Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Professor: Hjertepatienter bør følges tættere i tiden efter hospitalet

Bo Christensen

Hjertepatienter kan hjælpes til et bedre liv, hvis de automatisk kommer ind i et opfølgende forløb hos egen læge, når de afsluttes i behandling på hospitalet. I dag er det for tilfældigt, hvordan opfølgningen forløber – bl.a. med det resultat at compliance i forhold til medicin er for ringe blandt hjertepatienter.

Det mener Bo Christensen, praktiserende læge, professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og formand for den arbejdsgruppe, som har udarbejdet vejledningen om forebyggelse og behandling af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis.

”Når vi taler patienter, der har fået an alvorlig diagnose, burde det være naturligt, at hospitalerne tager hånd om patienterne ved at følge op på dem og sikre, at de får bestilt tid hos deres egen læge og kommer ind i et forløb her. Og på samme måde burde det være naturligt for alle os alment praktiserende læger at være lidt mere proaktive og gøre vores patienter opmærksomme på, at vi nu overtager kontrollen,” siger Bo Christensen.

Han understreger, at man i sådan en opfølgning ikke bør skelne mellem, om diagnosen eksempelvis er kræft, blodprop i hjertet eller svær neurologisk lidelse.

Læger er aktive over for kræftpatienter

I dag skriver eller ringer mange praktiserende læger til deres kræftpatienter, når de får diagnosen og sender dermed et signal om, at de er interesseret i at tage hånd om dem, selv om kræftbehandlingen foregår på sygehuse. Samme tilgang bør der være til hjertepatienterne, samtidig med at hospitalerne på en eller anden måde sikrer sig, at de afleverer patienterne ordentligt til den praktiserende læge, mener Bo Christensen.

I henhold til behandlingsvejledningerne er det i dag den praktiserende læges ansvar at følge op og gennemføre årskontrol af hjertepatienter. Men et faktum er blot, at det ikke er altid, lægerne får det gjort. Derfor er det Bo Christensens personlige ønske, at lægernes it-system bygges op, så det er muligt, at det automatisk sender en reminder om, at det er tid til årskontrol.

”Der er ingen tvivl om, at vi som alment praktiserende læger har stor interesse i at hjælpe vores patienter med kroniske lidelser og sikre, at de får et godt liv. Spørgsmålet er altså bare, hvordan vi praktiserer det bedst og får det organiseret,” siger han.

Brug erfaringer fra diabetes og KOL

Bo Christensen noterer, at en systematisk opfølgning i øjeblikket er ved at blive gennemført for patienter med diabetes og KOL. Og de erfaringer, der samles her, kunne man måske bruge også i forhold til hjertepatienterne, mener han.

I overenskomsten mellem regionerne og PLO sidste år blev det skrevet ind, at en del af aktiviteten på sygehusambulatorier vedrørende patienter med KOL eller type 2-diabetes skal flyttes til almen praksis, hvilket vil sige, at den overvejende del af den almene behandling og opfølgning for de to patientgrupper nu bliver samlet i almen praksis. Denne opgaveflytning skal være implementeret inden sommeren 2020.

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter