Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Hjertesvigt koster allerede dyrt to år før diagnose

ESC: Hjerteinsufficiens (HF) er både en stor byrde for den enkelte og for samfundet - ikke bare efter diagnosen men også i de to foregående år.

Det viser en dansk registerundersøgelse fra Rigshospitalet (lavet i samarbejde med Vive), der mandag blev præsenteret (Se poster og abstrakt her) af forskningsassistent Johan Skov Bundgaard, kardiologisk afdeling, Rigshospitalet, ved en såkaldt modereret poster på den europæiske hjertekongres, ESC, i Paris.

Formålet med studiet var at undersøge den økonomiske byrde, der tilskrives direkte og indirekte omkostninger for patienter med HF før, på og efter diagnosetidspunktet.

Ved hjælp af danske landsdækkende registre identificerede forskerne alle patienter over 18 år med en førstegangs-diagnose af HF fra 1998-2016 og matchede dem 1:1 med en kontrolgruppe fra baggrundspopulationen på alder, køn, ægteskabelig status og uddannelsesniveau.

Den økonomiske analyse af de samlede omkostninger efter diagnosen var baseret på direkte omkostninger inklusive hospitalisering, procedurer, medicin og indirekte omkostninger inklusive social velfærd og mistet produktivitet for at estimere de årlige omkostninger for HF.

Studiet inkluderede i alt 176.067 HF-patienter med en medianalder på 76 år, hvoraf 55 procent var mænd. Patienter med HF medførte i gennemsnit årlige omkostninger på 128.000 kr (€ 17.039) opdelt i samlede årlige direkte omkostninger på små 90.000 kr. (11.926 €) og indirekte omkostninger på godt 38.000 kr. (€ 5.113), der toppede ved diagnoseåret. I kontrolgruppen var de samlede udgifter små 45.000 kr. (€ 5.936), hvoraf størstedelen kunne tilskrives indlæggelser.

Totale direkte sundhedsudgifter for patienter med hjertesvigt før og efter diagnosetidspunktet.

De samlede årlige nettomkostninger inklusive sociale omkostninger efter starten af HF var små 90.000 kr. (€ 11.957) højere hos patienter med HF sammenlignet med kontroller, og de økonomiske konsekvenser steg markant to år før diagnosen af ​​HF, fortalte Johan Skov Bundgaard. 

Han præsenterede (Abstrakt og poster P3813) dernæst endnu en undersøgelse - denne gang om de økonomiske uligheder ved HF - en undersøgelse, som han fortæller nærmere om i nedenstående video (på engelsk): 

Søvnapnø: Dagstræthed er en svær størrelse

Mange patienter i behandling for obstruktiv søvnapnø føler sig stadig trætte og uoplagte i dagtimerne trods behandlingen. Men patienternes træthed er ofte summen af mange faktorer, og det kræver en stor indsats af patienterne selv at mindske trætheden.

Steroidfrygt hos forældre kan forværre AD hos deres børn

Forældres frygt for steroidbehandling er forbundet med alvorligere sygdomsforløb hos børn med AD. Frygten er størst hos patienter med lav uddannelse, og praktiserende læger og apotekere er desuden også mere skeptiske over for steroider end dermatologer.

Professor om ny medicin: Helt utrolig spændende udvikling

Speciallægerne venter med spænding på fremtidens næste biologiske behandlingsmuligheder. Med præparater, der formentlig kan gribe type-2 inflammation lige under epitelet, inden inflammationen når at ødelægge og aktivere de vigtige celler ved type-2-sygdomme, kan man nemlig behandle endnu tidligere og mere effektivt.

Hyperhidrose er en overset sygdom med gode behandlingsmuligheder

Der findes gode behandlingsmuligheder mod overdreven svedproduktion, men alt for mange er for tilbageholdende med at søge behandling, mener læge Charlotte Näslund Koch om lidelsen, som op mod 300.000 danskere lider af.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter