Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Den danske kvinde havde et usædvanligt klinisk billede med lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødning," siger Tanja Erichsen fra SSI.

Blodprop-ramte har usædvanligt klinisk billede

Lægemiddelmyndigheder i mange lande arbejder lige nu på højtryk for at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem den suspenderede vaccine fra AstraZeneca og blodpropper.

Lægemiddelstyrelsen skrev i går i en information til læger, at der var et usædvanligt sygdomsbillede omkring dødsfald af en 60-årig dansk kvinde, som fik Lægemiddelstyrelsen til at reagere. Et lignende sygdomsbillede fandt Lægemiddelstyrelsen også i få andre indberetninger i den europæiske bivirkningsdatabase. Senest har Norge lørdag beskrevet formodede bivirkninger som er tilsvarende i sygdomsbilledet.  

"Den danske kvinde havde et usædvanligt klinisk billede med lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødning," siger enhedschef Tanja Erichsen. Det fik de faglige eksperter i Lægemiddelstyrelsen til at reagere.

Sygdomsbilledet er højst usædvanligt og er netop i gang med at blive grundig undersøgt i Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og de andre lægemiddelmyndigheder i EU.

I Norge er en sygeplejer - en kvinde i 30´erne - død af en hjerneblødning ti dage efter, at hun blev vaccineret med AstraZeneca-vaccinen. Og i lørdags fik det norske svar på Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, Legemiddelverket og Folkehelseinstituttet, i Norge så melding om tre tilfælde af alvorlige tilfælde af blodprop eller eller hjerneblødning hos personer under 50 år, som har fået AstraZeneca-vaccinen. Disse tre er nu overflyttet til behandling på Oslo Universitetssygehus, som søndag eftermiddag oplyser til det norske telegrambureau NTB, at tilstanden er alvorlig for alle tre. Fælles for de tre patienter er, at de har haft et nedsat antal blodplader i blodet. 

Lægevagter rundt om i Norge, sundhedsmyndigheter og Norsk Sykepleierforbund har i weekenden fået meldinger om vaccinerede med blå mærker, altså blødninger i huden, hvilket kan indikere mangel på blodpladser.

Det var et dødsfald på et sygehus i Østrig, som 7. marts fik de østrigske myndigheder til at pausere vaccinen fra en bestemt sending. En 49 år gammel sygeplejer døde af blodpropper efter, at hun blev vaccineret. En 35-årig kollega ved samme sygehus blev også ramt af lungeblodprop efter vaccination fra samme parti, men er i bedring. Estland, Letland, Litauen og Luxembourg suspenderede derefter også brugen af doser fra samme parti. Partiet kaldet ABV5300 indeholder en million doser og er sendt til 17 lande i EU. Siden har Danmark, Bulgarien, Norge og Island sat alle sendinger af vaccinen på pause. Søndag bestemte også sundhedsmyndighederne i Irland og Holland at stoppe brugen af den svensk-britiske vaccine, hvorimod Thailand tirsdag ophæver sin tre dage lange pause.

Italien har allerede suspenderet brugen af et bestemt parti af doser fra AstraZeneca, men i den nordlige italienske region Piedmont sættes vaccinen nu helt på pause, efter at der lørdag døde en lærer, efter at han var blevet vaccineret.

AstraZeneca, EMA og WHO: Ingen risiko

6.106 personer fik AstraZeneca-vaccinen i de forsøg, der lå forud for godkendelsen i EU. Og her fik ingen blodpropper, og forsøgspersonerne blev fulgt 78 dage efter andet stik. Men det betyder dog ikke, at vaccinen ikke kan give blodpropper - sjældne bivirkninger ses jo først, når flere langt flere er vaccineret. Og fem millioner mennesker i EU var indtil 10. marts blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, og der er observeret 30 blodpropper blandt de vaccinerede i alt. Om de skyldes vaccinen eller andre ting undersøger myndighederne nu. 12.000 personer i Danmark rammes hvert år af en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen.

Både EMA og WHO har været ude og sige, at intet tyder på, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne. 

I Storbritannien, hvor ca. 12 millioner mennesker har fået vaccinen fra AstraZeneca, fortsætter man også bruges af vaccinen.

"Vi holder tæt øje med rapporteringerne, men set i lyset af de mange doser, der er givet, og den hyppighed blodpropper kan forekomme med naturligt, er der ingen evidens, der viser, at vaccinen er årsagen," skriver den britiske lægemiddelstyrelse (MHRA).

Professor Stephen Evans, professor og specialist I lægemiddelepidemiology ved London School of Hygiene & Tropical Medicine, siger til The Sun, at pauseringen af vaccinen er en superforsigtig tilgang. "Hvis denne handling stopper nogle sårbare mennesker mod at få vaccinen, så er det en fejlagtig brug af forsigtighed,” siger han. Han siger, at der er adskillige risici for dannelsen af blodpropper, herunder covid-19, som man kan blive smittet med de første uger efter vaccination. 

"Den første at gøre er at være helt sikker på, at blodpropperne ikke havde nogen anden årsag, herunder covid-19," siger han.

Og AstraZeneca sagde søndag i en pressemeddelse, at "en omhyggelig undersøgelse af alle sikkerhedsdata fra mere end 17 millioner vaccinerede personer I EU og Storbritanien viser ingen evidens for, at der skulle være øget risiko for lungeblodprop, blodpropper i de dybe vener, dyb venetrombose (DVT) eller lavt antal blodplader i en hvilken som helst aldersgruppe, køn, batch (sending af vacciner, red.) eller i et bestemt land."

”Omkring 17 millioner mennesker i EU og UK har nu modtaget vores vaccine, og antallet af rapporterede tilfælde af blodpropper i denne gruppe er lavere end de hundreder af tilfælde, der kunne forventes blandt almindelig befolkning,” siger Ann Taylor, cheflæge hos Astra ZenecaChief Medical Officer, i pressemeddelelsen søndag.

Direktør for Legemiddelverket, Steiner Madsen, kritiserer AstraZenecas seneste udtalelse om, at vaccinen er beviseligt sikker at bruge.

"Astrazeneca har ikke grundlag for at hævde, at disse tilfælde ikke har noget med vaccinen at gøre," siger Steiner Madsen til det norske nyhedsbureau NTB.

Han understreger, at man ikke ved, om vaccinen har noget med blodpropperne at gøre. Men det er altså ikke det samme som at sige, at den definitivt ikke har, siger han.

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo