Colitis ulcerosa forbundet med øget risiko for Parkinsons sygdom

Et dansk registerstudie viser øget risiko for Parkinsons hos patienter med den inflammatoriske tarmsygdom colitis ulcerosa, men selv om studiet bekræfter fund fra lignende udenlandske studier, har resultaterne klinisk ikke megen betydning for patienterne, vurderer gastroenterolog og forsker, Johan Burisch.

Han mener dog, det repræsenterer vigtig viden.

Parkinsons sygdom er fortsat et mysterium i forhold til ætiologi og patogenese. Men en sammenhæng mellem udvikling af Parkinsons sygdom hos patienter med colitis ulcerosa er påvist i det nye registerstudie fra Danmark, som understøtter resultater fra lignende internationale studier. Patientdata i perioden 1977-2014 er undersøgt og viser 22 procent øget risiko for at udvikle Parkinsons sygdom, hvis man i forvejen har colitis ulcerosa.

Risikofaktor – ikke en kausalitet

Seniorforsker Susana Aznar og Tomasz Brudek, begge molekylærbiologer fra Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab på Bispebjerg Hospital, er medforfattere på artiklen om studiet, som er publiceret i tidsskriftet Gut i maj 2018. De betragter dem selv som ”grundforskere”, der undersøger og prøver at forstå nogle fællesmekanismer, som læger senere kan afprøve klinisk.

Det er forholdsvist nyt, at man ser på immunsystemets betydning for neurodegenerative sygdomme som Parkinsons, forklarer Susana Aznar.

Resultaterne giver dog ikke grund til, at ”råbe vagt i gevær” for patienter med colitis ulcerosa.

”Der er stadig kun 22 procent forhøjet risiko for at udvikle Parkinsons sygdom, hvis man har colitis ulcerosa – det er en risikofaktor, men ikke en kausalitet,” siger molekylærbiolog Susana Aznar og suppleres af Tomasz Brudek, som understreger, at årsagerne til Parkinsons sygdom er multifaktorielle. Risikoen for Parkinsons sygdom hos patienter med colitis ulcerosa kan sammenlignes med risikoen for øjensygdomme og ledproblemer, som også er kendte følgesygdomme hos IBD-patienter.

”Vores undersøgelse peger på, at mennesker med inflammatorisk tilstand i tarmen har højere risiko for at udvikle Parkinsons – måske er der en sammenhæng mellem inflammation og i det hele taget immunsystemet og hjernesygdom”, siger Tomasz Brudek.

Stor population er undersøgt

Det danske studie er et kohortestudie, som indebærer alle IBD-diagnosticerede patienter i perioden 1977-2014 sammenlignet med den øvrige befolkning uden IBD-diagnose, men som kunne matche IBD-patienterne i forhold til alder og køn og vitalstatus. Efterfølgende er

udviklingen af Parkinsons sygdom vurderet i begge grupper, hvor risikoen for Parkinsons sygdom var 22 procent højere hos patienter med colitis ulcerosa, men ikke signifikant for patienter med Crohns sygdom. Alle data stammer fra Landspatientregistret og giver en samlet studiepopulation på 8.858.367 personer. I studiet er der ikke taget højde for populationens brug af medicin eller tobak, som ellers kan have en dæmpende effekt af inflammationer. Ifølge Tomasz Brudek er tobak ikke medregnet, fordi det er vanskeligt at få præcis data på menneskers tobaksforbrug.

Johan Burisch, læge og ph.d., har været med til at lave en lignende undersøgelse i Sverige, hvor resultaterne umiddelbart lægger sig tæt op ad de danske og øvrige udenlandske fund. Men det svenske studie, som er publiceret i Inflammatory Bowel Diseases i maj 2018, har også taget højde for ”overvågningsbias”.

”Vi ved, at ”the more we look, the more we find” – derfor testede vi i den svenske undersøgelse, at hvis vi korrigerede vores data efter, hvor mange gange patienterne havde været til klinisk kontrol og undersøgelse, da forsvandt overhyppigheden af Parkinsons sygdom også,” fortæller Johan Burisch og sammenligner det med cancerscreening, hvor man finder flere med cancer, når man kigger efter dem.

Ingen klinisk betydning

Selvom statistikken peger på en sammenhæng mellem colitis ulcerosa og Parkinsons sygdom, er det dog næppe noget, der får stor betydning for patienter med colitis ulcerosa.

”Vi har ikke konkrete beviser for udviklingen af Parkinsons sygdom, så vi kan ikke bruge vores resultater til forebyggelse af sygdommen,” siger Tomasz Brudek. Johan Burisch er umiddelbart enig:

”Det ville kun give mening, hvis der var tale om noget, vi kunne forebygge, ” siger Johan Burisch og ser derfor ingen grund til at screene patienter med colitis ulcerosa for Parkinsons sygdom.

Men selvom forskningsresultaterne endnu ikke har betydning for praksis, er det alligevel vigtig viden.

”For basalforskerene, der studerer de molekylærbiologiske og genetiske risikofaktorer for at afdække sygdommene, er det god viden, fordi det åbner op for nye forskningsveje og giver måske en ny forståelse for, hvordan sygdommene opstår,” siger Johan Burisch.