Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Nyt EKG giver mere præcise diagnoser

På et almindeligt EKG kan det være svært at skelne mellem åreforsnævringer omkring hjertet og dyssynkroni i hjertets muskler. Men nu har forskere fra Aalborg Universitet videreudviklet på EKG’et og opfundet en metode, der kan give lægerne et meget mere præcist billede af hjertet.

På den måde kan de diagnosticere patienter med hjertesvigt meget mere præcist, hvorved kostbare og livstruende fejlbehandlinger kan undgås.

Normalt behandles dyssynkroni med indoperation af en pacemaker, mens åreforsnævringer behandles med en bypass. Og får man ikke stillet den rette diagnose, kan følgerne blive fatale.

”Hvis man indopererer en pacemaker i en patient med åreforsnævring, har det absolut ingen effekt. Tværtimod. En pacemaker kan i nogle tilfælde forværre tilstanden, fordi man helt har overset, at det var en anden type behandling, der var nødvendig. Det kan have alvorlige konsekvenser for patienten,” forklarer lektor Claus Graff fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

Et detaljeret kort over hjertets rytme

Han står sammen med lektor Jacob Melgaard og professor Johannes Jan Struijk bag udviklingen af den nye type software til hjertelægerne. Programmet bruger data fra almindelige EKG-målinger, men behandler dem på en ny og mere grundig måde, så man får et meget mere nøjagtigt billede af hjertefunktionen og derved tydeligt kan skelne mellem forsnævringer i blodårerne omkring hjertet og dyssynkron hjertemuskulatur.

”Vi bruger avancerede beregninger til at få virtuel information fra mange flere målepunkter, så vi kan sammensætte et meget detaljeret kort over hjertets sammentrækninger. På den måde kan vi tydeligt se, om hjerteproblemer skyldes dyssynkroni eller åreforsnævring og sætte ind med den rigtige behandling med det samme. Det betyder, at vi ikke spilder tiden med at fejlbehandle patienter, der har brug for eksempelvis en ballonudvidelse af kranspulsåren i stedet,” forklarer Jacob Melgaard. 

Mere nøjagtige pacemakere

De tre forskeres opfindelse er ikke kun et stort skridt fremad i forhold til at diagnosticere og vurdere, hvem der kan have fordel af hvilken behandling, men kan også bruges til langt mere nøjagtigt at visualisere hjertets aktiveringsmønster. Det giver mulighed for i fremtiden også at kunne indstille pacemakere endnu bedre, til glæde for patienterne.

Kardiologer verden over har længe været klar over begrænsningerne ved den traditionelle måde at fortolke et EKG på hos patienter med hjertesvigt, og de tre forskeres opfindelse har derfor allerede vakt opsigt i udlandet. Den er netop blevet præmieret af The International Society for Computerized Electrocardiology i USA. Samtidig er den nu ved at blive valideret af forskere og hjertelæger på Universitetshospitalet i Aalborg, Aarhus Universitetshospital i Skejby, Rigshospitalet i København og Duke University Medical Center i North Carolina, USA.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter