Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Vi ved, at der er mange patienter, der enten ikke ved eller erkender, at de har søvnapnø og dermed ikke får relevant behandling," siger ledende overlæge på Øre-næse-halsafdelingen på Sydvestjysk Sygehus Stig Krarup Petersen.

Behov for viden om sammenhæng mellem søvnapnø og svær overvægt

Et nyt studie på baggrund overvægtsinitiativet på Sydvestjysk Sygehus er i støbeskeen og vil undersøge sammenhænge mellem søvnapnø og svær overvægt. At de to lidelser går hånd i hånd er velkendt.

Stigningen i antallet af mennesker med svær overvægt betyder også, at andelen af patienter med søvnapnø stiger. Konsekvenserne kan være store både for livskvalitet og helbred. Mindst 100.000 danskere har søvnapnø, og hos 20.000 er den overvægtsrelateret. Dertil kommer et mørketal, der antagelig er stort, og som betyder, at mange patienter ikke modtager effektiv behandling.

"Vi ved, at der er mange patienter, der enten ikke ved eller erkender, at de har søvnapnø og dermed ikke får relevant behandling," siger ledende overlæge på Øre-næse-halsafdelingen på Sydvestjysk Sygehus Stig Krarup Petersen.

"Det et er ærgerligt, fordi vi har mange effektive behandlingsmuligheder."

Overvægtsinitiativet på Sydvestjysk Sygehus er kun nogle måneder gammelt, men det er hurtigt blevet tydeligt, at overraskende mange af de patienter, der er henvist fra praktiserende læger for svær overvægt, også har ubehandlet søvnapnø.

"Samtlige deltagere i overvægtsinitiativet bliver nu screenet og henvist for søvnapnø til Øre-næse-hals afdelingen," siger Stig Krarup Petersen.

"Dermed får vi en enestående mulighed for både at kaste lys på mørketallet og tilbyde behandling."

Snorketabuet

Søvnapnø bliver ifølge Stig Krarup Petersen stedmoderligt behandlet både af fagfolk og patienterne selv. Det skyldes, at fagområdet, snorken, langt fra er prestigefyldt , men også at patienterne enten ikke selv er opmærksomme på søvnapnøen, eller flove over deres snorken og derfor ikke søger relevant behandling.

"I USA anslås ca. 13 procent af befolkningen af have søvnapnø, mens det i Europa ligger lidt lavere på ca. 10 procent," siger han.

"Fordi de personer, vi undersøger, er henvist til hospitalet på grund af svær overvægt og ikke på grund af søvnproblemer, får vi mulighed for at få et få et billede af underrapporteringen. Der er f.eks. nogle velkendte kulturelle og kønsspecifikke barrierer for at søge behandling. Kvinder snorker og prutter som bekendt ikke, og om der er kønsforskelle i underapporteringen er en af de hypoteser, vi også vil undersøge."

Voldsomme konsekvenser

Ubehandlet øger søvnapnø risikoen for at blive ramt og dø af en række kroniske sygdomme og kan gå hårdt ud over livskvaliteten. OSA og fedmerelateret hypoventilation har dødeligheder på henholdsvis over seks procent og 20 procent og medfører stor risiko for cerebro- og kardiovaskulær morbiditet, sociale, trafikale samt familiære og erhvervsrelaterede konsekvenser.

"Konsekvenserne af apnø kan være voldsomme," siger Stig Krarup Petersen.

"Jeg har haft patienter, der har fået det så markant bedre med behandling, at de har fået fjernet en depressionsdiagnose."

De fleste patienter med søvnapnø kan ifølge Stig Krarup Petersen behandles effektivt med f.eks. CPAP, snorkeskinne eller kirurgi. Den teknologiske udvikling betyder desuden, at CPAP opsamler data, som patienten selv har adgang til.

"Behandling af søvnapnø er billig og ikke dyrere end behandlingen af forhøjet blodtryk, en behandling ingen i dag stiller spørgsmålstegn ved," siger han.

"Men der er ikke samme opmærksomhed eller prestige forbundet med behandling af søvnapnø, som med f.eks. store halsoperationer. Så vi skal også motivere lægerne inden for vores eget speciale, for her er nogle patienter, som vi med en forholdsvis enkel udredning og behandling kan hjælpe til bedre helbred og livskvalitet."

Selv et lille vægttab er effektivt

At der er tæt sammenhæng mellem søvnapnø og svær overvægt fremgår af et dansk studie fra 2018. I studiet fandt blandt andre forskere fra Sydvestjysk Sygehus således, at AHI faldt fra 12,8 før operation til 3,7 et år efter operation.

Men også mindre vægttab end dem, man opnår med bariatrisk kirurgi, har ifølge Stig Krarup Petersen god effekt.

"Studiet viser også, at der med et forholdsvist beskedent vægttab forud for operation kan opnås god effekt på AHI," siger han.

"En person med et BMI på over 35 kan med et vægttab på blot otte procent få en signifikant forbedring af AHI fra 29,8 til 12. Det betyder jo, at selv personer med svær overvægt med en forholdsvis beskeden indsats vil kunne tabe sig til færre søvnapnøer."

Behov for viden og guidelines

Især fordi der er så gode muligheder for at gøre noget ved de alvorlige konsekvenser af søvnapnø hos svært overvægtige, er det vigtigt at gøre noget for at forstå underrapporteringen. Den Nationale Database for Søvnapnø, (NDOSA), som blev etableret af regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP) i 2010 til registrering af de patienter med søvnapnø, som tilses på hospitalerne, blev dog nedlagt i maj 2020.

"NDOSA er blevet nedlagt af flere grunde," siger Stig Krarup Petersen, der selv har siddet i styregruppen for NDOSA i seks år.

"Men der er fortsat behov både for dataopsamling og for fælles nationale retningslinjer for behandlingen. Derfor er der nu nedsat en arbejdsgruppe, forankret i Dansk Søvnmedicinsk Selskab. Fremover håber vi at kan genetablere dataindsamlingen. Vi skal også blive enige om fælles guidelines, der blandt andet adskiller diagnoserne OSA og i OHS, så der også tages højde for, at der er en særlig sammenhæng mellem søvnapnø og svær overvægt. Vi ved, at vi kan reducere dødelighed og sygelighed betydeligt med diagnostik, behandling og opfølgning af god kvalitet."

KOL-inhalator med en ny type bæremolekyler

Medicinalvirksomheden AstraZeneca har i deres Aerosphere inhalator skabt en ny teknologi, der skal sikre, at medicinen på bedre vis når helt ned i de fineste dele af patientens luftveje. Det sker blandt andet ved hjælp af amfifile fosfolipidmolekyler.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter