Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift


”I dag estimeres en persons risiko for at udvikle aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom ud fra risikofaktorer som alder, køn, rygestatus, blodtryk og kolesterolniveau, og det er dette estimat, der afgør, om der iværksættes primær forebyggelse,” udtaler Henning Bundgaard, der er leder af REACT-projektet.

Åreforkalkning kan spores allerede i 20’erne

ESC: Aterosklerose kan udvikle sig i stilhed gennem årtier. Et stort studie giver nu et sjældent billede af sygdommens udvikling gennem voksenlivet.

I det nye dansk-spanske studie REACT, publiceret i New England Journal of Medicine og præsenteret på kardiologernes europæiske kongres ESC 2026, har forskere fra blandt andet Rigshospitalet undersøgt 16.808 personer mellem 18 og 70 år uden kendt aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom. De fandt, at åreforkalkning kan spores i en meget ung alder hos ellers raske.

Tidligere billeddiagnostiske studier har i forvejen indikeret en betydelig sygdomsbyrde hos tilsyneladende raske midaldrende personer. I PESA-studiet havde eksempelvis 63 procent af 4.184 asymptomatiske personer mellem 40 og 54 år tegn på subklinisk aterosklerose, og sygdom blev også fundet hos mange personer klassificeret som lavrisiko efter traditionelle risikoscorer.

Det nye ved REACT er blandt andet den brede aldersspredning og den systematiske kortlægning af sygdommens forekomst, anatomiske udbredels og plaquevolumen gennem voksenlivet. Deltagerne blev undersøgt med tredimensionel ultralyd af carotis- og femoralarterierne samt CT-angiografi af koronararterierne.

”I dag estimeres en persons risiko for at udvikle aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom ud fra risikofaktorer som alder, køn, rygestatus, blodtryk og kolesterolniveau, og det er dette estimat, der afgør, om der iværksættes primær forebyggelse,” udtaler Henning Bundgaard i en pressemeddelelse fra ESC. Han er overlæge på Rigshospitalets kardiologiske afdeling og professor på Københavns Universitet.

Han fortsætter:

”Denne tilgang bygger på et estimat – ikke på viden om, hvorvidt den faktiske sygdom, altså aterosklerotiske plaques, er til stede – og vi kan derfor gå glip af vigtige muligheder for at forebygge kardiovaskulære hændelser hos personer, hvor aterosklerosen allerede har udviklet sig gennem mange år.”

Forskel mellem kønnene

Samlet havde 57,1 procent subklinisk aterosklerose (95 procent CI 56,3-58,0). Allerede blandt de 18-29-årige havde 8,7 procent af mændene og 6,7 procent af kvinderne aterosklerose. Forekomsten steg herefter kraftigt med alderen og nåede omkring 90 procent blandt de 60-70-årige.

Hos de yngre deltagere var aterosklerosen oftest perifer og begrænset til ét vaskulært territorium. Med stigende alder voksede plaquevolumen eksponentielt, samtidig med at sygdom i flere arterielle territorier blev stadig mere almindelig. Isoleret koronar aterosklerose var derimod relativt sjælden i alle aldersgrupper (højst 9,3 procent blandt mænd og 5,0 procent blandt kvinder).

Udviklingen var desuden forskellig mellem kønnene. Mænd udviklede aterosklerose tidligere, mens kvinder havde en senere, men markant stejlere stigning omkring midtvej i livet. Ifølge forskerne svarer forskellen samlet til, at mænd følger en aterosklerotisk udviklingskurve omkring fem til ti år tidligere end kvinder.

Forskerne sammenholdt også billedfundene med SCORE2. Kun en mindre del af deltagerne med påvist subklinisk aterosklerose blev klassificeret som højrisikopatienter efter SCORE2, og diskrepansen var særligt tydelig blandt yngre personer. Resultatet understreger forskellen mellem at estimere fremtidig risiko ud fra risikofaktorer og direkte at påvise eksisterende aterosklerotisk sygdom.

Studiet dokumenterer imidlertid ikke, at screening af raske personer med billeddiagnostik eller behandling på baggrund af sådanne fund reducerer risikoen for infarkt, stroke eller død. Det spørgsmål skal undersøges i næste fase af REACT-initiativet, hvor forskerne planlægger et større randomiseret studie af billeddiagnostisk styret forebyggelse.