Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Elektronisk næse kan skelne mellem tarmsygdomme

En elektronisk næse kan måske snart være til rådighed for diagnosticering af inflammatoriske sygdomme som Crohns sygdom og colitis.

Spanske forskere fra Valencia's Polytekniske Universitet mener i hvert fald,  at de har udviklet en fungerende prototype, der på baggrund af afføringsprøver kan snuse sig frem til mavetarm-problemer.

Enheden - med navnet Moosy 32 eNose - kan også fortælle om sygdommen er aktiv, med næsten 90 procents nøjagtighed. Ifølge forskerne vil "denne type udstyr i fremtiden være til rådighed for mavetarmspecialister, der på tre minutter kan afgøre patientens tilstand."

Det er almindeligt i dag at anvende invasive tests til diagnosticering og evaluering af inflammatorisk aktivitet som følge af tarmrelaterede sygdomme som Crohns sygdom og colitis.

Den elektroniske næse kan registrere flygtige organiske forbindelser, der fungerer som diagnostiske markører, og afsløre intensitetsniveauet af sygdommens aktivitet.

"Flygtige organiske forbindelser skabes af fysiologiske processer som reultat af menneskekroppens metabolisme og afsondres som affald gennem fæces. Koncentrationen af ​​disse komponenter kan være en differentierende markør mellem bestemte tarmsygdomme og deres nøjagtige diagnosticering vil være et godt skridt fremad for påvisning og overvågning af sygdommens udvikling," forklarer doktor Pilar Nos, der er leder af fordøjelsesmedicinsk afdeling på La Fe universitetshospital i Valencia.

Foreløbig har forskerne udført tests med 445 prøver og har opnået positive resultater.

"Resultatet af undersøgelsen er positiv, men det er altafgørende at fortsætte med at arbejde på at forbedre detektionsalgoritmerne", tilføjer José Pelegrí, som arbejder for universitetets Sensor- og Magnetismegruppe.

Udviklingen af ​​prototypen er blevet finansieret af Valencias regionale regering.

Forskerne håber, at systemet kan udvikles til at finde andre sygdomme. Systemet testes allerede for yderligere medicinske anvendelser, såsom detektion af prostatakræft.

Andre undersøgelser, der allerede har vist positive resultater, udføres for at afsløre mikrobiologisk forurening af vand eller bestemmelse af frugters modenhed, hvilket kan blive en succes i landbruget og fødevareindustrien.

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift