Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Blodtryksbehandling sænker demensrisiko

Stadig flere studier bekræfter behovet for at være opmærksom på forhøjet blodtryk – ikke alene i forhold til udvikling af hjertekarsygdom, men også demens og andre lidelser.

Samtidig kommer der flere studier, der viser, at denne opmærksomhed ikke er tilstrækkelig over for den aldrende del af befolkningen, men også kan være afgørende for yngre mennesker.

I et nyt tysk studie har forskere med data fra fire studier fulgt 423 sunde mennesker i alderen 19-40 år. Og her viste der sig en klar sammenhæng mellem forhøjet blodtryk og reduktion af den grå substans flere steder i hjernen. Virkningen var tydelig selv blandt dem med næsten normalt blodtryk.

”Et blodtryk på 130 hos yngre mennesker er ikke nødvendigvis godartet. Forhøjet blodtryk ser ud til at være en gradvis forandring, som sandsynligvis sker livet igennem og ender der, hvor folk får en blodprop i hjernen eller demens,” siger studiets førsteforfatter H. Lina Schaare fra Max Planck Instituttet i Leipzig i Tyskland.

Seks gange øget risiko

Et andet nyt studie ser på sammenhængen mellem forhøjet blodtryk og udvikling af demens og går lidt mere ned de præcise årsager hertil. Her konkluderer forskerne, at det kan være tegn på begyndende demens, hvis man hos mennesker med hypertension ser en kognitiv svækkelse som følge af skader i hjernens små blodkar. Specielt fandt forskerne, at patienter med forandringer i det, der kaldes periventrikulær hvid substans, havde en seks gange øget risiko for kognitiv svækkelse.           

I studiet fulgte forskerne 345 mennesker over 60 år, som havde forhøjet blodtryk og fik blodtrykssænkende medicin. De fik scannet deres hjerne, testet deres kognitive funktioner og blev fulgt i fire år. Deres gennemsnitlige blodtryk under opfølgningen var 144,5/76,5 mmHg.

Lidt under ti procent af patienterne udviklede i perioden en mild kognitiv svækkelse, som kan øge risikoen for demens. Og der sås også en forbindelse mellem ændringer i den periventrikulære del af hvide substans og kognitiv svækkelse, hvilket medførte en seks gange øget risiko for udvikling af demens. 

Behov for øget opmærksomhed på forhøjet blodtryk

Forskerne bag dette studie peger på, at der er behov for flere undersøgelser for bedre at forstå, hvordan ændringer i den periventrikulære hvide substans udløser kognitiv svækkelse. Men de understreger også vigtigheden af tidligt at være opmærksom på forhøjet blodtryk, fordi det ubehandlet langsomt kan føre til demens.

”I hjernen finder der en høj blodgennemstrømning sted, og den er derfor sårbar over for vedvarende højt blodtryk. Det kan udvikle sig stille eller kun med milde symptomer. Men det betyder ikke, at konsekvenserne ikke kan være alvorlige. Højt blodtryk og dets følger er 'skjulte' sygdomme, der har tendens til at udvikle sig, hvis det ikke behandles rigtigt,” siger studiets førsteforfatter Joan Jiménez Balado fra Hospital Vall d'Hebron i Barcelona, ​​Spanien.

Resultaterne af studiet supplerer dem fra et nyligt delstudie af SPRINT, som viste, at effektiv behandling af forhøjet blodtryk kan reducere risikoen for at udvikle skader i hjernen og dermed forhindre en nedsat hjernefunktion. Alt i alt tyder meget således på, at ud over de fordele, som blodtrykssænkende behandling har ift. at reducere hjertekarsygdomme, slagtilfælde og for tidlig død, kan behandling af blodtryk også reducere risikoen for at udvikle demens.

Skarp kritik: Derfor stiger forbruget af ICS trods anbefalinger

I Region Hovedstadens primære sektor er det samlede forbrug af inhalationssteroider til patienter med KOL steget to procent fra 2017 til 2018. Det er sket på trods af, at Sundhedsstyrelsen med den Nationale Rekommandationsliste (NRL) i 2017 anbefalede sundhedspersonalet at bruge mindre ICS til denne patientgruppe.

Ekspert om mulige besparelser: Vi bør se på ICS/LABA-forbruget

Indsatser for Rationel Farmakologi (IRF) i Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at sundhedsvæsenet potentielt kan spare op mod 13 millioner kroner, såfremt patienter med KOL skifter brugen af tiotropiumbromid fra Boehringer Ingelheims Spiriva ud med Tevas Braltus.

Professor vil debattere om røntgen skal udfases ved lungekræftdiagnostik

Er det på tide at udfase røntgenbillede som diagnostisk hjælpemiddel, når der er mistanke om lungekræft? Det spørgsmål stiller fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse professor Frede Olesen i et oplæg på et debatarrangement om det multidisciplinære samarbejde omkring lungekræft på Vejle Sygehus den 29. april.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter