Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Øget risiko for blodpropper i månederne før kræftdiagnose

En blodprop i hjertet eller i hjernen kan være et tidligt tegn på kræft. Et nyt studie viser, at risikoen for en sådan hændelse er øget med 70 procent i året op til en kræftdiagnose. Og den øgede risiko begynder fem måneder før diagnosen og er størst måneden før. 

I det hidtil største studie af sin slags fulgte amerikanske forskere et stort antal patienter, der i perioden 2005-2013 fik stillet en kræftdiagnose, matchede dem med lige så mange uden kræft og så derefter på, hvor mange af dem, der i året før kræftdiagnosen havde fået en blodprop i hjertet eller hjernen.

Resultatet i de første syv måneder viste ingen forskel. Men derefter steg risikoen blandt dem, der senere blev diagnosticeret med kræft. Og en måned før diagnosticeringen havde dem, der udviklede kræft en mere end fem gange så stor risiko for hjerteanfald eller slagtilfælde end dem, der ikke gjorde. Den højeste risiko viste sig hos dem, der fik lunge- eller tarmkræft. Men også folk med fremskreden kræft er i høj risiko. Og hjertetilfælde viste sig en anelse mere almindeligt end blodprop i hjernen.

”Resultaterne tyder på, at kræftceller tidligt, inden diagnosen kan stilles, går ind og forstyrrer kroppens blodforsyning og skaber propper, der fører til kardiovaskulære hændelser,” siger studiets førsteforfatter Babak Navi fra NewYork-Presbyterian/Weill Cornell Medical Center.

Studiet er foretaget på mennesker over 67. Og om resultaterne også gælder folk under den alder, fremgår ikke.

Kan overveje ekstra kræftscreening

På baggrund af studiets resultater, der viser, at kræft kan være en risikofaktor for blodpropper, anbefaler forskerne, at patienter, der får blodprop i hjerte eller hjerne, sikrer, at de er opdaterede ift. screening for kræftsygdomme, såsom mammografi og koloskopi.

"Hvis nogen får et hjerteanfald eller slagtilfælde, og der er tegn som for eksempel uforklarligt vægttab eller anæmi, bør lægerne være opmærksomme og overveje kræftscreening,” siger Babak Navi.

Han og de øvrige forskere bag studiet har nu planer om yderligere forskning for at få en bedre forståelse af, hvilke markører, der kan spore kræft hos folk, der har fået blodpropper. Og de vil også se på, hvad brugen af ​​CT-scanning eller andre kræftscreeningsværktøjer kan gøre for disse patienter, især for dem, hvis slagtilfælde eller hjerteanfald er uforklarlige. Babak Navi peger endelig på behovet for yderligere undersøgelser af, hvad den præcise årsag til arteriel tromboembolisme er hos patienter med kræft, så man kan blive bedre til at forebygge og behandle disse hændelser.

Stadig mere evidens for kropsterapi

Flere studier har de senere år set på, hvordan mennesker med psykiske lidelser også har fysiske udfordringer, og hvad det er for kropslige problemer, der er knyttet til de forskellige psykiatriske sygdomme.

Overlæge: Kropsterapien virker på flere sygdomssymptomer

På Psykiatrisk afdeling Middelfart bruger behandlingsansvarlig overlæge Lykke Storgaard fra lokalpsykiatrien ofte kropsterapi til sine patienter. Især dem med angst eller depression. For hun ved, det virker.

Spilafhængighed kan fjernes med kognitiv terapi

Afhængighed af computerspil og andet på internettet giver anledning til stadig større bekymring for den mentale sundhed hos især de yngre befolkningsgrupper, og især blandt mænd.

Terapeuter: Kropsterapi skal ind i psykiatriske guidelines

Tiden er nu kommet til, at kropsterapi hentes ud af sin lille boble og spredes for alle vinde. Det mener i hvert fald Lone Katballe, ledende fysioterapeut på Psykiatrisk Afdeling Middelfart, og med hende også Danske Fysioterapeuter, som i høringssvar til kliniske retningslinjer for behandling af psykiske lidelser ofte anbefaler at medtage kropsterapi.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter