Nyere diabetesmedicin kan hjælpe til vægttab

Selv et lille vægttab på 4-5 kg har en positiv effekt på insulinfølsomheden og det gennemsnitlige blodsukker hos type 2-diabetikeren.

Problemet er bare at holde vægttabet, så patienten ikke ryger tilbage til sit udgangspunkt og dermed oplever forværring af sygdommen.

“Havde vi ikke overvægtsproblematikken, havde vi stort set ikke nogen med type 2-diabetes i verden,” siger Bjørn Richelsen, der er professor på Institut for Klinisk Medicin, Medicinsk Endokrinologisk afdeling MEA, Aarhus Universitetshospital.

Sammenhængen mellem overvægt og type 2-diabetes er ikke til at komme uden om. 80 procent af alle type 2-diabetikere er overvægtige. Og i takt med, at der inden for de seneste 10 år er sket en fordobling af antallet af diabetikere, så har antallet af overvægtige i Danmark også været stærkt stigende de seneste 10 år. I 2025 forventes mere end 600.000 danskere at have en diabetesdiagnose - og i størstedelen af tilfældene vil årsagen være overvægt.

“Alle undersøgelser viser, at jo mere du tager på i vægt, desto større er risikoen for at få type 2-diabetes. Og jo mere overvægtig du er, desto større er risikoen for at få type 2-diabetes. Så der er nogle relativt enkle sammenhænge på den måde, at den absolutte vægt og vægtstigning spiller en stor rolle for udviklingen af type 2-diabetes,” konstaterer Bjørn Richelsen og understreger, at langt de fleste patienter med type 2-diabetes derfor skal forsøge at opnå vægttab - også selvom det bare drejer sig om få kilo. 

“Selv et lille vægttab på 4-5 kg har en positiv effekt på insulinfølsomheden og det gennemsnitlige blodsukker hos type 2-diabetikeren,” understreger han og fortsætter:

“Men type 2-diabetes kan faktisk forsvinde helt igen i langt de fleste tilfælde, hvis ikke patienten har haft det i alt for mange år. Det lykkes dog kun, hvis patienten opnår store og blivende vægttab, som det for eksempel kan ses efter fedmekirurgi,” siger Richelsen og forklarer, at det som regel drejer sig om 15-20 kg, hvilket er et større vægttab, end de fleste patienter går og regner med.

Suppler behandling med nye stoffer

En del type 2-diabetespatienter formår at tabe sig og oplever bedring - men i mange tilfælde kun for en begrænset periode, siger Richelsen. Det er nemlig svært at holde vægttabet.

“Som så mange andre, der gerne vil tabe sig, så er et varigt vægttab også svært at holde for type 2-diabetikere. Vi ser ofte, at selv patienter med et større vægttab efter 1 til 2 år ryger tilbage til udgangspunktet og dermed oplever forværring af sygdommen igen,” siger han.

At vægten skal ned for at holde sygdommen i skak, er de fleste type 2-diabetikere godt klar over. Faktisk er vægten en af de første problematikker, som diabetikeren efterspørger hjælp til, efter at diagnosen er stillet.

“Derfor sætter vi selvfølgelig også ind med diætister og hjælp til fysisk aktivitet, når patienterne kommer i vores ambulatorium,” siger han.

Men det er ikke nok. For udover hjælp til livsstilsændringer begynder patienterne i stigende grad at efterspørge specifikke midler, som har en positiv effekt på vægtproblematikken. Det er blandt andet præparater som GLP-1-analoger, der begynder at være efterspørgsel på. Og inden for en kort årrække vil SGLT-2 hæmmere også blive et af de produkter, som patienterne vil efterspørge.

Og her er den praktiserende læges rolle vigtig.

“De praktiserende læger er for det meste diabetikerens primære behandler. Og én ting er sukkeromsætningen og insulinfølsomheden, men her spiller legemsvægten også en vigtig rolle, som skal  tages med i overvejelserne, når der udskrives medicin til type 2-diabetikeren. Og det har man måske tidligere ikke taget helt så meget med i overvejelserne,” siger Richelsen.

Det drejer sig blandt andet om at man har benyttet sulfonylurinstoffer, som kan nedsætte blodsukkeret, men har vægtøgning som en af mulige bivirkninger.

“Når der nu er nyere midler på markedet, der både forbedrer diabetesreguleringen og har en vis vægtreducerede effekt, bør det det tages med i valget af behandlingsstrategien af type 2-diabetespatienten. Og specielt stoffer der som bivirkning øger legemsvægten, bør bruges i mindre omfang,” siger påpeger Bjørn Richelsen.

Insulin kan være en nødvendighed, hvis diabetesreguleringen bliver for dårlig. Men en negativ virkning af insulinbehandling af denne gruppe af patienter er, at insulin også giver en tendens til vægtøgning, og hos nogle patienter en ganske betydelig vægtøgning.

“I den forbindelse bør behandleren overveje, hvordan denne negative virkning af insulin kan afbødes - f.eks. ved at supplere insulinbehandlingen med nogle af de stoffer, der er forbundet med vægttab samt meget grundigt at informere om kost og fysisk aktivitet, før insulinbehandling påbegyndes,” understreger Bjørn Richelsen.