Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

ADDITION-studie vækker strid om statiner

Der bliver udskrevet statiner til for få højrisikopatienter, konkluderer det internationale ADDITION-studie med danske patienter.

Kun godt hver femte patient uden diabetes, men med en heartscore på over 10, var i behandling med statiner efter tre år. Efter syv år var tallet 42 procent. Det viser tal fra det internationale ADDITION-studie med danske patienter, og det er for få, konkluderer forskerne bag.

”Hvis man følger klinisk vejledning for almen praksis burde tallet være tæt på 90 procent,” konstaterer professor ved Aarhus Universitet Torsten Lauritzen, der er lægelig chefrådgiver i Diabetesforeningen og en af forskerne bag studiet.

I ADDITION-studiet fulgte forskerne desuden 1533 patienter med diabetes og 175 praksisklinikkers brug af statiner. Og hvor nogle af klinikkerne udskrev statiner til næsten alle risikopatienter inden for to år, udskrev en del klinikker ikke statiner de første to år efter, at diagnosen var stillet. Det overraskede professoren, at der var så stor forskel i behandlingsgraden fra lægepraksis til lægepraksis.

”Samtidig kunne vi syv år efter se, at hver gang en patient i den mest medicinerede gruppe fik et hjertetilfælde, var der tre gange så mange hjertertilfælde i den mindst behandlede gruppe,” siger han.

Ifølge Torsten Lauritzen var der ikke forskel på køn, indtægt, komorbiditet eller lignende, som kunne forklare behandlingsvariationen.

”Vi kender ikke forklaringen på den store variation, men andre undersøgelser peger på barrierer hos lægen. Det kan formentlig skyldes lægens tro på, om statin er en god behandling eller ej. Og det kan jeg godt forstå, når man ser, hvad pressen skriver om medicinen. Det forstyrrer både læger og patienter,” siger han og tilføjer, at forskerne desuden kunne se, at hyppigheden af dødsfald efter syv år var dobbelt så høj blandt de mindst syge patienter med diabetes, som den var blandt de mest syge patienter.

”Vi overvejede, om det kunne skyldes, at man betragter de mindst syge som så raske, at de ikke behøvede medicin. Og ganske rigtigt: De mindst syge fik mindre blodtrykssænkende og kolesterolsænkende medicin,” siger han.

Studiets metode bliver kritiseret

Statiner har i årevis skabt debat i lægefaglige kredse og i medierne. Den kolesterolsænkende medicin er blevet sat i forbindelse med en stribe bivirkninger som depressioner, hukommelsessvigt og stærke muskelsmerter. Og landets læger er blevet beskyldt for både at udskrive dem til for mange og til for få. En OECD-rapport har vist, at statin ordineres til 80 procent af type 2-diabetespatienterne i Danmark. Problemet er ifølge professoren, at det sker for sent.

”Fem år efter, diagnosen er stillet, så vi også, at 70 procent af diabetespatienterne i ADDITION studiet var i medicinsk behandling, men det burde være sket allerede inden for fire uger blandt de læger, som var uddannet i intensiv behandling. Så det er for mig at se alt for sent, at behandlingen bliver iværksat. Og det betyder, at nogle bliver syge eller dør, inden behandlingen iværksættes,” siger han.

Nu, hvor statiner er på dagsordenen igen, er kritikerne også klar ved tasterne. I Dagens Medicin er ADDITION-studiet blandt andet blevet kritiseret for manglen på en kontrolgruppe, der ikke modtog statiner, da forskerne derved ikke kan udtale sig om effekten af statiner. Torsten Lauritzen afviser kritikken.

”Vi undersøgte ikke den rene effekt af statiner. Vi kunne bare konstatere, at der er en alt for stor variation fra lægepraksis til lægepraksis, og at der er en lavere sygelighed og dødelighed i de praksis, der gav mest kolesterolsænkende medicin,” siger han og fortsætter:

”Der er delvis tale om en årsagsvirkning, men statiner må også være en indikator for andre ting, som lægen gør – det kan være at motivere patienterne til livsstilsændringer eller anden medicin som for eksempel blodtryksmedicin. Statiner i sig selv kan forklare 25 procents reduktion i hjertekar-sygelighed og 15 procents reduktion i tidlig død,” siger han.

Valget er patientens

Det centrale er dog, at valget i sidste ende er patientens, ikke lægens, mener Torsten Lauritzen.

”Jeg var stor modstander af statiner, da de kom frem, fordi jeg mente, at folk bare kunne ændre livsstil. Men det er der mange, der ikke kan. Derfor mener jeg, at de bør have tilbuddet om medicinsk behandling, herunder kolesterolsænkende medicin. Og informationen fra lægen skal ikke være farvet af lægens egen holdning, som noget tyder på her, når der er så store variationer i, hvad de forskellige praksisklinikker gjorde,” siger han.