Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Fund af appetit-hormon fører os tættere på et paradigmeskifte

Hormonet FAM46A er den nye brik i metabolismepuslespillet, og med stigende indsigt i sult-mætheds-mekanismerne følger også potentielt nye behandlinger af overvægt.

Med identifikationen af FAM46A, som er et hormon, der styrer leptinfrigørelsen, er forskerne endnu et skridt på vejen mod en større forståelse af mæthed og sult og dermed også mulighederne for at bekæmpe overvægt.

”Jo flere hormoner, der identificeres og mekanismer, der forstås, des tydeligere bliver det, at overvægt er resultat af et kompliceret og individuelt orkestreret samspil,” siger professor, dr.med. og institutleder for Institut for Idræt og Ernæring, Arne Astrup.

Sammen med forskere fra Unversité de Toulouse, Masstricht University og Nestlé Institute of Health Science har han og forskere fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet identificeret FAM46A.

”I mange år har vi famlet i blinde og gættet os frem. Da jeg var ung læge, kendte vi ikke et eneste hormon, der havde noget med appetitregulering at gøre,” siger Arne Astrup.

”I dag ved vi meget mere, og det bliver stadigt tydeligere, at vejen ud af tågerne er mere grundviden om vores helt normale fysiologi, og fundet af FAM46A er endnu en brik til et klarere billede.”

Efter menneskers forskellighed

Udover de fysiologiske mekanismer har forskerne også fået en stigende indsigt i, at disse ikke fungerer ens hos alle, og at nøglen til vægttab er ernæringsterapi, er skræddersyet behandling til det enkelte individ.

”Vi begynder at forstå, at den kost, der er godt for den ene, kan være noget skidt for den anden,” siger Arne Astrup, som også er forfatter til Spis dig slank efter dit blodsukker.

”En diabetiker skal f.eks. ikke spise sig mæt i kulhydrater, mens det kan være fint for en anden,” siger han.

”Denne indsigt i, hvor forskellige vi er, vil betyde helt nye tilgange til overvægt. Et paradigmeskifte venter, parallelt med, at vores viden om hormoner og tarmfloraens betydning for vores metabolisme inden for de næste ti år vil eksplodere og bane nye veje i behandlingen.”

En lille hurtig pille?

Overvægt er et verdensomspændende problem, og det estimeres, at halvdelen af verdens befolkning i 2030 vil være overvægtige eller svært overvægtige, og med dette følger en stigning i type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. Det økonomiske potentiale i identifikationen af det nye hormon er derfor også åbenlyst. At medicinalindustrien er på tæerne, er Arne Astrup da heller ikke blind for. Han var selv i 1996 med til at opdage GLP-1 som mæthedshormon, som NOVO tog patent på.

"Selvfølgelig er der da medicinalfirmaer, der står på spring for at syntetisere et hormon, og putte det i en lille pille, som kan få folk til at tabe sig. Det er klart," siger han.

"Men jeg synes faktisk, det er helt legitimt, at den viden, vi erhverver, kommer til anvendelse. Det er bedre for alle, at vi handler på evidensbaseret viden fremfor at holde os til det rene gætværk."

Individuel rådgivning

Jo mere viden, forskerne får om, hvordan kroppen styrer appetit og vægt, des tydeligere bliver det ifølge Arne Astrup også, at behandlingssystemets tilgang til overvægt og svær overvægt må ændre sig.

”I hele spektret af behandling af sygdomme bliver det hele tiden tydeligere, at en mere individuel og målrettet indsats giver bedre resultater med færre bivirkninger. Det gælder f.eks. også den biologisk medicinske behandling af kræft,” siger han.

Men skal man profitere af den nye viden til bekæmpelse af overvægt, forudsætter det dog efter hans mening også en ændring af sundhedssystemet og en ny tilgang fra andre faggrupper.

”De praktiserende læger er for få og for overbelastede, og diætisterne er meget bedre rustet til at tackle denne problemstilling,” siger han.

”Med rådgivning frem for store operative indgreb eller medicinske behandlinger, der ikke virker specielt godt, vil patienternes mestringsevne også blive styrket. Det er hverken svært eller dyrt selv at holde øje med, hvad der sker i kroppen. Et blodprøvesæt koster ca. 100 kroner. Og sammen med målrettet, rådgivning, baseret på forskning, vil det indebære færre fiaskoer og flere succeser.”

 

Samspillet mellem leptin og FAM46A

I studiet blev 494 overvægtige personer undersøgt før og efter vægttab. 1129 proteiner i blodet blev analyseret. Heriblandt det langtidsvirkende mæthedshormonet leptin, som er et blandt flere hormoner, der styrer sultfølelsen. Andre frigives f.eks. fra tyndtarmen, når den bliver fyldt, og kan få os til at føle os mætte, fyldte og forkvalmede.

Leptin produceres af fedtcellerne. Når energidepoterne i fedtvævet er høje, signalerer leptin, at vi er mætte og ikke har brug for mere mad. Hos de fleste overvægtige er dette signal nedsat, så de spiser, selvom de egentlig har fyldte fedtdepoter og producerer rigeligt med leptin.

FAM46A hæmmer leptin, og når FAM46A´s aktivitetsniveau er højt, føler vi sult. Studiet er det første, der demonstrerer denne effekt og dermed også hormonets potentiale i forhold til behandling af overvægt, hvis det kan lykkes at hæmme effekten.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift