Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Allergen immunterapi er effektiv for patienter med øget risiko for astmaforværringer

Behandling med husstøvmide allergen immunterapi kan reducere astma eksacerbationer i en subgruppe af patienter med en underliggende forøget risiko for astmaforværringer, viser dansk forskning i en post hoc analyse af tidligere forskningsdata.

Post hoc analysen af data fra MITRA studiet viser, at husstøvmideallergen (HDM) immunterapi (AIT) med sublingual immunterapi-tabletter (SLIT) har effekt hos patienter med en genetisk disposition for astma, uafhængigt af patientens inflammatoriske status. Ydermere viste analysen, at AIT med husstøvmideallergen (HDM) SLIT-tabletter reducerer risikoen for astma eksacerbationer hos astmapatienter med forhøjet T2-inflammation.

For mens data fra MITRA studiet viste effekten af sublingual immunterapi med tabletter (SLIT) af husstøvmideallergener (HDM) hos voksne med allergisk astma, sikrede post hoc analysen en dybere indsigt i de sammenhænge, der er mellem astmarisiko og genotyper, T2-biomarkører og klinisk respons på HDM SLIT-tabletbehandling.

Stærk genetisk komponent

”I analysen kiggede vi blandt andet på, hvilken type astma patienter - der responderer på immunterapi - har, ligesom vi lavede en genetisk evaluering, idet astma har en stærk genetisk komponent,” forklarer Peter Sejer Andersen, ph.d. og Senior Vice President for Global Research & Drug Discovery hos ALK.

Forskerne fandt, at en øget risiko for astmaforværring hos homozygote patienter (det vil sige positive på begge kromosomer for single nucleotid polymorphismen (SNP) rs7216389 i locus 17q12-21 på kromosom 17)) blev signifikant reduceret (p=0,037) ved behandling med HDM SLIT.

”Analysen er blandt andet lavet i samarbejde med professor Klaus Bønnelykke fra COPSAC [Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood], og da vi overvejede, hvilke genetiske biomarkører, der potentielt kunne være interessante, havde ingen af os tankerne specielt rettet mod locus 17q12-21, da vi mente, andre markører var mere relevante. Så vi blev ret overraskede over at se resultatet,” siger Peter Sejer Andersen.

Den genetiske biomarkørundersøgelse viste, at blandt 22 SNP'er, der er kendt for at være forbundet med astma, er det kun dem, der var lokaliseret i locus 17q12-21, der korrelerede med en øget eksacerbationsrisiko i MITRA studiet, og denne risiko blev modificeret af HDM SLIT-tabletbehandling.

Risiko reduceret

”Vi ser, at den stærkeste genetisk associeret risiko med astma eksacerbationer, som er observeret i mange studier, er SNP rs7216389 i locus 17q12-21. Deltagere med risikoallelen (HMZ-risiko), havde også en øget risiko for at opleve astma eksacerbationer i placebogruppen. Den risiko var reduceret i gruppen, som fik aktiv behandling og ikke længere signifikant,” siger Peter Sejer Andersen.

Data fra MITRA viste ydermere, at hos personer med den risikoassocierede astma T:T-genotype af rs7216389 var der en signifikant respons på behandling med (HDM) SLIT-tabletter (HR 0,37 (95 procent CI 0,22 til 0,64), p<0,001; Pinteraction=0,037).

Desuden var risikoen og antallet af eksacerbationer i placebogruppen højere i undergruppen af deltagere, som var homozygot for risikoallelen sammenlignet med undergrupper, der havde andre allelprofiler.

Typer på et link

Ydermere blev risikoen for eksacerbationer, der er forbundet med rs7216389 i HMZ-risiko-undergruppen, ophævet ved HDM SLIT-tabletbehandling. Behandlingseffekten i undergruppen af deltagere med en øget HMZ-risiko blev replikeret separat for begge doser 6 SQ-HDM (HR 0,34 (95 procent CI 0,17 til 0,70), p=0,003) og 12 SQ-HDM (HR 0,4 (95 procent CI 0,21) til 0,76), p=0,005).

”Vi så med andre ord, at den øgede risiko for eksacerbationer var modellerbar, som tyder på et link mellem det at have en sådan risiko og det at kunne modificere selvsamme risiko. Et typisk eksempel på en gene environment interaction,” lyder det fra forskeren, som mener, at resultaterne kan lede tankerne i retning af hygiejnehypotesen og de kohortestudier, der blandt andet er lavet blandt Amishfolket og Hutteritter - to befolkningsgrupper som i forhold til de genetiske risikofaktorer for at udvikle astma og allergi er meget ens.

”Tidligere forskning har vist, at børn, der har denne øget genetiske risiko for astma eksacerbationer, også har en øget risiko for at udvikle astma tidligt i livet. Til gengæld kan de børn blive beskyttet af et givet miljø som eksempelvis husdyrbrug,” siger Peter Sejer Andersen og gør opmærksom på, at mens Hutteritterne dyrker moderne landbrug, dyrker amishfolket et traditionelt et af slagsen, hvilket muligvis er det, der afspejles i prævalensen af astma, som er fire gange højere blandt børn af hutteritter set i forhold til amish børn.

Endotype spiller ind

Post hoc analysen har også kigget nærmere på astma endotyper ved serologiske målinger af T2 biomarkører.

”Med T2-markørerne ser vi, at jo flere inflammatoriske markører patienter er positive for, desto større er chancen for en astmaforværring i den placebobehandlede gruppe. Den risiko er signifikant mindre i gruppen, som får behandling,” siger Peter Sejer Andersen og runder af:

”Det er ikke helt så overraskende, for allergisk astma er en inflammatorisk sygdom. Men det viser, at sammenhængen mellem inflammation og allergen immunterapi er der, præcis som man ser med de biologiske præparater, hvor patienter med meget høje FeNO, eosinofile og total IgE også respondere på behandling.”