Lav iltmætning af blodet er koblet med mikrovaskulære komplikationer ved type 1-diabetes

Iltmætning (SpO2) på under 96 procent er forbundet med øget forekomst af albuminuri, øjensygdom og nervebetændelse, men ikke kardiovaskulær sygdom. Den rette medicin findes endnu ikke, så indtil videre kigger forskerne i retning af motion og yoga som mulige præventive tiltag. 

Det nye studie er publiceret i The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. Steno Diabetes Center Copenhagen har leveret personer med type 1-diabetes til forsøget, og forskere herfra er centrale forfattere på studiet. 

Professor og sidsteforfatter Peter Rossing mener ikke, at ilttilskud er svaret. 

”De her resultater kan derimod meget vel være endnu et argument for motion. Meget peger på, at det vil give færre af den her type komplikationer. Udover motion tror vi også, vi skal kigge imod åndedrætsøvelser, meditation og yoga. Der er ikke en oplagt medicin, der står klar i kulissen som et oplagt præventivt tiltag,” siger professoren, der også er forskningsleder og overlæge. 

Jens Christian Laursen, reservelæge og hovedforfatter på studiet, supplerer:

”Man giver jo nogle KOL-patienter ilttilskud, men vi tror ikke her på Steno Diabetes Center, at det er den rette vej at gå for personer med diabetes. Først og fremmest fordi det er upraktisk, men der er også nogle studier, der tyder på, at iltinhalation måske kan have en irritativ virkning på kroppen, som eksempelvis øger blodtrykket. At ilte kroppen og dens organer via motion eller vejtrækningsøvelser eksempelvis tre gange om ugen kan måske hjælpe,” siger han. 

I alt 151 personer (23 procent) havde albuminuri, 233 (36 procent) havde retinopati og 231 (35 procent) havde neuropati, mens blot 72 (11 procent) havde kardiovaskulær sygdom, studiet viser 2.8-5.8 gange øget risiko for at have retinopati, albuminuri og neuropati blandt personer med type 1-diabetes og lav iltmætning. 

”Nyresygdom, øjensygdom og nervesygdom kalder man inden for forskningen i diabetes traditionelt for mikrovaskulære komplikationer, ud fra en hypotese om, at det er beskadigelse af de små blodkar ude i vævene, der fører til sygdommene. Kardiovaskulær sygdom er derimod en makrovaskulær komplikation og patogenesen anderledes, med eksempelvis åreforkalkning og blodpropper i de store blodkar. Disse forskelle kan være årsagen til, at vi ikke finder nogen sammenhæng med kardiovaskulær sygdom, men den mest oplagte årsag er, at studiet ikke er stort nok til at se et signal,” siger Jens Christian Laursen.  

Overraskende få i studiet med lav iltmætning 

Tallene har altså bekræftet forskernes hypotese om, at iltmangel i blodet kan være en væsentlig risikomarkør for mikrovaskulære komplikationer. Prævalensen af lav iltmætning var lavere end forventet, men odds ratio for komplikationer var højere end forventet, hvilket gav statistisk power, også selvom det stadig kan være et tilfældigt fund, medgiver studiets forfattere i den videnskabelige artikel.

I det aktuelle studie er forekomsten af lav iltmætning ikke så hyppig som i tidligere studier.

Studiet inkluderede 659 personer med type 1-diabetes, 23 (3,5 procent) havde lav iltmætning (<96 procent SpO2) og 636 (96,5 procent) havde normal iltmætning (≥96 procent SpO2). 

”Det var lidt overraskende for os, at der var så mange med type 1-diabetes, der havde normal iltmætning. Vi har tidligere vist at personer med type 1-diabetes har en lavere iltmætning end raske kontroller, men det aktuelle studie kunne tyde på, at det er en relativt lille undergruppe, som har en decideret lav iltmætning, som så også er den samme gruppe som har en højere forekomst af mikrovaskulære komplikationer,” siger Jens Christian Laursen.   

Han fortsætter: 

”Det er interessant, at vi nu har en yderligere faktor til at identificere personer, der måske kan få flere komplikationer i forbindelse med deres type 1-diabetes end andre, altså dem med lav iltmætning. Måske kan vi nu overbevise nogle af vores borgere med type 1-diabetes om, at motion, yoga og åndedrætsøvelser kan gøre en forskel for deres sygdomsudvikling, men vi har stadig ikke fast nok evidens, til at vi kan give et behandlingsforslag. Det kunne være fantastisk, hvis vi på sigt kunne introducere regimer for dem, der ligger ud over den medicinske behandling,” siger Jens Christian Laursen. 

Forskerne fortæller også, at der er nye studier på vej fra Steno Diabetes Center, der skal bibringe evidens for effekten af andre tiltag end medicin. 

De justerede odds ratios (OR) (95% CI, P-værdi) for lav vs. almindelig SpO2 i det aktuelle studie var: 

• 3,4 (1,3-8,7, P = 0,01) for albuminuri.
• 2,8 (1,0-7,5, P = 0,04) for retinopati.
• 5,8 (1,8-18,6, P < 0.01) for neuropati.
• 0,6 (0,2-2,4, P = 0,51) for kardiovaskulær sygdom.