Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Injektion med egne fedtceller kan få perianale fistler til at hele

Forsøg med at bruge patientens eget fedtvæv til behandling af fistler viser lovende resultater. Behandlingen er autolog og har ingen fordyrende mellemled. 

”Det er cirka hver fjerde patient med Crohns sygdom, som på lang sigt får komplekse perianale fistler, og for den fjerdedel er det et kæmpe problem.” Det fortæller overlæge, ph.d. Lilli Lundby fra mavetarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, som siden 2015 sammen med kolleger har forsket i behandlingen af perianale fistler med injektion af patientens eget fedtvæv.

Behandling med injektion af patientens eget fedtvæv omkring og i fistlen har vist sig at have både antiinflammatorisk og immunmodulerende potentiale, og indtil videre har Lilli Lundbys forskning vist gode helingsresultater.

Perianale fistler præsenterer sig ofte som en byld i endetarmsområdet, og gennem analfistlen passerer der pus og afføring.

Det primære mål med behandling af komplekse perianale fistler er at sikre heling af fistelgangen eller forsøge at reducere eller eliminere fistelsekretionen og risikoen for abscesdannelse og samtidig bevare kontinensen. Behandlingen er både medicinsk og kirurgisk hos patienter med Crohns sygdom.

Patientens eget fedt som behandling

Lilli Lundby har testet injektion af patientens eget ubehandlede fedtvæv, der blandt meget andet indeholder autologe stamceller. Fedtvævet er taget fra patientens eget fedt – hovedsagligt abdominalfedt - i samme kirurgiske indgreb som fistelbehandlingen.

”Det er én operation – én bedøvelse – og alt efter fistlens placering varer proceduren en time,” fortæller Lilli Lundby og forklarer, at når man høster fedtvæv, injicerer man noget væske omkring fedtet og venter et kvarter, hvorefter man høster fedtet. Selve den procedure tager en halv times tid, og herefter tager det en god halv time at rense fistlen og lukke hullet inde i tarmen og sprøjte fedtet ind.

”Injektionen af patientens eget fedtvæv har ikke det mellemled, hvor vævet skal forarbejdes og opdyrkes. Det her koster ingenting – det koster patientens fedt, og så koster det en sutur, vi lukker hullet inde i fistlen med,” siger Lilli Lundby og pointerer, at det er en meget billig løsning på en invaliderende lidelse for mange Crohns patienter.

Et billigere alternativ

I december 2018 afslog Medicinrådet Takeda Pharmas ansøgning om at få godkendt deres allogene stamcellebehandling, darvadstrocel (Alofisel) som standardbehandling af komplekse perianale fistler. Medicinrådet fandt ikke et

rimeligt forhold mellem den kliniske merværdi for darvadstrocel og meromkostningerne.

Medicinrådets formænd, Steen Werner Hansen og Jørgen Schøler Kristensen, forklarer i en mail til Medicinske Tidsskrifter, at Medicinrådet ikke har sammenlignet autolog behandling med uforarbejdet fedtvæv og allogen stamcellebehandling i forbindelse med vurderingen af darvadstrocel.

De understreger, at Medicinrådet kun tager stilling til det konkrete lægemiddel, der ønsker godkendelse og sammenligner det med de eksisterende standardbehandlinger på området. Det vil sige behandling af fistler med medicin (immunsuppressive lægemidler og antibiotika) og kirurgi (setondrænage) og efterfølgende et forløb med antibiotika, immunsuppressiva og biologisk behandling med tumor nekrosis faktor (TNF) antistoffer. Medicinrådets formænd, Steen Werner Hansen og Jørgen Schøler Kristensen afviser i mailen til Medicinske Tidsskrifter, at afslaget på godkendelse af darvadstrocel hænger sammen med den igangværende forskning i behandling af fistler hos Crohns patienter med patientens eget fedtvæv, som ifølge Lilli Lundby, ledende forsker på området, foreløbigt ser ud til at have lige så gode resultater som darvadstrocel.

Ækvivalente helingsrater

I en bemærkning til Medicinrådets vurdering af darvadstrocel fremhæver Takeda den præcise angivelse af antal celler som en vigtig faktor i forhold til effekten af behandlingen. Antallet af stamceller i darvadstrocel er på fem millioner celler/ml. Men ifølge Lilli Lundby er der ikke evidens for, at antallet af stamceller i det injicerede materiale er den afgørende faktor:

”I ADMIRE-CD studiet, som er dét dobbeltblindede randomiserede forsøg, der ligger bag Takedas lægemiddel, havde de en helingsrate, som ligger på 50 procent. Dén helingsrate kan vi også opnå i vores studier med injektion af patientens eget ubehandlede fedtvæv,” siger Lilli Lundby. Hun nævner selv, at en ulempe ved fedtinjektionsbehandlingen kan være, at fistlen ikke heler efter første injektion, og det kan betyde, at patienten må igennem endnu en injektion og forsøg på lukning af fistlen.

”Men vores helingsrate ligger på samme niveau som i ADMIRE-CD studiet, selvom vi ikke kender den præcise sammensætning og antallet af celler i injektionsmaterialet,” siger hun.

I Lilli Lundbys studier med behandling af fistler hos Crohns patienter med patienternes eget fedtvæv er endemålet fuldstændig opheling, det vil sige ingen væskespor på den opfølgende MR-scanning. I ADMIRE-CD studiet var endemålet klinisk opheling, men med acceptable væskespor < to centimeter på MR-scanningen. Takeda begrunder de acceptable væskespor med teknologiske begrænsninger i MR-scanningen, der ikke tillader tilstrækkelig præcis vurdering af ansamlinger <0,8 centimeter.

Medicinrådet forklarer i mailen til Medicinske Tidsskrifter, at de ikke alene begrunder den kliniske merværdi ud fra klinisk opheling og ingen ansamlinger, men også ser på bivirkninger og tilbagefald i en samlet vurdering af effektmålene.

Opråb fra overlæge: Hjertesvigt skal sidestilles med kræft

Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter