Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Patientforening: Vi må håndtere regional ulighed i behandlingen

Alt for mange psoriasispatienter får ikke den behandling, de kunne, og det går hårdt ud over deres evne til at fungere i hverdagen, mener både Psoriasisforeningen og dermatologerne.

Kun omkring hver tredje af de svært syge psoriasispatienter, der er kandidater til biologisk behandling af deres sygdom, får faktisk behandlingen, og en stor del af patienterne med mild til moderat psoriasis er også underbehandlede på trods af, at der er gode behandlinger til rådighed og findes behandlingsvejledninger på området. Det rapporterer både Psoriasisforeningen og en række specialister i forbindelse med konferencen "Moderne psoriasisbehandling i Danmark - Sådan får flest mulig rette behandling hurtigst muligt”, som Medicinske Tidsskrifter i slutningen af september afholdt i DGI-byen i København.

Konsekvensen af underbehandlingen er, at patienternes livskvalitet ofte er langt dårligere, end den behøver at være, mener direktør i Psoriasisforeningen Lars Fogt Werner.

”Der er områder i Danmark, hvor andelen af patienter i biologisk behandling er nede omkring det halve af, hvad det er i resten af landet, Så vi skal ud at finde de mange patienter, som er kandidater til den optimale behandling. Det sker ikke optimalt i dag. Vi fik nationale kliniske retningslinjer på området i 2014, efter at WHO anerkendte, at sygdommen er meget mere end udslæt på huden. Vi havde en forventning om, at retningslinjerne ville blive fulgt, men det sker stadig alt for sjældent, og der er brug for en snak om, hvordan vi forbedrer indsatsen for mennesker med psoriasis,” siger Lars Fogt Werner.

Ifølge ham er det både behandlingen af det synlige udslæt og de mere usynlige sider af sygdommen, der ikke tages tilstrækkeligt hånd om.

Blandt andet halter det med at få skiftet behandling eller henvist psoriasispatienter videre til mere specialiseret behandling, når der ikke er tilstrækkelig effekt af behandlingen.

Og det samme gælder regelmæssig opsporing af følgesygdomme. Omkring hver femte psoriasispatient udvikler psoriasisgigt, og en anden meget hyppig følgesygdom er hjertekarproblemer. Men på trods af det får mange patienter ikke foretaget regelmæssige ledvurderinger eller opsporing af hjertekarsygdom, og konsekvenserne af det kan være alvorlige, fortæller privatpraktiserende speciallæge i dermatologi Kristian Kofoed.

”Vi er efterhånden godt med i forhold til at kunne behandle psoriasisgigten, men det er utrolig vigtigt, at vi opdager den tidligt, for hvis der går for lang tid, før man behandler, kan det blive til varige skader, som i værste fald kan gøre patienten helt uarbejdsdygtig,” siger Kristian Kofoed.

Det behøver ikke være kompliceret at forbedre indsatsen, mener han. De nationale kliniske retningslinjer for behandlings af psoriasis anbefaler eksempelvis regelmæssig opsporing af psoriasisigt og hjertekarsygdom, og hvis de praktiserende læger, der behandler psoriasispatienter, husker den rutineopgave, vil man allerede være langt.

”Det gælder om at kontrollere patienternes risikofaktorer. Gør man det, kan man virkelig vinde den store gevinst for beskedne penge. Vi skal styre kolesterolet og blodtrykket og få patienten til at lade være med at ryge, og man skal få dem til at tabe sig. Det sidste er selvfølgelig ikke så let i praksis, men indimellem drukner behandlingen i diskussionen om, hvilket lægemiddel, man skal vælge, men langt det vigtigste er at kontrollere risikofaktorerne. Så kan vi altid tage det andet' sidenhen,” siger han.

”Der er nogle lavthængende frugter, vi kan plukke, men meget tyder på, at vi ikke gør det godt nok. Psoriasispatienter bliver kontrolleret dårligere for hjertekarsygdom end alle andre patienter, og det er ærgerligt, når vi ved, at der er noget at hente,” siger Kristian Kofoed.

Professor og overlæge ved den dermatologiske afdeling på Gentofte Hospital Lone Skov er enig. Rigtig meget vil være løst, hvis de retningslinjer, der allerede findes for behandling af svær psoriasis og følgesygdomme til psoriasis i højere grad blev fulgt af dermatologer og praktiserende læger.

”Der er en stor grad af underbehandling af følgesygdom hos patienterne, så ambitionerne skal skrues, og i forhold til den fysiske behandling af patienterne, handler det meget om, at behandlere og patienter skal have mere kendskab til alle de guidelines og anbefalinger, vi allerede har,” siger hun.

Læs nedenfor program og oplæg på Medicinske Tidsskrifters konference Moderne psoriasisbehandling i Danmark - Sådan får flest mulig rette behandling hurtigst muligt.

Program

Oplæg fra Lars Iversen, professor, overlæge, dr. med., Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Dermatologisk Selskab.

Oplæg fra Lone Skov, professor, overlæge, dr.med., Gentofte Hospital

Oplæg af Robin Christensen, professor i biostatistik og klinisk epidemiologi, Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Oplæg af Tanja Schjødt Jørgensen, MSc., PhD, Seniorforsker, Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Oplæg fra Kristian Kofoed, speciallæge i dermatologi, PhD.

Oplæg af Tomas Norman Dam, speciallæge i dermatologi, PhD, formand for Danske Dermatologers Organisation

Oplæg fra  Karin Friis Bach (RV), formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

 

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter