Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



Nyt studie kortlægger om hjerteløbere øger overlevelsen ved hjertestop

I Danmark løber vi stærkt for at redde hinandens liv ved akut hjertestop. Hjerteløberne bliver flere og flere, og også derfor er vi internationalt med i front, når det handler om at skabe rammerne for en tidlig og hurtig indsats ved hjertestop. Nu skal et studie måle, hvornår hjerteløberne har størst effekt på overlevelsen.

Tidligere var det kun 20 procent af danskerne, som følte sig trygge ved at træde til ved et hjertestop og som vidste, hvordan man skulle give hjertelunge-redning. I dag er det tal oppe på 75 procent. Samtidig kommer flere og flere hjertestartere i brug inden ambulance-ankomst. Dette skyldes både det høje antal hjertestartere, som er spredt ud over hele landet, og at de siden 2010 har været tilkoblet landets alarmcentraler. Men det skyldes også projektet Tryg Fonden Hjerteløber - som i dag er etableret i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjylland – og har det formål, at flere danskere skal overleve et hjertestop. Forskere fra Region Hovedstadens Akutberedskab og Københavns Universitet undersøger nu i et randomiseret studie i Region Hovedstaden, om Hjerteløbernes indsats har en reel effekt på overlevelsen og hvordan de mange frivillige hjerteløbere bedst muligt kan bidrage til forbedret overlevelse fremadrettet ved akut hjertestop.

Internationalt er Danmark – sammen med lande som Holland, USA, England og Sverige - med fremme i førerfeltet, når det handler om at etablere systemer, som potentielt kan øge overlevelsen ved hjertestop. Man ved, at tidlig hjælp i form af hjertelunge-redning og brug af hjertestarter, er helt afgørende for overlevelsen. Men spørgsmålet er, om Hjerteløberne så også når frem så tilstrækkeligt hurtigt, at de rent faktisk er i stand til at yde hjælp i de kritiske og kostbare minutter, inden ambulancen når frem og deres indsats dermed direkte kan måles på overlevelsen.

Noget af det vi skal undersøge er derfor, om Hjerteløberne når tilstrækkeligt hurtigt frem i forhold til akutberedskabet. Vi ved, at cirka 40 procent af hjerteløberne i Region Hovedstaden når frem til hjertestoppet før ambulancen, og ofte når de også at påbegynde både hjertelunge-redning og at tage en hjertestarter i brug. Vi ved også, at ganske få minutter kan være kritiske ved et hjertestop, men det er dog tvivlsomt om eksempelvis 30 sekunders indsats før ambulanceankomst gør en reel forskel på overlevelsen. Vi skal altså blive klogere på, i hvilke situationer Hjerteløberne øger overlevelsen og i hvilke situationer de ikke påvirker overlevelsen - og så bruge denne viden, så vi fremadrettet kan organisere Hjerteløber-ordningen bedst muligt,” forklarer Frederik Folke som er overlæge og forskningsansvarlig.

Ifølge Frederik Folke, så vil det såfremt at det kan dokumenteres, at frivillige hjerteløbere som et supplement til det eksisterende akutberedskab kan øge overlevelsen, betyde et øget fokus på brugen af hjerteløbere i alle landets regioner, og dermed vil flere borgere potentielt set overleve efter hjertestop udenfor et hospital. Både i Danmark men også internationalt.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter