Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

”Vi arbejder i et travlt arbejdsmiljø, hvor der kan mangle tid - og det betyder, at oplæring og supervision kan være en mangelvare. Traditionelt har læger lært nye procedurer, mens de udførte dem første gang eller før de mestrede teknikken, for eksempel optagelse af EKG og blodprøvetagning,” fortæller Juliane Theilade, som er overlæge i kardiologi på Gentofte-Herlev Hospital.

Hun og hendes kollegaer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse med en endelig eksamen eller afsluttende test, som i første omgang skal stile mod at kvalificere kardiologer indenfor arvelige hjertesygdomme.

Ingen yderligere krav om specialisering

Juliane Theilade kan dog godt forestille sig, at ekspertuddannelsen senere blive udbredt til andre specialer og andre dele af sundhedsvæsenet:

”Der er flere grunde til at ønske sig en mere generel og klar afgrænsning af nødvendige kompetencer hos læger som varetager subspecialiserede funktioner. Speciallægeuddannelsen i de medicinske specialer reguleres af Sundhedsstyrelsen, men derudover er der ikke yderligere krav fra myndighederne om, at vi specialiserer os. Vi ønsker dog naturligvis inden for vores fag at agere så professionelt som muligt - og at patienterne modtager den bedst mulige behandling. Det påvirker os selvfølgelig også, at vi de senere år har oplevet en lidt mere aktiv indsats fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som også medvirker til vores ønske om, at kompetencer defineres og optrænes på mere systematisk vis.” 

Andre formål med uddannelsen er at skabe ensartethed i behandlingen på tværs af landet, ligesom en opkvalificering af kompetencer vil kunne indgå i eventuelle lønforhandlinger, tilføjer Juliane Theilade.

Vi arbejder på at udbrede ideen


I øjeblikket er der tale om et frivilligt projekt, hvor man har nedfældet faglige holdninger til, hvordan en ekspertuddannelse kunne tilrettelægges. Næste skridt vil være at række ud til de forskellige samarbejdende specialer - for eksempel klinisk genetik og pædiatri - og til Sundhedsstyrelsen for at forhøre sig, om det er en ide, som de ønsker at støtte på et mere overordnet plan, forklarer Juiane Theilade:

”Der er ikke givet håndslag på noget som helst på nuværende tidspunkt, men vi arbejder på at udbrede ideen, og jeg ved, at der er et lignende initiativ i gang inden for medfødte hjertesygdomme. Nu ligger der som udgangspunkt et papir med forslag til, hvordan man kunne gøre, men det store arbejde vil blive, at få det gennemført i praksis ude i den kliniske hverdag, hvor supervisionen og evalueringen skal foregå.”

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter