Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Udviklingen i svær overvægt har stor social slagside

Andelen af danskere med svær overvægt stiger støt, viser de nyeste opgørelser. Der er store regionale forskelle, og i forhold til uddannelsesniveau og arbejdsstatus er de sociale forskelle iøjnefaldende. 

Hvert fjerde år opgøres antallet af danskere med svær overvægt, og den nyeste opgørelse viser, at kurven fortsætter støt opad. I 2013 var gennemsnitligt knapt 15 procent befolkningen svært overvægtige. I 2017 var andelen ca. 18 procent.

”Det er efterhånden en stor andel af indbyggerne, der er svært overvægtige, og vi har set en helt jævn stigning i den udvikling gennem de seneste 30 år,” siger professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed, Knud Juel.

”Ikke fordi, det skal være en trøst, men det er den samme udvikling, der ses i resten af den vestlige verden, og Danmark ligger trods alt pænt i den internationale statistik. Det skal selvfølgelig ikke være en sovepude, for svær overvægt er et stort problem, som øger risikoen for mange alvorlige sygdomme og går ud over livskvaliteten,” siger han.

Regionale og sociale forskelle

I alle dele af landet er der blevet flere mennesker, der er svært overvægtige. Men den seneste optælling konfirmerer de store regionale forskelle, der altid har været. Mens 13,4 procent af indbyggerne i hovedstaden er svært overvægtige, topper Region Sjælland og Region Nordjylland statistikken med henholdsvis 20,4 og 19,5 procent.

”Men geografi i sig selv er måske ikke så interessant. De virkelig graverende  forskelle skal aflæses ud fra andre parametre,” siger Knud Juel.

”Hvis man sammenligner udviklingen i svær overvægt  med  uddannelsesniveau og arbejdsstatus, bliver betydningen af sociale faktorer tydelig.”

En tredjedel af førtidspensionisterne

Blandt borgere med en lang uddannelse er det 8 procent, der er svært overvægtige. Blandt de kortuddannede er andelen 21 procent, og blandt dem med en uddannelse på grundskoleniveau er andelen over 25 pct.

Hvis man ser på arbejdsstatus bliver forskellene også iøjnefaldende.

Mens 16 procent af borgere i beskæftigelse er svært overvægtige, er denne andel blandt arbejdsløse på 23 procent, mens 32 procent af førtidspensionisterne er svært overvægtige.

Let at blive tung

Egentlig er udviklingen i overvægt ikke så underlig. I løbet af de seneste 30 år er det blevet lettere at blive tung, fordi samfundet har forandret sig markant.

”Vi er blevet rigere, rører os mindre, og fysisk hårdt arbejde er for de fleste fortid,” siger Knud Juel.

” Vi sidder i biler og foran skærme. Føde er ikke et problem, tværtimod indtager vi mad i kolossale mængder og kan få fat i det 24/7.”

Er det let at blive tung, er det til gengæld også dyrt at holde sig sund. Sund, grøn mad er dyrere en usund, fedende mad. Og mange faktorer, fra personligt overskud til afgiftspolitikker er ifølge Knud Juel med til at fastholde den skæve fordelingen mellem grupperne i den stigende kurve.

Forebyggelse er ikke politisk attraktivt

Der er mange forklaringsmodeller på, hvorfor det åbenbart er umuligt at stoppe en meget uheldig udvikling, og der er lige så mange gode tanker om den bedste forebyggelse.

”Det er en kompleks, men også simpel problemstilling," siger Knud Juel.

”På bundlinjen handler det om den energi, der kommer indenbords og den energi, der forbruges.”

Han tror ikke på, at f.eks. nationale strategier med et snuptag kan bryde udviklingen i svær overvægt.

”Vi ved, at politiske tiltag som hjertepakker og cancerpakker virker. Men det er behandlingstiltag, og de er målbare og giver hurtige resultater. Forebyggelse er et helt andet langsigtet tålmodighedsarbejde. Forebyggelse er ikke sexet, fordi det også handler om forbud, og indgreb i den personlige frihed etc. Og så er det langt mindre politisk attraktivt, fordi det sjældent giver resultater, der kan ses og måles inden for en valgperiode.”

En udvikling uden vindere

Udviklingen i svær overvægt har ingen vindere. Både menneskeligt, helbredsmæssigt og økonomisk er det dyrt.  Der er mange faktorer, man kan skrue på  for at få danskerne til at ændre livsstil, fra afgifter til incitamenter til at lade bilen stå etc. Men at ændre ved de sociale forskelle, som virkelig boner ud i statistikkerne, kræver ifølge Knud Juel en samfundsmæssig kovending. Der er efter hans mening dog håb for Danmark, fordi vi trods alt ikke har så mange svært overvægtige som f.eks. USA. Men det kræver vilje og tager tid at vende kurven.

”Fra kampen mod rygning ved vi, at det tager meget lang tid at vende en udvikling,” siger han.

”Og selvom vi efter 30 år på mange måder er lykkedes, så kan vi også nu se, at de unge i stigende grad begynder at ryge.”

Stadig mere evidens for kropsterapi

Flere studier har de senere år set på, hvordan mennesker med psykiske lidelser også har fysiske udfordringer, og hvad det er for kropslige problemer, der er knyttet til de forskellige psykiatriske sygdomme.

Overlæge: Kropsterapien virker på flere sygdomssymptomer

På Psykiatrisk afdeling Middelfart bruger behandlingsansvarlig overlæge Lykke Storgaard fra lokalpsykiatrien ofte kropsterapi til sine patienter. Især dem med angst eller depression. For hun ved, det virker.

Spilafhængighed kan fjernes med kognitiv terapi

Afhængighed af computerspil og andet på internettet giver anledning til stadig større bekymring for den mentale sundhed hos især de yngre befolkningsgrupper, og især blandt mænd.

Terapeuter: Kropsterapi skal ind i psykiatriske guidelines

Tiden er nu kommet til, at kropsterapi hentes ud af sin lille boble og spredes for alle vinde. Det mener i hvert fald Lone Katballe, ledende fysioterapeut på Psykiatrisk Afdeling Middelfart, og med hende også Danske Fysioterapeuter, som i høringssvar til kliniske retningslinjer for behandling af psykiske lidelser ofte anbefaler at medtage kropsterapi.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter