Forbruget af inhalationssteroid til patienter med KOL falder

Nye analyser fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at færre patienter med KOL får ordineret inhalationssteroid. Desuden får en større andel af de nye patienter i behandling langtidsudvidende bronkodilatorer. Det er i tråd med nationale og internationale anbefalinger, men det kan blive endnu bedre, siger formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS), professor og overlæge dr.med., Ole Hilberg.

I slutningen af 2017 sendte Sundhedsstyrelsen den Nationale Rekommandationsliste (NRL) for vedligeholdelsesbehandling af KOL uden astmakomponent ud med anbefaling om at bruge mindre inhalationssteroid i behandlingen af patienterne og i højere grad bruge langtidsvirkende bronkodilatorer.

Andelen af patienter, der allerede er i behandling med ICS, er faldet fra 72 procent af alle patienter med KOL i 2013 til 61 procent i 2016. Samtidigt stiger andelen af patienter, der behandles med langtidsvirkende bronkodilatorer fra 20 procent i 2013 til 34 procent i 2017.

”Det går i den rigtige retning med forbruget af inhalationssteroider til patienter med KOL,” siger formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS), professor og overlæge dr.med., Ole Hilberg og pointerer samtidigt, at de 61 procent patienter, der fortsat er i behandling med ICS, stadig er for mange.

”Inhalationssteroider kan ordineres til patienter i D kategorien (ifølge den internationale GOLD vejledning), så tallet er fortsat for højt. Men det positive i de nye analyser er, at færre nye brugere får udskrevet inhalationssteroider, hvilket vil ændre forbruget af ICS over tid.”

Fra 2012 til 2016 er der sket en betydelig forandring i udskrivelsesmønsteret, så patienter med nydiagnosticeret KOL i højere grad end tidligere får langtidsvirkende bronkodilatorer og i mindre grad får ICS og korttidsvirkende bronkodilatorer.

Derfor er Sundhedsstyrelsens anbefalinger helt i tråd med nationale og internationale behandlingsvejledninger, hvor der de seneste par år især har været fokus på at begrænse brugen af ICS blandt andet på grund af bivirkninger som pneumoni.

Bolden ligger hos de praktiserende læger

I overenskomsten mellem PLO og RLTN der trådte i kraft 1. januar i år var et af hovedelementerne, at de praktiserende læger på sigt skal stå for hovedparten af behandlingen af patienterne med KOL, derfor er det ude i praksis, man skal opspore denne patientgruppe.

”Selv ved en lille mistanke om KOL er det vigtigt at lave en spirometri på patienten for at slå fast, om han/hun har KOL, eller om det ikke er det, patienten lider af,” påpeger Hilberg og fortsætter:

”Selv om medicinen har begrænset effekt i sygdommens milde stadier, er det vigtigt at diagnosticere patienterne og opfordrer dem til rygestop og ikke mindst til at fastholde rygestoppet.” Formanden peger endvidere på, at de praktiserede læger skal være opmærksomme på, om inhalationssteroiderne har en effekt hos patienten, eller om der er andre forhold, der gør, at patienten ikke har glæde af behandlingen.

”Der er nogle patienter, der får lungebetændelse af ICS, og nogle der har fået osteoporose,” siger Hilberg og forklarer, at man tidligere udskrev høje doser inhalationssteroider, som udover knogleskørhed havde bivirkninger som hæshed, halsirritation, svamp i mundhulen mm.

”De praktiserende læger skal være opmærksomme på at ordinere ICS i rimelige doser, men lykkeligvis er anbefalingerne mht. dosis mindre i dag, og det skal lægerne være opmærksomme på,” understreger Hilberg.

IRF i Sundhedsstyrelsen anbefaler, at patienter med KOL uden astmakomponent behandles med langtidsvirkende selektive beta-2-adrenoceptorantagonister (LABA) og/eller langtidsvirkende antikolinergika (LAMA). ICS i moderat dosis kan tillægges behandlingen, hvis LABA/LAMA ikke har haft tilstrækkelig effekt, og/eller der er mange eksacerbationer (≥2 om året). Kun en lille andel af patienter med KOL har behov for behandling med ICS og langt de fleste af disse, er vurderet at være patienter i GOLD gruppe D.

Den vigtigste behandling og forebyggelse af KOL er fortsat rygestop.