Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Uenighed om protokol: Dyr stamcellebehandling til fistler afvist

Medicinrådet besluttede i december 2018 ikke at godkende Takeda Pharmas stamcellebehandling af peranale fistler, darvadstrocel (Alofisel).

Beslutningen har fået producenten til at reagere og sætte spørgsmålstegn ved flere elementer i rådets beslutningsproces, herunder udformningen af protekollen.

I foråret 2018 godkendte EMA – Det Europæiske Lægemiddelagentur – darvadstrocel til brug på det europæiske marked, men Medicinrådet i Danmark har vurderet behandlingen for dyr i forhold til dens effekt.

Men den allogene stamcellebehandling til komplekse perianale fistler har ikke fået Medicinrådets anbefaling, bl.a. ud fra denne vurdering: ”Ingen klinisk merværdi”.

Rådet fremhæver især de høje omkostninger ved behandlingen.

Amgros, regionernes lægemiddelorganisation, der tilrettelægger og gennemfører udbud og indkøb af blandt andet medicin til de danske sygehusapoteker og sygehuse, har vurderet, at de gennemsnitlige meromkostninger ved brug af darvadstrocel i forbindelse med et kirurgisk indgreb er cirka 400.000 kroner per patient.

Selvom Takeda, som har udviklet darvadstrocel, har indgået aftale med Amgros om en billigere pris, er prisen stadig for høj, konkluderer Medicinrådet i dets rapport og finder dermed ikke et rimeligt forhold mellem den kliniske merværdi for darvadstrocel og meromkostningerne.

Uenig med Medicinrådets protokol

Takeda skriver i et høringssvar til Medicinrådet, at virksomheden tager rådets merværdivurdering af darvadstrocel til efterretning, men at man ikke er enig i udformningen af Medicinrådets protokol.

I Medicinrådets protokol kræves klinisk betydende forskelle i placebokontrollerede studier. Og den mindste klinisk relevante forskel for darvadstrocel skulle i henhold til protokollen være mellem 20 og 30 procent. Den mindste klinisk relevante forskel er ifølge protokollen et ”udtryk for den absolutte forskel i effekt, som vurderes at have en klinisk betydning for patienten, og i klinisk praksis er afgørende for, om det nye lægemiddel vil være at foretrække frem for komparator”.

Komparatoren er den nuværende standardbehandling på området, det vil sige behandling af fistler med medicin (immunsuppressive lægemidler og antibiotika) og kirurgi (setondrænage) og efterfølgende et forløb med antibiotika, immunsuppressiva og biologisk behandling med tumor nekrosis faktor (TNF) antistoffer.

Takeda forklarer i en mail til Medicinske Tidsskrifter, at virksomheden af flere årsager er uenig i procentsatsen af den mindste klinisk relevante forskel. Blandt andet nævner de, at der i marts 2018 er publiceret en artikel i

tidsskriftet Alimentary Pharmacology & Therapeutics, som anslår IOIBD-medlemmers (International Organisation for Inflammatory Bowel Disease) opfattelse af klinisk betydende forskelle for placebokontrollerede studier til en absolut forskel på 10 procent og 15 procent for klinisk remission og endoskopisk remission er tilstrækkeligt betydende for at kunne skifte behandlingspraksis.

Takeda er heller ikke af den overbevisning, at det har været muligt at opnå en så stor studiepopulation, som Medicinrådet kræver for, at man kan vurdere, om lægemidlet viser signifikante forskelle i forhold til placebo i de efterspurgte subpopulationer. I en pressemeddelelse udtrykker Takeda derfor ærgrelse over Medicinrådets afslag:

”Vi er uforstående overfor, at der i Medicinrådets processer ikke tages særlige hensyn til vurderinger af lægemidler med et meget begrænset patientgrundlag, de såkaldte Orphan drugs, da der for sådanne behandlinger er begrænsede muligheder for at imødekomme de dokumentationskrav, der ønskes fra Medicinrådets side,” skriver Takeda i pressemeddelelsen.

Til Medicinske Tidsskrifter forklarer Takeda, at deres studie, ADMIRE-CD, ikke var designet til at kunne vise statistisk signifikans i subgrupper, og at en tilstrækkelig statistisk styrke ville kræve en studiepopulation fire-fem gange større end i ADMIRE-studiet. Takeda mener desuden, at det ikke er realistisk med så stor studiepopulation i en sygdomsgruppe med lav prævalens.

Begrænset produktionskapacitet

For hver ansøgning til Medicinrådet følger også en omkostnings – og budgetkonsekvensanalyse fra Amgros. I et notat nævner Amgros, at Takeda kun kan producere en begrænset mængde darvadstrocel per år indtil 2023. Det vil sige maksimum 1200 hætteglas til EU per år. Med en patientpopulation på omtrent 550 patienter kan der det første år kun behandles 20 patienter med darvadstrocel i Danmark.

Takeda forklarer kapacitetsbegræsningen på 20 patienter med, at der var tale om sommeren 2018, men at kapaciteten allerede er øget, så flere kan få behandling. Det er ifølge Takeda op til de behandlende læger at udvælge patienter til stamcellebehandlingen ud fra Medicinrådets fagudvalgs kriterier – hvis den var blevet godkendt af Medicinrådet.

At prisen ligger i omegnen af 400.000 kroner per behandling forklarer Takeda med, at mange faktorer er med til at påvirke prisen. Blandt andet en lille patientpopulation, høje udviklings- og produktionsomkostninger og udfordringer i forhold til håndteringen af lægemidlet, som har 48 timers holdbarhed, da der er tale om levende celler, der straks skal tages i brug. Takeda har tilbudt Amgros en aftale om fuld tilbagebetaling ved manglende effekt, men Amgros har dog ikke fundet tilbuddet tilstrækkeligt til at anbefale behandlingen.

Takeda har fået darvadstrocel godkendt i flere EU-lande, og de fortæller, at de fortsat vil arbejde for, at darvadstrocel (Alofisel) også bliver tilgængelig for danske patienter.

Om darvadstrocel

Darvadstrocel er ekspanderende humane mesenkymale voksne stamceller fra en rask donors fedtvæv. Stamceller har vist sig at have både antiinflammatorisk og immunmodulerende potentiale. Darvadstrocel gives som engangsdosis med 120 million celler (5 million celler/ml). Denne dosis svarer til behandlingen af op til to interne fistelåbninger og op til tre eksterne fistelåbninger.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter