Medicinrådet kan ikke kategorisere Stelara mod colitis ulcerosa
Den samlede værdi af Stelara (ustekinumab) til patienter med moderat til svær colitis ulcerosa, der endnu ikke har fået biologiske og målrettede syntetiske lægemidler (BMSL), ikke kan kategoriseres i sammenligning med infliximab og vedolizumab, vurderede Medicinrådet på sit møde den 19. marts.
Det vil sige, at der på grund af usikkerheder omkring effektforhold ikke er muligt at kategorisere lægemidlets samlede værdi. Rådet vurderer dog, at ustekinumab samlet set har en sammenlignelig effekt og sikkerhedsprofil som infliximab og vedolizumab.
Medicinrådet fandt også, at den samlede værdi af ustekinumab til BMSL-behandlingserfarne patienter med moderat til svær colitis ulcerosa sammenlignet med vedolizumab ikke kan kategoriseres. Rådet finder, at datagrundlaget for vurderingen er forbundet med stor usikkerhed. Værdien af ustekinumab sammenlignet med infliximab kan ikke vurderes.
Ustekinumab er et humant monoklonalt antistof, som binder sig til cytokinerne IL-12 og IL-23. Ustekinumab forhindrer derved, at IL-12 og IL-23 bidrager til immunaktivering. Infliximab er en TNF-alfa-hæmmer, og vedolizumab er en integrinhæmmer.
Medicinrådet forventes at komme med sin anbefaling af ustekinumab til behandling af patienter med colitis ulcerosa 18. marts.
