Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Dansk studie slår fast: Ingen fordel ved at hæve blodtryksmålet hos patienter efter hjertestop

Skrevet af Natacha Houlind Petersen den i kategorien Hjertekar.

ESC: Der er ingen signifikant forskel på et højere eller lavere arterielt blodtryk, når det kommer til overlevelse eller alvorlig handicap hos komatøse patienter, der er blevet genoplivet efter et hjertestop.

Det er nogle af resultaterne fra det danske randomiseret interventionsstudie BOX (abstract #7256), der blev præsenteret ved en hotline session på årets ESC-kongres, som foregår i Barcelona og online.

Studiet undersøgte, om der var forskel på outcome for patienter med et højt middelblodtryk på 77 mmHg sammenlignet med 63 mmHg.

En af danskerne, der står bag studiet er overlæge på Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet Jesper Kjærgaard. Selvom studiet ikke viste nogen effekt af blodtryksoptimering, glæder han sig over resultatet.

“Vi havde selvfølgelig håbet at finde en mekanisme at skrue på, så vi kunne optimere behandlingen og forbedre udkommet hos patienterne. Men studiet er stadig enormt brugbart, fordi vi nu er forsikret om, at det er forsvarligt at behandle med den mindst mulige dosis af blodtryksmedicin,” siger han. 

Det randomiseret studie bestod af i alt 789 danske patienter med en gennemsnitsalder på 63 år, som blev randomiseret i 2*2 interventioner på Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. Forsøget består af to dele, hvor den første var et dobbelt-blindet studie, der undersøgte blodtryksoptimering hos patientgruppen, mens anden halvdel undersøgte effekten af oxygen niveau.

Praksisændrende tiltag er nødvendige

I Danmark er det udbredt blandt kardiologer at sigte efter et lavere blodtryk på omkring 65 mmHg. På nogle danske centre og flere steder i Europa, hvor der er fokus på hjerneskaderne, behandles der dog med højere doser af blodtryksmedicin.

Og her er der grund til praksisændrende tiltag, lyder det fra Jesper Kjærgaard.

“Det vil bestemt have en betydning de steder, hvor der har været fokus på højere doser af blodtryksmedicin. De vil højst sandsynligt ændre praksis og sætte nye mål for blodtrykket nu,” siger han og fortsætter:

“Men det er en balancegang, vi skal ramme, hvor et lavere blodtryk er til gavn for hjertet, men et højere er fordelagtigt for en god blodforsyning til hjernen. Men vores studie understreger, at der ikke er nogen gevinst ved at sigte højt.”

Derudover vil et lavere forbrug af blodtryksmedicin også være fordelagtig, da det vil nedsætte risikoen for bivirkninger, tilføjer Jesper Kjærgaard.

Det dobbelt-blindet studiedesign blev opnået ved tilfældigt at indstille blodtryksmålerne til forskudt at vise enten 10 procent mere eller mindre end den reelle værdi. 

Gavnlig effekt for subgrupper

Resultaterne betyder dog ikke, at det kan udelukkes, at nogle subgrupper af patienter kan have gavn af en højere dosis af blodtryksmedicin. Det er dog for tidligt at spå om, da subgruppeanalyserne endnu ikke er opgjort, men forventes at komme indenfor det næste år, forklarer Jesper Kjærgaard.

“Selvom vi slår fast, at der ingen forskel på effekten er, så er der muligvis meget at lære i de efterfølgende analyser, som vi vil grave os ned i efter kongressen. Det kan eksempelvis være, at vi lære mere om, hvordan lungekredsløbet fungerer ved behandlingen, og hvordan patienternes forløb med kølebehandling er det første døgn efter behandlingen,” siger han.

Jesper Kjærgaard og hans kollega Jacob Eifer Møller fra Odense Universitetshospital er med i en forskningsgruppe, der planlægger et større nationalt studie, der blandt andet vil undersøge, hvilke faktorer der kan bedre outcome ved hjerneskade.

Længere tid i respirator ikke nødvendigt

Tidligere studier har vist, at temperatur-optimering som kølebehandling havde en god effekt og var en effektiv faktor i behandlingen af patienter i koma efter et hjertestop. Senere har det vist sig, at temperaturen ikke det væsentlige, hvorfor det var interessant at undersøge, hvilken betydning blodtryk og ilt kunne have.

Den anden halvdel af BOX-studiet (abstract #7220) var et open-label studie, der fandt, fandt, at der ikke var fordelagtigt at sigte efter et højere oxygen niveau for patienter i koma efter hjertestop, og at det derfor ikke var nødvendigt med en højere iltning, som forlænger tiden i respirator. Resultaterne forsikrer, at anvendelsen af et restriktivt oxygen mål for patienter i høj risiko for hjerneskade ikke mindsker chancen for et godt resultat. 

Studiet er netop offentliggjort i The England Journal of Medicine.