For sent, Anne Kaltoft

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



Nyudnævnt professor: Vi skal øge screening for svær hjertesvigt

Et nyt professorat skal være med til at sikre, at der kommer mere fokus på at screene, diagnosticere og behandle de patienter, som lider af svær hjertesvigt.

Med en bevilling på 9,7 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden skal overlæge på Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet Finn Gustafsson de næste fem år forske i, hvordan man hjælper de sygeste hjertesvigts-patienter.

”Når jeg behandler patienter med svær hjertesvigt i det daglige, kan jeg se, at vi kan gøre meget mere for dem, hvis vi opdager sygdommen tidligere og bliver klogere på, hvilken behandling der virker, og hvordan vi kan lindre deres symptomer,” siger Finn Gustafsson, som tilføjer, at en af de store udfordringer i behandlingen af patienter med hjertesvigt er, at flere af de patienter, som er i behandling, så at sige går rundt med en uopdaget svær grad af behandlingssvigt.

I et tidligere studie publiceret i European Journal of Heart Failure – Screening for heart transplantation and left ventricular assist system: results from screening for advanced failure treatment – har Finn Gustafsson sammen med europæiske kollegaer set nærmere på i alt 1722 patienter i behandling for nedsat pumpefunktion på forskellige universitetsklinikker:

”Det viste sig, at omkring 100 af de patienter gik rundt med en udiagnosticeret sværere grad af hjertesvigt, og mere end en fjerdele af dem burde have været tilbudt en hjertetransplantation eller et mekanisk hjerte. Det betyder altså, at selv om patienterne bliver fulgt på hjerteklinikker, så kan de godt gå rundt med en uopdaget og ubehandlet svær grad af sygdommen. At opdage de patienter på et tidligere tidspunkt i deres forløb vil kunne sikre de patienter en bedre behandling og formentlig også længere levetid.”

Screening skal hjælpe med at opdage patienterne tidligt

I professoratet vil Finn Gustafsson derfor sammen med kollegaer i Region Hovedstaden screene langt flere patienter, end man har gjort hidtil:

”Målet er at opdage patienterne tidligere i deres forløb. 25 procent indlægges først hos os, når de er meget dårlige, og når nyrerne har taget skade, eller det er for sent at give dem en hjertetransplantation, en avanceret pacemaker (icd eller crt) eller et halvt kunstigt hjerte (HeartMate), som er nogle af behandlingsmulighederne. De har ofte gået med symptomer i lang tid, så ved at samarbejde om screening med klinikkerne på regionens andre hospitaler, kan vi opdage og behandle sygdommen tidligere.” 

Sammenhæng mellem tarm og hjerte

Professoratet består af tre delprojekter. Ud over screening af patienter, som allerede er i behandling, vil man også fokusere på tidligere diagnostik, fortæller Finn Gustafsson: 

”Vi ved, at hjertet og tarmen ’snakker sammen’. En del yngre patienter med svært hjertesvigt bliver indlagt på mave-tarm-afdelingen med kraftige mavesmerter og vægttab, inden vi finder ud af, at det er hjertet, der er sygt. Vi ved også, at hormoner fra tarmen påvirker hjertet og omvendt. Vi skal finde ud af, om der ligger en behandlingsmulighed i for eksempel at stoppe de hormoner.” 

Jern kan højne livskvalitet og forlænge levetid

I den tredje del af studiet vil forskerne have fokus på at højne patienternes livskvalitet og om muligt deres levetid ved at tilføre jern intravenøst:

”Omkring en del af patienterne med svær hjertesvigt ender med at få indopereret et halvt kunstigt hjerte. Omkring 70 procent af dem mangler jern og kan ikke optage det fra piller. Derfor skal vi finde ud af, om vi kan give det intravenøst. Hvis patienterne kan optage jern, er håbet, at de får det bedre, kan bevæge sig mere og bliver friskere. Og måske vil det påvirke, hvor godt og længe de kan leve med sygdommen.” 

Af hele mit hjerte håber jeg, at vi kan mødes live næste år

EASD: Tina Vilsbøll, professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen, er altid nærmest hyperaktiv på EASD, og hun er også her, der og alle vegne på den virtuelle kongres. Men hun har ikke samme begejstring, som hun plejer:

Dansk studie: Metformin virker via tarmen

EASD: Det har været en gåde hvordan det over 70 år gamle middel metformin egentlig opnår sin blodsukkerreducerende effekt, men nu giver ny forskning fra Steno Diabetes Center i Aarhus måske svaret.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter