Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Langt flere patienter kan i fremtiden tilbydes nye hjerteklapper

Patienter, som ville have gavn af en ny hjerteklap, men som enten er forsnævrede i årerne ved lysken eller som ikke kan tåle en åben operation i fuld bedøvelse, har hidtil ikke kunne få et tilbud om ny hjerteklap - men det kan de nu, fortæller overlæge på Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, Christian Juhl Terkelsen.

”Vi kan nu på Aarhus Universitetshospital, som et af ganske få steder i verden, indoperere en kunstig hjerteklap via armhulen i lokal bedøvelse. Det er kun en af flere nye adgangsveje, som de seneste år har muliggjort, at endnu flere patienter kan behandles,” siger han.

Et stigende antal patienter, som ikke tidligere havde mulighed for at få udskiftet en hjerteklap, bliver i dag opereret ved skånsom kirurgi.  Og perspektiverne er store, fastslår Christian Juhl Terkelsen: Fremover vil endnu flere patienter kunne komme i betragtning til operation på grund af bedre udstyr og hastig udvikling i operationsteknikkerne. Senest er man på Aarhus Universitetshospital begyndt at tilbyde behandling gennem armhulen i lokalbedøvelse.

Ifølge Christian Juhl Terkelsen, bliver metoderne til behandling af hjerteklapsygdom hele tiden udviklet yderligere – og det går stærkt:

"I dag kan vi langt mere end vi kunne for fem år siden. Udstyret bliver bedre og bedre – og vi bliver stadig bedre til at finde nye adgangsveje, når vi skal skifte en hjerteklap. Vi kan gå gennem lysken, gå via en åre under kravebenet, via hjertespidsen, via en vene i lysken og krydse over til arterien under nyreniveau - ligesom vi nu altså også er i stand til at få adgang gennem armhulen.” Det betyder helt konkret, at flere patienter end tidligere kan behandles og dermed får gevinst i form af både øget livskvalitet og forlænget levetid.

En individuel vurdering

Ud over at give patienterne øget livskvalitet og forlænget levetid, giver behandling med stentklapper også god mening set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, pointerer Christian Juhl Terkelsen: 

”Hvis en patient ikke kan komme i betragtning til hverken åben operation eller til operation gennem lysken, vil de ofte være plaget af symptomer fra den forsnævrede hjerteklap. Det kan betyde, at de bliver indlagt med vand på lungerne igen og igen, eller at deres funktionsniveau falder så meget, at de har brug for ekstra hjælp i hjemmet, eller måske ikke kan være i eget hjem. Det bliver dyrt i længden. Også derfor giver det rigtig god mening, at vi nu kan tilbyde de patienter en anden og mere skånsom form for kirurgi.” Der foregår naturligvis en vurdering i hver enkelt patients tilfælde, understreger Christian Juhl Terkelsen:

”Vi tager selvfølgelig ikke svært demente eller kræftsyge patienter med kort levetid i betragtning. Men hvis patienten er åndsfrisk, og vi tror på, at vedkommende kan leve minimum fem-seks år, så giver vi dem tilbuddet om en ny kunstig hjerteklap. Alternativet er, at borgerene skal have konstant hjælp i hjemmet og indlægges flere gange på sygehuset.”

Selve behandlingen, hvor man udskifter en hjerteklap, bliver ved med at udvikle sig yderligere, understreger Christian Juhl Terkelsen:

”I dag kan det udelukkende lade sig gøre at udskifte én hjerteklap – aortaklappen. Men indenfor de næste fem-ti år vil det utvivlsomt også blive rutinemæssigt at behandle de andre tre hjerteklapper ved minimal, invasiv kirurgi. I nogle tilfælde bliver der tale om at indsætte nye klapper - i andre at reparere de defekte klapper.  Det vil på sigt give endnu flere patienter mulighed for at blive opereret – patienter, som vel og mærke i dag ikke har noget behandlingstilbud.” 

 

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter