Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Det mener Hjerteforeningen, som også beklager, at de nødvendige data mangler.

”Der er flere udfordringer her. Men den største er, at vi ikke ved, om alle disse programmer og vejledninger med anbefalinger til den bedste behandling af patienterne bliver omsat til hverdag, og at der ikke bliver fulgt op på, om anbefalingerne virker,” siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

 Manglende data

Hun påpeger et tilhørende problem, som er, at vi i Danmark helt generelt mangler troværdige data på rigtig mange områder. Både i forhold til overvågning af behandlingsgaranti, udredningsgaranti, kapacitetsudnyttelse, ventetid og kvalitet. Hertil kommer, at der er noget, som vi slet ikke monitorerer.

”Det er et overraskende stort problem, at vi her i landet ikke har en systematisk dataopsamling,” som hun siger.

For at imødekomme udfordringerne – at få indsamlet de nødvendige data og monitoreret om anbefalingerne følges og duer – appellerer hun til dem, der i sidste ende har ansvaret for sundhedsvæsnet. For ”er man politiker og med til at afsætte penge til sygdomsindsatser, ligger det snublende nært, at man også forholder sig til, at man får det, man forventer for pengene."

Anne Kaltoft er bekendt med, at flere programmer og vejledninger er af ældre dato. Men det er et underordnet problem i forhold de andre, mener hun. For har du en opdateret vejledning, som ikke er implementeret, og du ikke følger den, er det jo lige meget, hvor gammel den er, som hun siger.

Væk med forskelsbehandling

Endnu en udfordring er, at der også findes retningslinjer og anbefalinger, som betyder, at patienter kan opleve forskel i behandlingen, alt efter hvor i landet de bor. Og det får Anne Kaltoft til at sige:

”Vi bør i Danmark have en fælles national standard for, hvordan en given sygdoms behandlingsforløb skal være, uanset om det er i hospitalsregi, går på tværs af sektorer, kun foregår i almen praksis eller kun i kommunalt regi. Og sådan en national standard skal selvfølgelig være den fagligt bedste, bygge på den nyeste viden og kunne monitoreres.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter