Nu skal lungemedicinerne danse med dermatologerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Opråb fra overlæge: Hjertesvigt skal sidestilles med kræft

Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.

Det er overlæge og ph.d. Morten Schou fra Hjertemedicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, som peger på, at sundhedsvæsnet i dag ikke tager godt nok hånd om patienter med hjertesvigt, og mener, at det er på høje tid at gøre noget.

”Det er vigtigt, at både praktiserende læger, hjertelæger og alle andre rundt om i landet begynder at betragte hjertesvigt som en sygdom, der kræver hurtig udredning på linje med KOL og cancer. Det sker ikke i dag, selv om vi længe har arbejdet for det,” siger han.

Det halter to steder

Morten Schou har netop været med til at opdatere Region Hovedstadens forløbsprogram for mennesker med hjertesvigt, som han håber også kan medvirke til at løse de problemer, han registrerer. Konkret ser han dem især på to områder.

”Vi er gode til at skrue behandlingen på plads, lige når de får sygdommen. Men der, hvor vi kan optimere forløbet er i samarbejde med almen praksis. Alt for få patienter bliver sendt retur til hjertesvigtklinikken. Som regel fordi deres symptomforværring ikke bliver opdaget. Desuden halter det på akutmodtagelserne, hvor patienterne meget ofte genindlægges, men udskrives for hurtigt, så vi ikke når at give dem den rigtige vanddrivende behandling og starte dem op i den nyeste og bedste behandling,” påpeger han.

I Region Hovedstadens nye opdaterede forløbsprogram for mennesker med hjertesvigt anbefales de praktiserende læger ved hver eneste årskontrol af patienterne at tage blodprøven NT-proBNP.

”Det er helt afgørende at få taget den blodprøve. For er den forhøjet, skal lægen med det samme sende patienten retur til hjertesvigtklinikken, hvor kardiologerne så kan regulere den medicinske behandling,” siger Morten Schou. 

Alvorlige konsekvenser for patienterne

Når han mener, at tiden i den grad er til at øge fokus på hjertesvigtpatienterne, er det også, fordi der faktisk længe har været gode muligheder for at behandle dem. Muligheder, som slet ikke udnyttes nok. På markedet findes lægemidlet Entresto – som ifølge overlægen bruges alt for lidt – og snart godkendes formentlig også SGLT2-hæmmeren Forxiga til behandling af hjertesvigtpatienter.

Blandt kardiologer er der en følelse af, at almen praksis har mere fokus på kræft og KOL end på hjertesvigt, og at patienterne først henvises til hjertesvigtklinikkerne efter længerevarende perioder med symptomer, eller når de bliver indlagt. Men den rette medicinske behandling giver statistisk set patienterne flere ekstra leveår. Og det er for Morten Schou klart, at manglende og for sen behandling for patienterne betyder reduceret livslængde, reduceret livskvalitet og flere hospitalsindlæggelser.

Han tilføjer, at kardiologerne også må gribe i egen barm og erkende, at de ikke har været gode nok til at råbe befolkning og læger op om vigtigheden af at se hjertesvigt som en diagnose, der kræver hurtig handling – bl.a. i form af en tidlig ultralydscanning.

”Noget af forklaringen ligger nok også i, at vi alle – både befolkning og læger – på forhånd har en stor bekymring for dem, der får kræft, fordi vi alle kender et ungt menneske, der har fået diagnosen. Men hjertesvigt har vi ikke på samme måde på lystavlen, fordi vi ikke kender et ungt menneske, der har fået den diagnose. Her er det jo primært ældre mennesker, der rammes, hvorfor vi ikke ser samme alertness blandt læger og befolkning her,” mener Morten Schou.

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter