
”Vi havde egentlig forventet, at vi måske ville se en øget risiko, fordi tidligere studier har fundet en association mellem steroidbehandling og forskellige komplikationer. Derfor var vi faktisk lidt overraskede over, at vi ikke fandt nogen øget risiko i vores analyser,” siger Pradeesh Sivapalan.
Steroidkure ved KOL er ikke forbundet med øget risiko for hjerte-kar-hændelser
Dansk forskning viser, at der ikke er øget risiko for alvorlige kardiovaskulære hændelser hos patienter med KOL, der behandles med en kort prednisolonkur i forbindelse med en akut eksacerbation. Resultatet kan give en vis tryghed i forhold til den nuværende kliniske praksis, hvor orale kortikosteroider fortsat er en central del af behandlingen ved akutte forværringer.
Kortvarig behandling med orale kortikosteroider i forbindelse med KOL-forværringer ser ikke ud til at øge risikoen for større kardiovaskulære hændelser. Det viser et stort, dansk registerstudie, hvor forskere har analyseret data fra tusindvis af patienter i Dansk KOL-register (DrKOL).
Forskerne sammenlignede patienter, der havde fået prednisolon i kombineret med antibiotika i forbindelse med en forværring, med patienter behandlet med antibiotika alene. Efter statistisk matching fandt de ingen øget risiko for større kardiovaskulære hændelser – også kaldet major adverse cardiovascular events (MACE) blandt patienter, der modtog steroidbehandling.
”Vi var interesserede i at kigge nærmere på MACE i forbindelse med eksacerbationer og brug af prednisolon, fordi vi i klinikken ser mange patienter med KOL, som får forskellige bivirkninger. Tidligere studier har peget på, at prednisolon – selv i kortere kure – kan være forbundet med blandt andet infektioner, lungeemboli og knoglebrud. Derfor ville vi undersøge, om de korte steroidkure også kunne være forbundet med øget risiko for kardiovaskulære hændelser,” siger Pradeesh Sivapalan, afdelingslæge og klinisk lektor ved Medicinsk Afdeling & Copenhagen Respiratory Research, Herlev og Gentofte Hospital.
Overraskende resultat
Studiet omfattede flere tusinde danske patienter med KOL, og ved hjælp af propensity score matching blev patienter i de to behandlingsgrupper gjort så sammenlignelige som muligt i forhold til blandt andet alder, rygestatus, lungefunktion, BMI og komorbiditet.
Herefter analyserede forskerne forekomsten af større kardiovaskulære hændelser i de to grupper.
Resultatet viste, at patienter, der havde fået en kort prednisolonkur, ikke havde højere risiko for kardiovaskulære hændelser end patienter, der blev behandlet uden steroid.
”Vi havde egentlig forventet, at vi måske ville se en øget risiko, fordi tidligere studier har fundet en association mellem steroidbehandling og forskellige komplikationer. Derfor var vi faktisk lidt overraskede over, at vi ikke fandt nogen øget risiko i vores analyser,” siger Pradeesh Sivapalan.
I analysen lå hazard ratio for større kardiovaskulære hændelser under 1, men forskellen var ikke statistisk signifikant.
Dermed tyder resultaterne ikke på en beskyttende effekt, men heller ikke på en øget risiko.
Forskerne gennemførte også flere sensitivitetsanalyser, hvor de blandt andet så på akkumuleret steroidforbrug over tid. Heller ikke her fandt de nogen signifikant sammenhæng mellem højere steroidforbrug og øget risiko for MACE.
Sygdomsbyrde spiller større rolle
I en yderligere analyse undersøgte forskerne, hvilke faktorer der i stedet var forbundet med øget risiko for kardiovaskulære hændelser.
Her viste resultaterne, at sygdommens sværhedsgrad og komorbiditet havde større betydning.
”Det, vi især kan se, er, at tidligere eksacerbationer – herunder indlæggelser med KOL-forværring -er forbundet med en øget risiko for kardiovaskulære hændelser. Det passer også biologisk med, at gentagne forværringer kan være en belastning for hjertet,” siger forskeren og understreger, at data også pegede i retning af, at høj komorbiditet var forbundet med øget risiko.
Giver en vis tryghed i klinikken
Ifølge Pradeesh Sivapalan kan resultaterne give en vis tryghed i forhold til den nuværende behandling af akutte KOL-forværringer, hvor en kort prednisolonkur også anbefales i de internationale retningslinjerne.
”Når patienter bliver indlagt med en KOL-eksacerbation, anbefaler retningslinjerne en fem dages behandling med prednisolon. Vores resultater tyder på, at man kan følge de retningslinjer uden at skulle være bekymret for en øget risiko for kardiovaskulære hændelser,” siger han og understreger, at resultaterne skal tolkes med forsigtighed, da studiet er baseret på registerdata.
”Selv om patienterne blev matchet på en række kliniske faktorer, kan residual confounding ikke udelukkes. Desuden var antallet af hændelser relativt begrænset for flere af de sekundære analyser,” lyder det fra Pradeesh Sivapalan
Behov for yderligere studier
Ifølge forskeren er næste skridt at undersøge steroidbehandling ved KOL-eksacerbationer i randomiserede studier.
Et sådant studie er allerede i gang. I et igangværende RCT undersøger forskerne blandt andet forskellige steroidstrategier hos patienter indlagt med KOL-forværring.
”Der er fortsat behov for mere viden om både effekt og bivirkninger ved steroidbehandling hos denne patientgruppe,” siger Pradeesh Sivapalan og fortsætter:
”Naturligvis tænker vi meget på bivirkninger ved steroidbehandling, især de kardiovaskulære bivirkninger. Fordi mange af vores patienter med KOL også har kardiovaskulære komorbiditeter. Men ud fra de resultater, vi ser i dette studie, ser det ud til, at det er sikkert at give prednisolon ved KOL-eksacerbation.”
