Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

IBD og COVID-19: Biologisk medicin forværrer ikke sygdomsforløbet

Nye resultater kaster lys over, hvordan medicinsk behandling af inflammatoriske tarmsygdomme påvirker sygdomsforløbet ved COVID-19.

COVID-19-udbruddet har givet anledning til bekymring om, hvorvidt immundæmpende behandling af inflammatoriske tarmsygdomme kan forøge risikoen for alvorlige komplikationer ved smitte. Nu indikerer nye studier, at Crohns- og colitis ulcerosa-patienter trygt kan fortsætte med den biologiske vedligeholdelsesbehandling, mens der kan være grund til at være forsigtig med systemisk binyrebarkhormon.

Et af de seneste studier er udgivet i det anerkendte tidsskrift Gastroenterology og bygger på resultater fra den internationale SECURE-IBD-database, som indeholder patienter diagnosticeret med COVID-19 og inflammatoriske tarmsygdomme. I studiet har man analyseret 525 cases fra 33 forskellige lande for at finde risikofaktorer for et alvorligt COVID-19-forløb (defineret som intensiv behandling, respiratorbehandling og/eller død).

Undersøgelsen identificerer følgende risikofaktorer: alderdom, to eller flere komorbiditeter, behandling med systemisk binyrebarkhormon og behandling med sulfasalazin og mesalazin. Behandling med systemisk binyrebarkhormon var den mest udslagsgivende risikofaktor med en justeret odds ratio på 6,9 (95% CI 2,3 – 20,5), hvilke betyder, at patienter, som fik systemisk binyrebarkhormon, havde 6,9 gange forøget risiko for et alvorligt COVID-19-forløb sammenlignet med resten af kohorten. Til gengæld var biologisk behandling i form af TNF-hæmmere ikke en risikofaktor.

”Det er det største studie af sin slags til dato, og det er bestemt positivt, at den biologiske behandling ser ud til ikke at påvirke sværhedsgraden af COVID-19,” siger Jakob Seidelin, der er overlæge på Herlev Hospital og sammen med læge Johan Burisch initiativtager til den danske COVID-IBD-database.

”Den negative effekt af behandling med systemisk binyrebarkhormon på COVID-19 forløbet er ikke vist i andre studier,” fortsætter han.

Ifølge overlægen kan det dels forklares med, at binyrebarkhormon gives til patienter, som har et sygdomsudbrud, hvorfor de har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Derfor er der formentlig en overrepræsentation af netop disse patienter i den internationale SECURE-IBD-database, som undersøgelsen bygger på.

Flere studier frikender biologisk behandling

Et andet nyt stude kommer fra Danmark, hvor man for første gang har kortlagt, hvad der gør én mere sårbar over for COVID-19. Undersøgelsen er baseret på tal fra den danske COVID-19 kohorte og inkluderer 9.519 danske patienter.

Af de danske tal fremgår det, at behandling med systemisk binyrebarkhormon sås oftere blandt personer indlagt på hospital med COVID-19, men denne forskel er ikke kommet ud i den efterfølgende multivariate statistiske analyse som signifikant. Biologisk behandling var derimod ikke forbundet med et alvorligt COVID-19-forløb.

”Hvorvidt systemisk binyrebarkhormon påvirker COVID-19 forløbet er derfor endnu usikkert,” konkluderer Jakob Seidelin.

Et italiensk studie, som udkom i det anerkendte tidsskrift Gut i slutningen af april, var det første til specifikt at undersøge patienter med inflammatoriske tarmsygdomme og COVID-19, og her fandt man heller ingen sammenhæng mellem biologisk behandling og alvorlig COVID-19. Til gengæld var alderdom, komorbiditeter og sygdomsudbrud forbundet med en øget risiko for alvorlig COVID-19.

Nye danske resultater på vej

I Danmark har Jakob Seidelin og kollegaer oprettet COVID-IBD-database for at få indsigt i sygdomsforløbet blandt danske patienter med inflammatorisk tarmsygdom og COVID-19, og på baggrund af foreløbige data har forskerne nu indsendt et abstract til UEG Week-kongressen, som afholdes i efteråret. De danske data sendes også til den internationale SECURE-IBD-database.

”Overordnet finder vi, at der er flest coronapositive patienter i Hovedstadsområdet og Region Sjælland, og at der er en overrepræsentation af overvægtige blandt dem, der udvikler COVID-19-symptomer,” fortæller Jakob Seidelin.

Datamaterialet er endnu for småt til at analysere, hvorvidt den medicinske behandling af inflammatoriske tarmsygdomme forværrer COVID-19-forløbet blandt danske patienter, men ifølge overlægen er der intet, der tyder på det.

Anbefalingen fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi lyder, at man fortsætter med at behandle IBD-patienter, som ikke udviser symptomer på COVID-19. Hos patienter med symptomer skal man teste for COVID-19 og stoppe behandlingen med biologiske lægemidler, indtil symptomerne forsvinder. Først når patienten har været symptomfri i minimum to døgn, kan behandlingen genoptages.

Ifølge Jakob Seidelin giver de nye resultater ikke anledning til at ændre retningslinjerne:

”Resultaterne taler for, at patienterne fortsætter deres vedligeholdelsesbehandling. Dels fordi der ikke er tegn på, at biologisk behandling øger risikoen for COVID-19 eller forværrer sygdomsforløbet, dels fordi undersøgelserne viser tegn på, at sygdomsudbrud og behandling med systemisk binyrebarkhormon kan forværre forløbet.”

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter