Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Udbredt underernæring blandt danske mave-tarm-patienter

Hver fjerde ambulante mave-tarm-patient har haft uplanlagt vægttab og nedsat kostindtag.

Det er konklusionen på en undersøgelse foretaget blandt patienter på gastroenterologisk ambulatorium på Aalborg Sygehus.

I en uge i september 2018 blev alle patienter i henholdsvis medicinsk og kirurgisk ambulatorium spurgt, om de ville deltage i undersøgelsen, som bestod af en vejning og et spørgeskema. Patienterne blev blandt andet spurgt, om de havde haft uplanlagt vægttab i løbet af de seneste tre måneder, om de havde haft nedsat kostindtag den seneste uge, og om de havde symptomer, som kunne være medvirkende til nedsat kostindtag.

Ud af 348 adspurgte deltog 346 patienter i undersøgelsen, hvoraf 170 var på det medicinske ambulatorium og 176 var på det kirurgiske ambulatorium.

26 procent af patienterne havde haft uplanlagt vægttab i løbet af de seneste tre måneder, 24 procent havde haft nedsat kostindtag den seneste uge, og blandt de mest udbredte symptomer, som kan føre til nedsat kostindtag, var manglende appetit, smerter og kvalme.

”Jeg er overrasket over resultatet, for jeg havde ikke ventet, at så stor en andel af patienterne var i ernæringsrisiko. Det er et stort problem, fordi vi ved fra andre studier, at det kan have en negativ indflydelse på de kliniske resultater. For eksempel ved vi, at vægttab op til en operation mindsker sårhelingen og øger infektionsrisikoen og indlæggelsestiden,” siger Mette Holst, ph.d. og forskningsleder for klinisk ernæring på Aalborg Universitetshospital. Hun er medforfatter til studiet, som er udgivet i tidsskriftet Nutrition.

Brug for en indsats mod underernæring

Studiet har nogle begrænsninger. Dels er der tale om patienternes selvrapporterede data, som i sagens natur er usikre. Dels har man ikke taget højde for diagnoser. Samtidig inkluderede studiet både patienter, som mødte første gang til undersøgelse, behandling og efterkontrol i ambulatorierne, samt patienter, som jævnligt kommer til behandling. Alligevel mener Mette Holst, at resultatet er sigende for den generelle ernæringstilstand blandt ambulante mave-tarm-patienter.

”Der findes ingen officiel anbefaling i forhold til ernæringsindsats til ambulante patienter. Derudover får vi flere og svagere patienter i ambulatorierne som følge af, at der er færre sengepladser, og befolkningen bliver ældre. De forhold var årsagen til, at vi fandt det interessant at få en pejling på, om der skal gøres noget ved de ambulante patienters ernæringstilstand, og der er tydeligvis brug for en indsats på området,” mener forskningslederen.

Hun advokerer for en systematisk tilgang, hvor læger og sygeplejersker laver en tidlig opsporing og vurderer, hvorvidt den enkelte patient har behov for en grundigere udredning for ernæringstilstand og ernæringsvejledning. Som tidlig opsporing synes det tilstrækkeligt at veje patienten og spørge til vægttab indenfor de seneste tre måneder. Dog bør man også spørge til planlagt vægttab for patienter, der skal igennem større kirurgi, idet flere studier peget på, at et større vægttab (over fem procent af aktuel vægt), planlagt eller ej, medfører risiko i forbindelse med større operationer. Hver gang en patient skal igennem et omfattende behandlingsforløb, skal behovet vurderes, og der skal afsættes ressourcer til vejledning og opfølgning. Eventuelt med hjælp fra en diætist, mener Mette Holst. Det er ikke nok bare at udlevere en pjece.

”I øjeblikket er der slet ikke ressourcer nok til at forebygge vægttab, og det er ikke unormalt, at en patient, som for eksempel skal have lavet øvre gastrointestinal kirurgi, taber sig 10 kilo over sådan et forløb. Det er utrolig farligt og meget uhensigtsmæssigt,” siger hun.

Nødvendigt at prioritere

Ifølge forskningslederen er der ikke udsigt til flere penge til en indsats mod underernæring blandt ambulante patienter, og derfor er man nødt til at prioritere. Selv hvis der blev afsat flere penge til ernæringsvejledning, ville der være patienter, som måtte undvære vejledning.

Derfor ser Mette Holst gerne, at man undersøger, hvilke specifikke patientgrupper der har størst behov for ernæringsvejledning.

”Med baggrund i nærværende undersøgelse er der indikation for at gennemføre tidlig opsporing for patienter som er over 80 år, og patienter som i forvejen er undervægtige (BMI<18,5). Desværre har vi ikke undersøgt for diagnoser og tid i behandlingsforløbet. Det er derfor oplagt at bygge videre på vores studie og indsnævre, hvem der lider mest af ufrivilligt vægttab og nedsat kostindtag, så vi kan lave en målrettet indsats mod disse patienter,” siger hun.