flere hjælperedskaber til, vil der nok altid være nogle få personer, som har et så svært sygdomsforløb med type 1-diabetes, at de vil få alvorlige komplikationer og til sidst nyresvigt.

”I sådan et tilfælde vil det stadig være en mulighed og måske en fordel for patienten at få en transplantation,” slutter Mads Hornum.

Sygeplejersker får styrket uddannelsen i psykiatri

Et stigende pres på psykiatrien får nu Sundhedsstyrelsen til at styrke specialsygeplejerskernes kliniske uddannelsesforløb med et halvt år. Samtidig får børne-/ungdomspsykiatrien en større plads i uddannelsen.

Tirzepatid imponerer mod højt langtidsblodsukker og overvægt

Tirzepatid reducerer i højere grad langtidsblodsukker og giver et større vægttab end insulin glargin hos overvægtige med type 2-diabetes, som er i risiko for hjertekar-komplikationer, viser det store head-to-head studie SURPASS-4.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo