Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Professors opråb: Perifer karsygdom skal ind under hjertepakken

Antallet af patienter med åreforkalkning er stærkt stigende. Men selvom tilstanden på sigt er lige så dødelig som kræft og hjertesygdom, bliver den gruppe patienter stærkt nedprioriteret, mener karkirurg og klinikchef på Rigshospitalet Henrik Sillesen.

“Det har store konsekvenser - både samfundsøkonomisk og i forhold til førlighed og dødelighed,” siger Henrik Sillesen, der mener, at den oversete patientgruppe burde være en del af hjertepakkeforløbene.

Får man en blodprop i hjertet, ryger man automatisk ind under et pakkeforløb, hvor der er en behandlingsgaranti med regler for, hvor hurtigt behandlingen skal foregå - en behandlingsgaranti som sygehusene skal overholde.

“Den slags er sygehusene derfor rustet til at håndtere, og der er et system med opfølgning - for hvis man ikke håndterer patienten så og så hurtigt, kan vi efterfølgende høre ministeren udtale sig om, at nu er eksempelvis Region Hovedstaden bagud igen,” siger Henrik Sillesen, klinikchef på Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet, og klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

“Men har du åreforkalkning i resten af kroppen, der kan munde ud i samme akutte tilstand som en blodprop i hjertet eller hjernen, så har vi slet ikke samme regler for, at patienten skal behandles inden for 14 dage, og der er ingen opfølgning på samme måde,” tilføjer Sillesen og understreger, at det har store konsekvenser for patienter med perifer karsygdom.

“Fordi der ikke er nogle specifikke pakkeforløb eller love for patienter med åreforkalkning, betyder det, at det er rigtig svært at få det prioriteret på sygehusene, hvis der ikke er midler nok - hvilket der jo ikke er efter mange års besparelser,” forklarer Sillesen og tilføjer, at sygehusene føler sig pisket til at prioritere de områder, der er pakkeforløb på - ellers får de en påtale fra ministeren.

“Derfor kommer sygehusene meget nemt til at fokusere på de områder og ikke rigtigt vil prioritere andet, for det har de ikke midler til.”

Men det er en fejl, mener Henrik Sillesen. For åreforkalkning i de perifere kar er en alvorlig tilstand.

“Vi har masser af tilstande inden for karkirurgi, hvor patienterne har brug for operation meget hurtigt, men ikke kan komme til, fordi der ikke er kapacitet til det.”

Sillesen nævner blandt andet, at folk med åreforkalkning derfor går rundt med kroniske smerter, fordi de har sår, der ikke vil hele, og hvor man ved en simpel operation hurtigt vil kunne få sårene til at hele og smerterne til at gå væk.

“Jeg ser patienter med åreforkalkning som en overset patientgruppe, fordi de egentlig har brug for langt hurtigere behandling, end de får, men fordi man ikke har lavet tilsvarende regler som for hjerte- og kræftpatienter, så må de vente op til 30 dage, som er den generelle behandlingsgarant, vi har,” siger han.

Ventetid øger komplikationer og koster samfundet

Perifer karsygdom er et af de patientområder, der stiger mest i Danmark lige nu fire-fem procent hvert eneste år. Årsagen skal findes i, at vi bliver ældre og ældre, og åreforkalkning er en af de følger, der er ved at bliver ældre og overleve andre sygdomme.

“Efter min mening er det systemet og lovgivningen, vi skal gå efter at ændre. Man har valgt at sige, at vi har nogle generelle regler, og så har vi nogle særlige områder, vi har valgt ud. I alt det her har man så valgt at springe nogle patienter over, selvom dødeligheden ofte er højere, end den er for hjertepatienter og apopleksi-patienter, og folk kan miste benet eller livet, hvis ikke de bliver opereret i tide,” udtaler Henrik Sillesen.

Og konsekvensen er tydelig:

“Patienterne venter for længe. Og det er der menneskelige lidelser forbundet med - og ultimativt, så er der nogen, der ikke bliver opereret i tide, bliver amputeret unødvendigt og risikerer blodprop i hjernen eller hjertet, fordi vi bruger gennemsnitligt ti dage på at operere folk i halspulsåren i stedet for en til tre dage, som de har brug for,” siger han og tilføjer, at konsekvensen yderligere er, at en udposning på hovedpulsåren kan sprænge i ventetiden.

Derudover er der det samfundsøkonomiske aspekt, som Henrik Sillesen også mener bør være et vigtigt argument i håbet om at få bedre behandlingsvilkår inden for åreforkalkning.

“Jo længere man venter med at operere patienter med perifer karsygdom, des mere komplekse bliver operationerne, og des flere patienter får komplikationer,” siger han og understreger, at flere komplikationer gør operationsresultaterne dårligere, og indlæggelserne bliver både længere og meget dyrere.

Derfor er Sillesens opråb, at så længe der findes pakker, så bør patienter med åreforkalkning generelt ind under et pakkeforløb.

“Dødelighed for vores patienter er gennemsnitligt højere end for hjerte- og kræftpatienter. Det er derfor ikke banale sygdomme, jeg snakker om. Åreforkalkning er en alvorlig lidelse, som skal inkluderes i hjertepakken,” konkluderer Henrik Sillesen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter