Diabetesforeningen: Vi skal forberede os på nær en fordobling af diabetes de næste 10 år
Regeringen bør bruge næste del af sundhedsreformen til at lave de nødvendige strukturelle ændringer og investeringer, så sundhedsvæsenet er klar til at håndtere den markante stigning i antallet af danskere med især type 2-diabetes inden år 2030.
Det har Diabetesforeningen foreslået under et møde med Folketingets sundhedsudvalg.
Den nationale diabeteshandlingsplan er udløbet i år, men der er stadig rigeligt at tage fat på. Kun få patienter får de tilbud, de burde, og sundhedsvæsenet er fortsat langt fra at være i stand til at håndtere den stigning i forekomsten af diabetes indenfor de næste 10 år, vurderer Diabetesforeningen.
Foreningen har haft foretræde for Folketingets sundhedsudvalg tirsdag den 26. oktober for at give deres syn på, hvilke udfordringer på diabetesområdet, der fortsat er i sundhedsvæsenet, og hvordan de bør gribes an, så sundhedsvæsenet rustes til at tage imod det voksende antal danskere med diabetes.
Tre store udfordringer
”Vi præsenterede tre store udfordringer, som vi ser dem lige nu, og som kun vil blive større de kommende år, hvis vi ikke gør noget. Derudover kom vi med ni anbefalinger til, hvordan de kan løftes, og hvordan sundhedsvæsenet kan rustes til at håndtere langt flere patienter,” siger Claus Richter, direktør for Diabetesforeningen. Han melder, at de fik positive tilbagemeldinger fra udvalgets medlemmer, men at der ved mødet ikke var yderligere debat om foreningens forslag.
Foreningen ser især tre store udfordringer, ifølge Claus Richter:
- 75 procent af personer med diabetes får ikke de tilbud om kost og motionshjælp i kommunerne, som de burde.
- Kun 14 procent har fået forløbsplaner for behandlingen, som kan deles med andre behandlere, og som patienten selv kan forholde sig til.
- Der er cirka 76.000 danskere med udiagnosticeret diabetes, og som derfor ikke får behandling og den fornødne hjælp til at forebygge alvorlige komplikationer. Derudover har 353.000 prædiabetes.
Det er især er type 2-diabetes, som står til en markant tilvækst fra ca. 250.000 til ca. 420.000 danskere i år 2030, og det vil lægge pres på især almen praksis, som primært ser personer med type 2-diabetes.
”Derfor bør en ny sundhedsaftale også have fokus på at styrke almen praksis og det tværsektionelle samarbejde mellem almen praksis og især hospitaler og kommuner, herunder den kommunale sundhedsindsats, så alle får adgang til samme tilbud uanset postnummer,” siger Claus Richter.
”Vi skal skabe et langt mere sammenhængende tilbud til personer med diabetes på tværs af sygehuse, almen praksis, kommuner og civilsamfund.”
Diabetesforeningen foreslår derudover, at regeringen og folketinget blandt andet bør indføre en national model for individualiseret behandling, en individuel startpakke for nydiagnosticerede, et minimumskrav til kommunale tilbud og en styrket model for årskontrol.
Læs flere forslag fra Diabetesforeningen her.
Sundhedsministeren har diabetes i tankerne
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og resten af regeringen løftede sløret for, at de allerede har et blik for diabetesområdet under pressemødet 27. oktober, hvor ministeren præsenterede et første led i en ny sundhedsreform, nemlig oprettelsen af 20 nye ”nærhospitaler”.
Magnus Heunicke nævnte under mødet udfordringen med væksten i forekomsten af især type 2-diabetes og forklarede, at det også er tanken, at nærhospitalerne skal være der for at imødekomme nogle af udfordringerne, som foreningen har skitseret.
”Hvis vi ser på nogle af de store kroniske sygdomme som type 2-diabetes og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom, red.), og vi ser på udviklingen her, så går den desværre bare op og op. Det er faktisk sådan, at der hver dag er 63 nye borgere, der får diagnosen type 2-diabetes eller KOL. Det skal lægges oven på alle dem, der lever med sygdommen i forvejen. Alle de her mange mennesker skal have et sundhedsvæsen, der er der for dem, og som er tæt på dem, når de skal gå til behandlinger, kontroller og alt det, der hører med, når man lever med en kronisk sygdom,” sagde sundhedsministeren på mødet.
Det glæder Diabetesforeningen og Claus Richter, at sundhedsministeren har problematikken med både ulighed og den stigende tilvækst.
”Særligt glædeligt er det, at sundhedsministeren anerkender udfordringerne med den manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet, og at der er alt for store forskelle i de kommunale behandlingstilbud. Når vi spørger vores medlemmer med type 2-diabetes, fortæller de nemlig ofte, at de oplever problemer med koordinering mellem sygehus, egen læge og kommunen, ligesom de mangler adgang til relevant moderne diabetesteknologi. Vores medlemmer oplever også alt for store forskelle i behandling og støtte på tværs af landet,” udtaler Claus Richter på foreningens hjemmeside.