Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Direktør i SIF om forebyggelse af overvægt: Kommunerne har ansvaret, men ingen muligheder

Forebyggelse af overvægt ligger hos kommunerne. Men kommunerne har ikke indflydelse på de tiltag, som virker, mener Morten Grønbæk, direktør for  Statens Institut for Folkesundhed.

På det politiske topmøde for svær overvægt, som Overvægtsalliancen, Dansk Erhverv og Novo Nordisk afholdt 13. november, var der bred enighed om, at der er ræson i at styrke forebyggelsen af udviklingen af overvægt så tidlig som muligt. Den rapport, som Statens Institut for Folkesundhed (SIF) netop har lavet for regionerne, og som blev publiceret i starten af november, understreger også endnu engang behovet for at styrke forebyggelsen og dæmme op for en udvikling, der både er menneskeligt og økonomisk omkostningsfuld.

"En af udfordringerne for en effektiv forebyggelse er, at ansvaret ligger hos kommunerne, som i realiteten ikke har megen indflydelse på de tiltag, vi faktisk ved, virker," siger Morten Grønbæk, der ud over at være direktør for SIF også er formand for Vidensråd for Forebyggelse. Han talte på konferencen.

"Kommunerne har ikke mange muligheder for indsatser på det strukturelle niveau. De bestemmer hverken over lovgivningen eller fødevareproducenterne og dagligvarebutikkerne."

Begrænsede midler til forebyggelse

Der bruges heller ikke de store summer på forebyggelse i hvert fald ikke sammenlignet med behandlingen af overvægt, hvor budgetterne er mange tusinde gange større, anslår Morten Grønbæk.

"Det snævre økonomiske råderum skyldes blandt andet, at effekten af forebyggelse er svær at måle, og at resultaterne ikke altid lige viser sig inden for en valgperiode," siger han.

"Når man som politiker står i den situation at skulle vælge, om der skal gives pengene til behandling af den ene patient, der lider af svær overvægt, og hvor en behandling som en fedmeoperation kan hjælpe her og nu, eller om der skal bruges penge på at forebygge, at 200 børn udvikler overvægt engang i fremtiden, vælger de tit det første. Det er et paradoks, fordi man jo vil kunne spare både menneskelig lidelse og penge ved at forebygge frem for at behandle. Men det faktum, at en forebyggelsesindsats er svær at måle, og at mange politikere tror, det tager meget lang tid at registrere en effekt, bremser for investeringslysten."

Kommunerne mangler handlemuligheder

En af de store barrierer for en strukturel forebyggelsesindsats er ifølge Morgen Grønbæk ansvarsfordelingen. Kommunerne har ikke meget indflydelse på de forebyggelsestiltag, som man ved virker, og af det godt halvt hunderede anbefalinger, Forebyggelseskommissionen for ti år siden kom med, har kun få fundet vej til virkeligheden.

"En måde at påvirke tilgængeligheden af usunde og fedende fødevarer er ved hjælp af afgifter. Og et af vores forslag var f.eks. en differentieret moms på fødevarer. Men det var der ikke tilslutning til, og afgifter er lovgivning, som kommunerne ingen indflydelse har på," siger Morten Grønbæk.

"Så de midler til at forebygge, som der er evidens for, har kommunerne ikke adgang til. Derfor bliver forebyggelsesindsatsen heller ikke langtidsholdbar."

Manglende forankring

De forebyggelsestiltag, som landets kommuner tilbyder, er ofte finansieret via projektmidler. Mange kommunale forebyggelsesprojekter har desuden i årenes løb set dagens lys på grund af SATS-puljemidlerne. Men projekter har ifølge Morten Grønbæk den store svaghed, at indsatsen er tidsbegrænset .

"Det betyder blandt andet, at man ikke når at måle på resultaterne og som ved behandlingstilbuddene sikre sig, at en indsats bygger på evidens," siger han.

"En del forebyggelsesprojekter bygger derfor mere på tro og håb end på viden om, hvad der reelt virker. Og den økonomiske midlertidighed betyder desuden, at resultaterne ofte heller ikke implementeres eller forankres."

Forebyggelse er evidenssvagt

I modsætning til forebyggelsesindsatsen er det et krav til de forskellige behandlingstilbud, at de er undersøgt i randomiserede studier, og at der er evidens for resultaterne.

"Det er et iboende problem ved forebyggelse, at det er vanskeligt at lave forsøg, der bygger på målinger," siger Morten Grønbæk.

"Men det betyder ikke, at vi ikke kan, eller at vi ikke skal forsøge at finde nye veje til at undersøge, hvilke forebyggelsestiltag der virker."

På SIF´s Center for Interventionsforskning udvikler, udfører og evaluerer man forebyggelses- og sundhedsfremmende indsatser og undersøger, hvad der virker for hvem og under hvilke betingelser, og hvordan indsatserne bedst føres ud i livet med de tilgængelige ressourcer.

"I Center for Interventionsforskning gennemfører vi randomiserede studier, der sort på hvidt og med en kontrolgruppe kan udpege metoder, der virker," siger Morten Grønbæk.

"Det er vigtigt, at forebyggelsesindsatserne evalueres, og der bør som i behandlingsregi også i forebyggelse være et krav til evidens.

Overvægtsalliancen

Overvægtsalliancen består af en gruppe udvalgte eksperter, der forsker i, arbejder med eller interesserer sig for forebyggelse og behandling af overvægt.

Overvægtsalliancen har tilsluttet sig WHO og World Obesitys ønske om, at den stigende overvægt blandt børn og voksne er standset i 2025.

National strategi i fire spor:

Alliancen mener, at der er behov for en mere innovativ, helhedsorienteret og tværfaglig tilgang til udfordringen og har formuleret et oplæg til en national strategi i fire spor:

1. Opgør med stigma, fordi stigma har store personlige konsekvenser og i sig selv kan forhindre vægttab.

2. Forebyggelse af og forskning i svær overvægt for at forhindre en fortsat stigning i antallet af personer med svær overvægt.

3. Styrket behandling til menensker med svær overvægt som blandt andet skal indeholde individelle tilbud til de 800.000 danskere med svær overvægt

4. Etablering af videncenter, der indsamler og genererer ny viden om behandling af svær overvægt

Kilde: Oplæg til national strategi: En styrket indsats for forebyggelse og behandling af svær overvægt, Overvægtsalliancen juli 2019