Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Efter amputationsskandalen: Karkirurgien på AUH er på rette vej

Patienterne har igen tillid til karkirurgien på Aarhus Universitetshospital. Kapaciteten er øget til visse behandlinger, så ventetiden lever op til standarden. Men det er fortsat nødvendigt at styrke karkirurgien på AUH. Arbejdsmiljøet skal forbedres, så man undgår at medarbejderne bryder sammen.

Landsregistret Karbases seneste årsrapport fra juni 2022 viser, at kvaliteten af den karkirurgiske behandling på Aarhus Universitetshospital på stort set alle indikatorer lever op til nationale standarder. Og en rapport fra RKKP, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, viste i august 2022, at Aarhus Universitetshospital sammen med Aalborg Universitetshospital og Rigshospitalet i 2019-2021 havde lave rater af amputationer og høj aktivitet af karkirurgi.

Analyse tegnede et negativt billede

En ekstern analyse af Karkirurgien i Region Midtjylland fra april 2022 havde ellers konkluderet, at der i Region Midtjylland blev lavet et større antal unødige amputationer af ben, fordi karkirurgien var alvorligt underdimensioneret. Analysen skulle give et overblik og dermed et grundlag til at styrke den faglige udvikling af karkirurgien og samarbejdet på tværs i regionen, men den tegnede et meget negativt billede af Aarhus Universitetshospital og udløste en tillidskrise hos patienter, myndigheder og offentlighed til karkirurgien på Aarhus Universitetshospital.

”Vi oplevede, at der var patienter, som forståeligt nok blev utrygge. Mange havde spørgsmål, og enkelte måtte vi hjælpe med at få flyttet deres behandling til et andet hospital. Det var hårdt, især for sygeplejerskerne, at stå på mål for mistillid til karkirurgien AUH. Der er stadig patienter, som har spørgsmål, men generelt har patienterne igen tillid til os,” siger oversygeplejerske Christina Staalsen.

Kapaciteten er øget

Hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital havde i september 2021 besluttet at tilføre karkirurgien 3,5 mio. kr. til fra 2022, for at styrke indvendige operationer mod udposninger på hovedpulsåren. Og i foråret 2022 havde afdelingen øget kapaciteten til behandling med ballonudvidelser i benene med ca. 160 flere operationer om året. Desuden er der blevet konstitueret en karkirurg som cheflæge, og for at uddanne flere karkirurger blev der oprettet en ekstra uddannelsesstilling i karkirurgi.

”Vi har øget kapaciteten til visse behandlinger, så ventetiden lever op til standarderne, og bedømt ud fra den seneste årsrapport fra Karbasen, er vores resultater gode. Alt i alt er vi tæt på at være, hvor vi skal være med patientbehandlingen,” siger konstitueret cheflæge Troels Fogh Pedersen.

Behov for bedre arbejdsmiljø

Men personalet har betalt en pris for den øgede kapacitet. Især speciallægerne har haft travlt med at operere og mindre tid til andre opgaver, og det er bl.a. gået ud over yngre lægers oplæring og uddannelse.

”Alle de karkirurgiske læger har fået meget travlt og mere ensformigt arbejde. Det går desværre også ud over den forskning, vi skal levere som universitetshospital. Vi skal hurtigst muligt have konsolideret vores kapacitetsøgning og styrket arbejdsmiljøet for at undgå, at medarbejdere brænder sammen. Derfor er det fortsat nødvendigt med en styrkelse af karkirurgien på AUH,” siger overlæge Jacob Budtz-Lilly.

Troels Fogh Pedersen tilføjer til dette, at man på karkirurgisk afdeling på AUH nu har et øget fokus på arbejdsmiljøet. Afdelingslæge Cecilie Markvard Møller, som står bag en undersøgelse om udbrændthed og som i øvrigt har vundet Dansk Karkirurgisk Selskabs forskerpris 2021 for sin forskningsindsats med at sætte fokus på udbrændthed blandt sine lægekollegaer, er ansat på afdelingen.

”Vi taler i højere grad om vores arbejdsmiljø nu, end vi har gjort tidligere. Vi har et godt kollegialt sammenhold, hvor det også er tilladt at tale om det – men vi har som gruppe nogle ydre omstændigheder i form af arbejdspres i vores job, som gør, at vi kan være udfordrede på vores trivsel.”

Troels Fogh Pedersen tilføjer, at man tidligere har haft problemer med at rekruttere yngre karkirurger til afdelingen. En udvikling, som heldigvis ser ud til at vende nu.

”Vi er nødt til at have fokus på uddannelse af vores yngre kollegaer. Hvis ikke de har det godt hos os, så søger de væk og finder noget andet.”

Om der er en direkte sammenhæng mellem arbejdsmiljø og amputationssagen, er et svært spørgsmål at svare på, mener Troels Fogh Pedersen.

”Det er historien om hønen og ægget, tror jeg. Men det er klart, at hvis personalet konstant arbejder under for stort et pres, så vil det både gå ud over medarbejderne, men også kvaliteten og dermed patienterne.”

Regionsrådet i Region Midtjylland har afsat ti mio. kr. til en styrkelse af karkirurgien på Aarhus Universitetshospital, og i oktober blev der fremlagt en plan for den langsigtede udvikling af karkirurgien i Region Midtjylland med fokus på at styrke specialet. Desuden har Regionsrådet prioriteret 13 mio. kr. i investeringsplanen til karkirurgien på Aarhus Universitetshospital, der skal anvendes til etablering af en ny hybridstue, som er en operationsstue suppleret med et røntgengennemlysningsleje.