For sent, Anne Kaltoft

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



Unik langtidsundersøgelse: Patienter med atrieflimren lever længere

Nye internationale forskningsresultater viser, at atrieflimren i dag forkorter en patients liv med to år. Resultaterne viser også, at der er sket et fald i dødelighed i forhold til 1970’erne og 80'erne, hvor sygdommen forkortede livet med tre år.

De nye internationale forskningsresultater inden for atrieflimren er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidskrift The BMJ. Resultaterne er unikke, fordi de er baseret på data, der strækker sig over en lang periode helt tilbage fra 1972. Data fra den store undersøgelse viser et fald i dødeligheden blandt patienter, der får sygdommen atrieflimren: I dag forkorter atrieflimren en patients liv med gennemsnitligt to år sammenlignet med den almene befolkning. Det er et fremskridt i forhold til tidligere, hvor sygdommen forkortede livet med tre år.

Forsker og læge, Nicklas Vinter, som er ansat i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg og Aarhus Universitet står i spidsen for det nye forskningsprojekt, som er et samarbejde med førende internationale forskere fra det prestigefyldte Boston University i USA. Han fortæller, at prognosen for patienter med atrieflimren er forbedret over tid, men at atrieflimren stadig er forbundet med et tab i forventet levealder sammenlignet med personer uden atrieflimren

”Flimren i hjertets forkamre er en folkesygdom, som 130.000 danskere i dag lever med, og flere end 20.000 danskere får diagnosen hvert år. Det er en alvorlig og kompleks sygdom, men vi bliver heldigvis hele tiden bedre og bedre til at opdage og behandle den, så patienterne kan leve et godt liv på trods af sygdommen.” 

42 års data fra flere generationer

Forskerne har analyseret data fra det amerikanske studie – Framingham Heart Study – der er en undersøgelse af hjertekarsygdomme, som begyndte tilbage i 1948 og fortsat kører i dag. Her er data fra flere generationer samlet - og derfor har det været muligt at sammenligne patienter med atrieflimren fra en periode, der strækker sig over fire årtier.

”Der er tale om en af verdens længst løbende sundhedsundersøgelser på hjertekar-området, og det har været helt unikt at kunne studere sygdommens udvikling over så lang en årrække,” fortæller Nicklas Vinter.

Baggrunden for forskernes analyse var sundhedsdata fra flere end 10.000 deltagere fra tre epoker i perioden 1972 til 2015. I den første periode (1972-1985) levede en patient med atrieflimren i gennemsnit 2,9 færre år end en person uden atrieflimren. I den anden periode (1986-2000) blev kløften reduceret til 2,1 år, og i den tredje periode (2001-2015) var den 2,0 år.

Sekundære fund

Den primære analyse blev foretaget med udgangspunkt i alle tilfælde af død, fortæller Nicklas Vinter, men undersøgelsen tilvejebragte også sekundære fund:

”Den specifikke dødsårsag – hjertekar-død eller ikke-hjertekar-død blev undersøgt for alle tre perioder. Her fandt vi, at personer med atrieflimren har betydelig risiko for hjertekar-død og risikoen så ud til at være konstant høj gennem de tre tidsperioder. For gruppen, som ikke døde på grund af en hjertekar-lidelse, var risikoen også høj, men dog faldende over de tre tidsperioder.” Prognosen forbedres altså yderligere for de patienter, som ikke døde af kardiovaskulære årsager, og ifølge Nicklas Vinter var det en overraskelse for forskerne. Men de kender ikke forklaringen og kan kun spekulere i årsagerne hertil:

”Befolknings-demografien ændrer sig. Vi lever længere end tidligere og der kan komme flere sygdomme til gennem livet og en stor byrde af komorbiditeter kan være svær at behandle.”

Næste skridt

Forskerne bag undersøgelsen har flere projekter i støbeskeen, fortæller Nicklas Vinther:

”Vi er eksempelvis specifikt interesserede i dødsårsager: Hvad dør patienterne af, og hvordan har det ændret sig over årene. Vi ved, at hjertesvigt er den hyppigste dødsårsag efter atrieflimren på nuværende tidspunkt. Om død grundet hjertesvigt er for opadgående eller for nedadgående over tid, ved vi dog ikke, men det er noget af det, som vi vil kigge nærmere på i kommende studier.”

Af hele mit hjerte håber jeg, at vi kan mødes live næste år

EASD: Tina Vilsbøll, professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen, er altid nærmest hyperaktiv på EASD, og hun er også her, der og alle vegne på den virtuelle kongres. Men hun har ikke samme begejstring, som hun plejer:

Dansk studie: Metformin virker via tarmen

EASD: Det har været en gåde hvordan det over 70 år gamle middel metformin egentlig opnår sin blodsukkerreducerende effekt, men nu giver ny forskning fra Steno Diabetes Center i Aarhus måske svaret.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter