Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Hver fjerde svært overvægtige er socialt begrænset

Mange overvægtige møder fordomme og føler sig både fysisk, psykisk og socialt begrænsede af de ekstra kilo. 

Næsten halvdelen eller 42 procent svarer i en ny undersøgelse, som YouGov har udført for Novo Nordisk, at overvægten påvirker deres liv negativt.

På spørgsmålet, hvordan denne negative påvirkning kommer til udtryk, svarer de fleste, at det er psykisk hårdt, går ud over selvværdet og belaster livskvaliteten. Ca. en tredjedel oplever, at overvægten begrænser dem og forhindrer dem i at gøre, hvad de har lyst til og drømmer om. 65 procent oplever deres generelle helbredstilstand som god, men 22 procent angiver den som dårlig og tre procent som meget dårlig.

Sociale omkostninger

Undersøgelsen har beskæftiget sig meget bredt med de konsekvenser, svær overvægt kan have. En tredjedel af undersøgelsens deltagere siger, at de ikke har det godt fysisk og psykisk. Overvægten belaster også en del socialt. Ganske vist siger 73 procent, at de ikke oplever, at overvægten har betydning i forhold til det sociale liv med venner og familie. Men der er også 23 procent, eller næsten en fjerdedel, der angiver, at de er mindre sociale, end de egentlig gerne ville være.

Fordomme mærkes

Andres fordomme i forhold til overvægt eksisterer, viser undersøgelsen. 10 procent oplever det i meget høj grad eller høj grad.  21 procent i mindre grad, mens 47 procent slet ikke oplever fordomme eller at blive behandlet dårligt af andre på grund af deres vægt. I den gruppe, der oplever fordomme, sker det forholdsvist ofte for over en tredjedels vedkommende (34 procent). Et lille antal oplever det hver dag, og for 11 procent sker det flere gange om ugen. 

Elevatorblikke og bemærkninger

For 45 procent af de deltagere i undersøgelsen, der møder fordomme på grund af deres vægt, er scenen det offentlige rum. Det kan være fremmede, man møder på gaden eller i bussen, der sender elevatorblikket, bagtaler, kommer med bemærkninger eller tilråb. 21 procent svarer, at det er familien, der behandler den overvægtige fordomsfuldt eller dårligt, mens 16 procent svarer, at afsenderen er venner,  kolleger og offentlige myndigheder. I denne forbindelse er det værd at bemærke, at 6 procent oplever fordomme fra chefen, mens 21 procent møder dem hos lægen.

En tredjedel har det ikke godt

Som nævnt siger hovedparten af de adspurgte, at de har det fysisk ok. Men mange er også påvirket af overvægten både fysisk og psykisk. Otte procent siger, at de har det rigtig godt fysisk, mens en tredjedel fortæller, at de ikke har det godt. Nogenlunde samme fordeling ses, når deltagerne bliver spurgt ind til deres psykiske velbefindende.

Af dem, der ikke har det godt med deres overvægt, siger de fleste, at de har problemer med at bevæge sig, dårlig kondition og er trætte. Ca. en fjerdel siger, at det betyder noget for udseendet, at det ikke er pænt, at de føler sig store eller ulækre.

Vægttab – det højeste ønske

Langt de fleste deltagere i undersøgelsen vil gerne tabe sig. For 23 procent er det deres største ønske. De fleste ser manglende motion og forkert kost, som årsagen til deres overvægt. 22 procent siger, at de har et afhængighedsforhold til mad og f.eks. søde sager. 29 procent opfatter overvægt som en sygdom, mens 56 procent svarer nej til dette spørgsmål. De fleste har i løbet af voksenlivet gjort en indsats for at tabe sig. Hovedparten har forsøgt sig seks eller flere gange, mens 13 procent aldrig har gjort forsøget.  De fleste af dem, der har forsøgt at tabe sig, har gjort det gennem mere motion og kostomlægninger. Kun fem procent har forsøgt at opnå et vægttab med medicin.

Spørgsmål: Hvordan har du det med din overvægt 

Spørgsmål: I hvilken grad er du tilfreds med den vejledning du har fået fra lægen I forhold til din overvægt.

Om undersøgelse

Undersøgelse om overvægt er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1014 CAWI-interview med personer bosiddende i Danmark i alderen 18-74 år, som har et BMI-tal større end 30 i perioden 24. januar - 5. februar 2017.

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift